VUC-lærerens praksis i centrum

Lea Lund

Af Lea Lund, ph.d. i uddannelsesforskning, kandidat i generel pædagogik, folkeskolelærer, lærebogsforfatter, Aarhus universitet.

Aktuelt ph.d.-projekt sætter VUC-lærerne på AVU og HF-uddannelserne i centrum. Afhandlingen ”Lærerens verden – almendidaktiske refleksioner over klasserumserfaringer” har særligt fokus på, hvordan undervisningens udfordringer håndteres.

Min forskning ligger i tråd med de seneste perspektiver på VUC-lærerens nye rolle fx beskrevet i Voksenuddannelse nr. 112 (se note 1). Når nytænkningen af lærerrollen relateres til den nye kursistgruppe er det fordi, at gruppen fremkalder særlige udfordringer, og fordi der stilles store forventninger til VUC-skolernes gennemførselsprocenter og kursist­optagsdiversitet.

Nye pædagogiske tiltag ses som et uomtvisteligt vilkår, men her er min aktuelle forskning ikke udelukkende et bud på handleanvisninger, snarere en afdækning et spadestik dybere. Først må vi vide mere om, hvordan lærerens arbejde opleves og håndteres under disse nye forhold. Målrettetheden må tage afsæt i den praksis, der ønskes forbedret, styrket eller fornyet. Heri udgør ph.d. afhandlingen en værdifuld brik.

Forskningens afsæt

VUC-skolerne udgør en betydningsfuld rolle som bindeled mellem almenkvalificerende uddannelsestilbud, arbejdsmarkedet samt videreuddannelse (se note 2).  Med den uhomogene kursistmasse, hvor en stor del af kursisterne falder fra studierne, er det vigtigt at undersøge, hvordan VUC-lærerne tackler undervisningens udfordringer; og hvorvidt og i hvilken grad lærernes praksis udgør et didaktisk læringspotentiale. Hertil vil den opmærksomme læser svare at enhver praksis i sig selv udgør et potentielt læringsrum, eftersom praktikeren agerer til daglig heri og undervejs finder handlemåder og strategier for sin praksisudførsel. Men spørgsmålet er om og hvordan VUC-lærerne udnytter det ­potentiale praksis alene har at tilbyde?

I ph.d.-projektets empiriske del undersøger jeg, hvordan 10 VUC-lærere opfatter og forstår deres egen praksis. Genstandsfeltet er her deres informelle og erfaringsbaserede praksis set i relation til de didaktiske kompetencer, der er i spil i undervisningssammenhænge. Det er væsentligt at slå fast, at målet er at opnå indsigt i, hvordan udfordringer opfattes og håndteres af læreren selv, både før, under og efter selve undervisningssituationen. ­Undersøgelsen går i den forstand lidt modsat store dele af tidens tendens, der fokuserer på lærerens store eller lille effekt på kursisternes fremmøde, karakterer, sociale kompetencer, undersøgt gennem frafaldsanalyser, kursisttypologianalyser eller undervisningsmetodetilegnelser (se note 3). Min undersøgelse synger heller ikke med i evidensbølgens kor, hvor målbeskrivelsesindikatorer af lærerens praksis målt i teacher effectiveness er rammesættende. Projektet bygger i stedet videre på forskning i læreres praksis, på den antagelse, at lærerne udvikler en praksisviden i deres praksis både gennem intuition og refleksion. Som Michael Eraut udtrykker det:

”Professionals continually learn on the job, because their work entails engagement in a succession of cases, problems or projects which they have to learn about” (se note 4). Forskning i læreres praksislæring og teachers thinking feltet har vist, at erfaringernes og overbevisningernes betydning for lærerens pædagogiske handlinger og overvejelser er determinerende for deres praksis. Med ­denne indsigt in mente og ud fra den realitet, at størstedelen af lærerens karriere foregår som chef i eget klasserum, må praksis inkluderes som en mulig læringsarena, der er værd at undersøge.

Projektets empiriske afsæt

Projektet rummer dels et teoretisk og dels et empirisk studie i voksenlærernes praksis. Den empiriske del er forankret på et af landets 31 VUC’er i form af en kvalitativ dybdegående undersøgelse af 10 VUC-læreres overvejelser og handlinger. Resultaterne er fremkommet via en deskriptiv fænomenologisk inspireret analyse og dernæst via en ­vurdering af de deskriptive fund via en didaktisk argumentationsanalyse.

Resultaterne herfra bidrager i almen pædagogisk forstand til oplysning om VUC-lærerne, som en lærergruppe med et hav af didaktiske udfordringer, de forventes at håndtere. Dog kan undersøgelsens resultater ikke påberåbe sig generaliseringer, grundet omfanget af lærer­antallet i datamaterialet, men via dybde kan der påpeges mønstre, som viser sig at afspejle visse ligheder med andre undersøgelsesresultater på VUC-feltet nævnt indledningsvist.

I bestræbelserne på at indfange kompleksiteten og det uudtalte – inden for den Schönske sump og Polanyis intuitivt tavse balancekørsel – rettes blikket på praksis ud fra en metodisk triangulering bestående af lærerens refleksionsnotater, interviews samt observiews.

Konklusioner fra den empiriske del

Analyserne af undersøgelsens fænomenologiske del viser, at VUC’s klasserum fordrer konsekvent og konstant undervisningsdifferentiering og metodevariation; at lærernes inklusionspædagogiske ­tilgange afspejler forskellige roller som søger at opfylde de mange behov. Lærerne spænder nemlig bredt mellem flere roller. På den ene side er de styrende både i valg af form og indhold og i kraft af deres autoritetsposition i relation til at irettesætte adfærd og taleform, fx i form af en formynderisk, kontrollerende sanktionsudøvelse. På den anden side er lærerne samtidigt også inkluderende, empatiske, omsorgsfulde, støttende og til tider ­sokratiske i deres tilgang.

Lærerne oplever væsentlige udfordringer af forskelligartede karakterer, og herved bliver det tydeligt, at det ikke er en tilstrækkelig løsning at foreskrive én undervisningsmetode frem for en ­anden; dette sikrer ikke i sig selv, at læreren kan analysere sin tilgang og ændre herpå.
Undersøgelsen viser også, at lærerne oplever dilemmaer og paradokser, der manifesterer sig som afmagtsfølelser og uforløste spændinger i et klasserum med unge og voksne myndige borgere, der ifølge uddannelsernes bekendtgørelser bør føres ud af deres selvforskyldte umyndighed. Som en af de mandlige hf-lærere skriver i sit reflek­sionsnotat:

”Det bedste jeg kunne finde på var at forsøge at disciplinere (”nu prøver vi lige”, ”Mikkel nu skal du høre efter” osv.). Det endte jeg med at jeg smed en af de føromtalte fyre ud. Herefter var der ro, ro som på en kirkegård. Operationen lykkedes men patienten døde….(…)… Jeg følte mig taget på sengen, havde ingen kort at spille udover at ­vise, hvem der bestemmer på holdet”.

Myndighedsaspektet i Kantiansk forstand er således også et pædagogisk paradoks for en voksenunderviser. De dilemmaer, som den inklusionspædagogiske tilgang skaber, betyder, at vi i VUC-regi må se på voksenundervisningen fra en ny og anden vinkel, end de traditionelle – de humanistiske og de progressive.

Analysens didaktiske argumentationsperspektiv peger endvidere på; At når lærerne oplever ­afmagt overfor de voksne unge og kursister, da ­synes lærernes praksiserfaringer ikke at bidrage til pædagogiske løsninger herpå; At lærernes ­praksisform primært består af mavefornemmelser og ureflekterede beslutninger, belæg og afprøv­ninger, derved formår praksis ikke at udnytte et potentielt didaktisk læringspotentiale; At arbejdet med lærernes praktiske ræsonnementer gennem udviklingen af praktiske argumenter kan ­bidrage til, at praksis kan udgøre dels et lærings­orienteret og dels et pædagogisk, almendidaktisk afsæt.

Undersøgelsen påpeger det problematiske i, at lærernes overvejelser ikke er bundet i et didaktisk vokabular, hvilket kalder på en større bevidsthed om pædagogikkens og fagenes synergi, og vidner specifikt om et behov for iværksættelse af det pågældende lærerkollegies effektuering af et ­didaktisk reflekterende rum.

Referencer

– Beck, S., & Paulsen, M. (2011). Mangfoldighed og fællesskab – en etnodidaktisk analyse af kursisttilgange og klasserums­kultur på HF og VUC. Gymnasiepædagogik, (80), 1–280.
– CeFU, V. fastholdelse. (2011). Hold fast – Slutrapport over 19 fastholdelsesprojekter på gymnasiale uddannelser.
– CUBION. (2010). REKOMENT – afsluttende evalurerings­rapport.
– Darling-Hammond, L. (2000). Teacher Quality and Student Achievement : A Review of State Policy Evidence Previous Research. EDUCATION POLICY ANALYSIS ARCHIVES, 8(1), 1–44.
– EVA. (2010a). Fastholdelse i uddannelse, Forsøg med mentor­støtte, AOF Nord, notat. EVA.
– EVA. (2010b). Opfølgning på evaluering af projekt “Lige muligheder for alle” (pp. 1–8). EVA
– Hammerness, K., Darling-Hammond, L., Bransford, J., Berliner, D., Cochran-Smith, M., McDonald, M., & Zeichner, K. (2005). How teachers learn and develop. In L. Darling-Hammond & J. Bransford (Eds.), Preparing teachers for a changing world (pp. 358–389). San Francisco: CA: Jossey-Bass.
– Lund, L., & Wahlgren, B. (2010). Cooperative Learning i voksenundervisningen – læring og lærerkompetencer. Midtvejsevaluering af VUC-projektet “Det samarbejdende klasserum.” NCK
– Pless, M., & Hansen, N. M. (2010). Hf på VUC – et andet valg. CeFU.
– Region Hovedstaden. (2011). Nye lærerroller på VUC – Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed. VUC Lyngby, HF & VUC Nordsjælland, VUC Vestegnen, VUF og VUC Hvid­ovre – Amager S.
– Wahlgren, B. (2010). Cooperative Learning i voksenundervisningen – læring og lærerkompetencer. Retrieved from

Lea Lunds tilknytning til VUC-feltet udspringer af en generel interesse i almen didaktik og læring i arbejdslivet. Hendes forsknings­fokus omhandler didaktikken både teoretisk og praktisk, her­under læreres læring og undervisningsstrategier, relateret til ­undervisning af både børn og voksne. Lea har arbejdet som forskningsassistent ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, samt på Nationalt Center for Kompetenceudvikling. Lea er pt. ansat som videnskabelig assistent på Institut for ­Uddannelse og Pædagogik, Aarhus universitet.

Mail: lealund@edu.au.dk

Noter

1. Marts 2015, særligt elementerne i artiklen: ’Et bud på den nye VUC-lærerrolle’ af Janus Wolff Christensen.
2. Som også  Christine Antorini fastslog på VUC’s årsmøde 2014
3. Dette fokuseres der på på forskelig vis af fx (Beck & Paulsen, 2011; CeFU, 2011; CUBION, 2010; Darling-Hammond, 2000;
EVA, 2010a, 2010b; Hammerness et al., 2005; Lund & Wahlgren, 2010; Pless & Hansen, 2010; Region Hovedstaden, 2011; Wahlgren, 2010)
4. Eraut, M. (1994). Developing Professional Knowledge And Competence The Falmer Press .