VEU på nye måder

Interview med John Westhausen, næstformand i LO Storkøbenhavn og næstformand i bestyrelsen på KVUC

Hvad tænker du om voksen- og efteruddannelse i hovedstaden i disse år helt overordnet?

Det er en nødvendighed at få sat øget fokus på voksen- og efteruddannelse på nye måder i de kommende år. Vi ser helt nye typer arbejdspladser der udvikler sig i Danmark i dag, mens andre forsvinder, fx lukker mange produktionsvirksomheder, mens mere teknologiske virksomheder vinder frem. I USA er nu kun 13% af virksomhederne produktionsvirksomheder, og vi ser den samme tendens i Danmark.

Mit indtryk er, at der er sket en stor ændring de sidste ti år i mange virksomheder omkring ­deres uddannelsesindsatser – og at det peger den ­forkerte vej.

Hvor er barriererne så henne for at vende denne udvikling?

En stor barriere ligger hos folk selv. Hvorfor skal jeg nu i skole igen, er jeg ikke god nok til mit arbejde? Det er typiske spørgsmål, der bliver stillet. For virksomhederne koster det for økonomien i produktionen at sende folk væk på uddannelse.

Jeg tror, det afgørende budskab til medarbejderne er: “Efter- og videreuddannelse er afgørende for, om du har et job om 15 år”.
Til virksomhederne er det afgørende budskab: Det er jeres ansvar, og det er vigtigt for udviklingen af jeres virksomheder. Det er som om, at virksomhederne piver mere i dag. Tidligere var de mere optaget af at sætte fokus på uddannelsesplanerne for deres medarbejdere, mens det kan virke som om, at de forventer mere i dag af den arbejdskraft de ansætter: de kan det hele.

Hvad er årsagerne til, at du ser, at virksomhedernes uddannelsesplaner er blevet prioriteret ned?

Jeg ved ikke, hvad årsagerne er. En årsag kan være, at der tidligere var mere specialiseret arbejdskraft i produktionsvirksomheder, hvor det var vigtigt, at alle kunne bestemte funktioner i produktionen. I dag er der behov for en anden ­type arbejdskraft.

En anden mere psykologisk grund kan måske være, at vi i Danmark har talt meget om at få ­uddannelse på højeste niveau, og at der samfundsmæssigt er investeret store midler i uddannelse. Virksomhederne har i takt hermed måske opbygget en forventning om, at det også betyder, at de skal have netop den uddannede arbejdskraft, som de har brug for.

I sidste ende er det et fælles ansvar – og det største ansvar ligger i familien, ”hos moderen”. Det er vigtigt, at børnene tidligt får lært, at de skal passe godt på deres cv og deres færdigheder.

Hvem skal hjælpe med efter- og videreuddannelsen?

Grundlæggende skal efter- og videreuddannelsessystemet sikre de rigtige uddannelsestilbud. Som udgangspunkt skal folkeskolen selvfølgelig sikre de basale færdigheder, og derfor er det problematisk, hvis flere unge går direkte til voksen­uddannelsescentrene. Men dem som har eller har haft problemer med deres folkeskolefærdigheder, de skal hjælpes gennem VUC’erne.

Erhvervsuddannelserne skal forholde sig til erhvervsfagligheden og ikke til de faglige grundkvalifikationer. Det skal finde sted på voksenuddannelsescentrene under den almene voksenuddannelse.

Man skal passe på med at blande frugterne for meget, den risikerer at blive dårligt. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere fokus på at lave Danmarks bedste uddannelser fremfor at lave Danmarks største.

Skal uddannelsessystemet tænkes på andre ­måder?

Jeg tror, også, der skal tænkes helt anderledes om selve tanken med, at man går fire år på en uddannelse og fx bliver uddannet til smed eller elektriker. Uddannelserne er for langsommelige til at følge med den teknologiske udvikling. It-systemer og robotteknologier udvikles så stærkt, at vi risikerer, at de studerende på deres uddannelser kommer “bagud” i forhold til virkeligheden.

Det ved vi faktisk allerede nu er en risiko. Helt konkret skal vi sikre, at den grundlæggende uddannelse bliver på så højt niveau som muligt og bygge videre derfra. Det kan betyde, at vi ikke skal lukke folk for længe inde i uddannelsessystemet.

Hvad med at tænke helt anderledes? Måske skal grunduddannelsen til elektriker og smed vare to år i stedet for fire og så med en ret og pligt til 2 års yderligere uddannelse indenfor de næste 5-10 år.

Et andet emne er noget jeg husker fra en oplevelse i Californien, hvor man satsede på at sende folk i uddannelse med det samme, når de mødte op og havde et akut behov. Hvis de kom om morgenen, startede de om eftermiddagen. Det tror jeg er vigtigt.

Når nogle starter på en erhvervsuddannelse fra et VUC, tror jeg også, det vil godt at etablere en systematisk kontakt mellem VUC og erhvervs­uddannelsen de første måneder. Så ville man kunne fange flere af de elever, der havde den største risiko for at falde fra.

Hvordan kan indsatserne i virksomhederne styrkes?

Jeg tror, der skal ske noget for, at virksomhederne igen får sat mere fokus på medarbejdernes udviklings- og uddannelsesplaner. Ja, mange steder er det vel kun medarbejderudviklingssamtalerne (mus), som der er et fungerende system om, og hvordan fungerer de i grunden? Det er som om, at tænkningen omkring de langsigtede strategier for uddannelse i mange organisationer er gået noget på hæld.

I en helt anden boldgade så tales der meget om skattelettelser i disse år. Virksomhederne kan i dag få 80% voksenuddannelsesstøtte, men hvad nu hvis de fik 100% i stedet for skattelettelser. Det ville være målrettede skattelettelser til de virksomheder, der satser på uddannelse.

Det tror jeg ville være et godt signal. De fleste gode virksomheder kan godt se effekten af, at de uddanner medarbejdere for deres innovationskraft og produktivitet. Den industrielle udvikling går stærkt, og den gode medarbejder kan man ikke købe – det er en, man lærer op!

Vi ser også en tendens til, at nogle virksom­heder vælger at rykke deres produktion tilbage fra Østen. De ser det er et plus, at vi i Danmark ikke bare har fokus på masseproduktion, men også på faktorer som:
•    Et højt uddannelsesmæssigt niveau generelt
•    Medarbejdere kan godt og vil gerne være med til at udvikle
•    Den danske model skaber også mere stabil ­arbejdskraft

Tempoet i udviklingen kræver, at uddannelsesniveauet følger med, og derfor er videre- og efteruddannelse og VUC’ernes rolle vigtig for virksomhederne. Hvis medarbejderne ikke kan følge med og være foran, så bliver de hægtet af.

Som et eksempel ser vi, at hvis en produktions­virksomhed i Danmark lukker, og der er mange ufaglærte, ældre medarbejdere uden skolefærdigheder – ja, så er det næsten umuligt at skaffe dem andre jobs. Uddannelsen skal følge med medarbejderne.

Skal uddannelse og undervisning i basale færdigheder i fx dansk og matematik flyttes ud på ­arbejdspladserne?

Det blev der talt meget om engang, men jeg tror ikke på filosofien om, at det skal foregå på arbejdspladsen. Det er godt at sende folk ind i  undervisningsmiljøer. Det ville også være gavnligt, hvis der ikke kun var fokus på de basale færdigheder men også andre fagområder som fx psykologi og samfundsfag. Det vil være godt at få andre perspektiver ind i uddannelsen også.

Hvad skal der ske med de gode gamle AMU-centre?

Jeg tror stadig, de vil være der. Fx vil der være behov for basiskurser til fx trucks, svejsning mv. AMU-centrene skal kunne omstille sig til de meget konkrete behov, der er på arbejdsmarkedet.

Det drøftes p.t. i et udvalgsarbejde, hvad der skal ske på området. Jeg tror, dette er en forudsætning, at de har en tilstrækkelig støtteordning. Vi har fx set, at de er meget sårbare, hvis en stor virksomhed som Novo skærer ned i deres brug af centrene.

Skal VUC opsøge virksomhederne for at styrke indsatserne?

Jeg kan se, at 3F i afdelingen i Kastrup har haft stor succes med, at der har siddet konsulenter ude på virksomhederne, der har været træfbare på særlige dage. Det virker som om, sådanne ordninger kan skabe resultater og er gode, men det er relativt dyre ordninger, som er svære at opretholde.

Ærligt ved jeg ikke, hvad der er den bedste form. En gang lå der et åbent kompetencecenter for alle borgere på Kultorvet i København. Det var godt, men det var selvfølgelig også dyrt at drive.

Jeg tror, det gælder om at udvikle samarbejde om passende services uden for regi af de offentlige myndigheder. Jeg tror, VUC’erne med fordel kan gå sammen med andre om at udvikle de rette former.