Af Birgit Smedegård Olesen, konsulent

Trepartsforhandlingerne om voksnes efter- og ­videreuddannelse står for døren. De har længe været berammet til 2017 til start lige efter færdiggørelsen af overenskomstforhandlingerne til for­året. Dette er bekræftet af den nye regering i regeringsgrundlaget (Marienborgaftalen 2016):

Regeringsgrundlaget om trepartsforhandlinger

”Regeringen vil fortsætte det konstruktive trepartssamarbejde med arbejdsmarkedets parter om væsentlige samfundsudfordringer, herunder styrket og mere målrettet voksen- og efteruddannelse. De, der aldrig fik en uddannelse, skal have mulighed for at komme med på vognen senere i livet. Og de, der har brug for nye eller opdaterede kompetencer for at kunne holde fast på et arbejdsmarked i forandring, skal have relevante muligheder for det.” (Side 35)

Og:

”Et arbejdsmarked med en større grad af automatisering, deleøkonomi og robotteknologi stiller store krav til omstillingsparathed i arbejdsstyrken. Det kræver både en indsats fra den enkelte, men også gode muligheder for livslang læring, så kompetencerne kan blive udbygget og opdateret i takt med arbejds­markedet udvikler sig.

Det er aftalt, at næste trepartstema skal omhandle voksen-og efteruddannelse. Fokus vil være på at styrke og målrette mulighederne for ufaglærte og faglærte.” (side 36)

Det betyder, at arbejdet, som er forberedt af den tidligere smalle venstreregering, fortsætter som planlagt.

Køreplanen er afstemt efter overenskomst­forhandlingerne i foråret 2017, så selve trepartsforhandlingerne først starter efter færdiggørelsen af dem. Disse skal være på plads først, så arbejdsmarkedets parter ved, hvilket grundlag der er for forhandlingerne med regeringen.

Ekspertgruppe nedsat

I køreplanen indgår et grundigt forarbejde af en ekspertgruppe, som er forankret i Undervisningsministeriet, men som har deltagelse fra alle relevante ministerier.

Jørgen Søndergaard, som er udnævnt som formand for ekspertgruppen, udtaler: ”Voksnes muligheder for efter- og videreuddannelse er en vigtig del af det samlede uddannelsessystem i Danmark.  Der er ingen tvivl om, at systemet er udfordret.  Nu sætter jeg mig i spidsen for et arbejde, som skal konkretisere hvilke udfordringer der skal løses, for at VEU-systemet kan bidrage til at opkvalificere og omskole mennesker, hvis job er ændret eller helt forsvundet i arbejdsmarkedets hastige udvikling. Jeg ser frem til at være en del af dette vigtige arbejde.”

Der er udarbejdet et grundigt kommissorium for ekspertgruppen med følgende hovedindhold:

En analyse af hvilken væsentlig rolle Voksen- og efteruddannelsessystemet spiller i den løbende opkvalificering og kompetenceudvikling.

Om at arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft er i konstant udvikling, og virksomhedernes behov og mulig­heder for kompe­tence­­udvikling ændrer sig. Samtidig kan der konstateres en faldende ­efterspørgsel efter offentlig ­voksen- og efteruddannelse.

Det forventes, at arbejdsstyrken og især de ufaglærte, i den nærmeste fremtid og i højere grad end tidligere, vil blive udfordret på deres kompetencer. Det stiller nye krav til medarbejdernes kompetencer – og til det system, der skal omskole de medarbejdere, hvis jobindhold ændrer sig så meget, at der er tale om et reelt jobskifte. Den nye ekspertgruppe skal på denne baggrund se nærmere på løsningsmodeller som kan sikre, at såvel struktur som kvalitet på voksen- og efteruddannelsesområdet følger med udviklingen.

Det eksisterende VEU-system kan blive udfordret både strukturelt, indholds- og styringsmæssigt i forhold til at imødekomme forandringerne på ­arbejdsmarkedet og virksomhedernes behov for kompetencer.

Ekspertgruppen får til opgave at analysere, hvordan voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen i det offentligt finansierede VEU-system er tilrettelagt i dag, og hvordan virksomhedernes og medarbejdernes behov og muligheder for kompetenceudvikling har ændret sig. I den forbindelse inddrages udviklingen, organisering, afholdelsesform og finansiering af den samlede offentlige og private VEU-indsats.

Ekspertgruppen skal komme med bud på, hvad succeskriteriet for VEU-systemet kan være samt vurderinger af, om der skal iværksættes tiltag for udvikling af et mere sammenhængende VEU-system, så det har en fleksibilitet samt omstillings-og tilpasningshastighed og bredde, der svarer til virksomhedernes og medarbejdernes ­efterspørgsel.

Mere specifikt skal ekspertgruppen analysere og præ­sentere mulige løsningsmodeller inden for tre spor:

1. Et sammenhængende VEU-system
2. En stærk og målrettet erhvervsrettet VEU-indsats
3. Modernisering af partsstyringen i VEU

Der nedsættes i tilknytning til ekspertgruppen en referencegruppe og følgegruppe bestående af arbejdsmarkedets parter. Referencegruppen inddrages løbende fra start til slut med viden, idéer og input samt vurdering af foreløbige resultater.

Lederforeningen for VUCs udviklings- og analysearbejde af VEU

Lederforeningen for VUC har tilsvarende igangsat et udviklings- og analysearbejde om VUCs fremtidige rolle på VEU-området. Arbejdet skal udføres af Teknologisk Institut og ledes af teamleder Annemarie Holsbo og innovationschef Hanne Shapiro. Sidstnævnte sidder samtidig i regeringens ­ekspertgruppe.

Lederforeningen anser det for at være af stor betydning, at VUC-sektoren styrker sin position i forhold til interessevaretagelsen på VEU-området. Erfaringen er, at det er nyttigt at være i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter. Det giver mulighed for at spille en aktiv rolle i forhold til den beskæftigelses- og uddannelsesmæssige indsats i forhold til kortuddannedes almene kvalificering.

Når udviklingsarbejdet er færdiggjort, vil bestyrelsen for lederforeningen tage initiativ til at udarbejde en VEU-strategi, som både kan forholde sig til interessevaretagelsen på nationalt niveau og til den virksomhedsrettede indsats på decentralt niveau.

VEU historisk

Som Ejner Holst siger i interviewet i dette nummer af Voksenuddannelse, er VEU-systemet 56 år gammelt. Han siger, det bærer præg af den tid, det er blevet skabt i, og at det trænger til en opdatering.

VEU er ikke et egentligt system, men en samlet ordning for det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem dannet ved knopskydning. Det består af forskellige ordninger, der sigter på forskellige målgrupper, mål og aktiviteter.

Når Ejner Holst siger, at VEU er 56 år, så er det AMU-delen vi taler om. Det er den største del af VEU, som omfatter den erhvervsmæssige uddannelse. Den første arbejdsmarkedsuddannelseslov blev vedtaget i 1960. Udover AMU-kurserne omfatter den erhvervsrettede del af VEU: voksen­erhvervsuddannelse (VEUD), åben uddannelse, folkehøjskoler og daghøjskoler.

Det andet ”ben” i VEU er det, som ofte kaldes ”almen VEU”. Det omfatter dels VUCs uddannelser: FVU, AVU og hf-enkeltfag og videregående voksenuddannelser, VVU.

VEU-uddannelserne har siden 1960’erne opfyldt forskellige arbejdsmarkedsbehov. I 1960erne handlede det om at etablere uddannelser for ufaglærte specialarbejdere i en periode med kraftig omstilling i erhvervsstrukturen. Arbejdsmarkedsuddannelserne indgår som et centralt element i ­arbejdsmarkedspolitikken. I 1970erne fik arbejdsmarkedsuddannelserne en betydelig rolle i forbindelse med kvalificering af ledige. I 1990erne er ­fokus også vendt mod arbejdsmarkedsuddannelsernes bredere rolle i forbindelse med løbende ­tilpasning af arbejdsstyrkens kvalifikationer til ­arbejdsmarkedets behov.

Nu er parterne enige om, at VEU har behov for en opdatering – også fordi der er en nedgang i de voksnes og virksomhedernes brug af VEU. Årsagerne til nedgangen er der forskellige meninger om, men fakta er, at kurserne ikke bruges så meget mere (se tabellen på side 7).

Som en kursusudbyder oplever vilkårene for VEU og udviklingen

Nedenfor bringes et lille interview med en konsulent, som i mange år har haft VEU inde på huden. Det giver et indtryk af, hvordan VEU bruges, og hvilke styrker og svagheder det har i dag:

Følgende er et interview med tidligere konsulent og underviser i Niels Brocks kursusafdeling, Johannes Eis.

Spørgsmål (Sp): Vil du fortælle noget om, hvordan I laver efteruddannelse i VEU-systemet?

Johannes Eis (JE): Vi anvender efter- og videreuddannelsessystemet (VEU) ude i virksomhederne. Jeg kan give et eksempel: Det Kgl Teater hvor vi lavede et kursus for 360 teknikere. Fagene var kommunikation, samarbejde, teambuilding og projektledelse. Det var grundlæggende uddannelse af en varighed på 5-6 hele dage, hvor jeg sammen med en kollega varetog hele undervisningen. Det kunne også være dækket af flere undervisere.

Sp: Hvordan bliver et VEU-kursus en succes?

Det kræver, at man afsætter tilstrækkelig tid udover selve kurset og ikke mindst såvel forarbejde som efterbehandling. Forarbejdet er det vigtigste. Formulering af målene med kurset.

Der skal laves en aftale med kunden om forarbejdet, som omfatter såvel de ansatte/repræsentanter som ledelsen. Såvel ledelsens engagement som medarbejdernes motivation i kurset er helt nødvendig. Og forarbejdet indeholder interviews med såvel ansatte som ledelse om mål og forventninger og hvilke resultater, man ønsker.

I dette forarbejde udvælges, hvilke kurser, der skal indgå i det samlede forløb. Det er stort set altid de eksisterende AMU-kurser, der bruges. Dette er ikke et krav, men ellers bliver det meget dyrere kurser.

Vi lægger meget mere vægt på de reelle kompetencer end de formelle.

Et kursus som det omtalte med 360 medarbejdere udløser 15–20 kurser á 1–2–3 dage med 20 kursister pr. hold.

Et vigtigt element for at opnå succes med kurserne er, at der foretages en midtvejsevaluering og tilpasning af kurserne. Efter det samlede kursus er en grundig afsluttende evaluering vigtig, hvori det indgår, hvad man gør, hvis man ikke har nået ­målet. Hvis det er tilfældet, kan man lægge noget mere kursus oveni.

Sp: Hvordan er finansieringen af kurserne?

JE: VEU-godtgørelsen dækker kun en del af lønnen, ca. 680 kr. pr dag. Resten kan evt. dækkes af andre midler fx overenskomstmæssige ­uddannelsesfonde og -aftaler.

Sp: Det lyder jo alt sammen godt. Hvorfor er der så problemer med hele systemet?

JE: Der er sket et drastisk fald i kursusaktiviteten. Taksterne er forringet betydeligt. De dækker i dag kun ca.80% af dagpengesatsen mod før 100%. Forringelserne er sket løbende.

En anden årsag til faldet i aktivitet er, at mange virksomheder har skåret ned på medarbejderstaben, så medarbejderne har for travlt til at deltage i kurser. Det er jo en kortsigtet politik, som hindrer udviklingen i produktivitet og effektivitet. De kurser, vi laver, skal give noget på bundlinjen.

Sp: Hvad skal der til for at forbedre VEU?

JE: De økonomiske vilkår skal forbedres, men lige så vigtigt er det, at reglerne for AMU-kurserne skal løsnes. Der skal være mere fleksibilitet. Som det er nu, er det for svært at tilpasse til virksomhederne og deres medarbejdere. Man taler meget om at kurserne skal være virksomhedsrettede, men reglerne arbejder mange gange mod dette. Derud­over skal tilmeldingsprocedurerne og ansøgning om refusioner gøres enklere. De noget komplicerede regler afholder mange – især små virksomheder – for at gå i gang. De føler det er for besværligt.

EVAs evaluering af VEU

Evalueringsinstituttet har gennemført en undersøgelse af virksomhedernes brug og vurdering af AMU i 2015, ”Virksomhederne og AMU”. Den sammenligner resultaterne med undersøgelser i 2007 og 2011, så man kan vurdere, hvilke konsekvenser i virksomhedernes vurdering, ændringerne i AMU-systemet har bevirket.

De vigtigste resultater er:

Fald i aktivitet
Der har været et fald i aktiviteten på AMU fra 2004 til 2014 på 18% i antallet af årselever. På trods af dette fald er der dog fortsat tale om en betydelig aktivitet i AMU-systemet på mere end ½ million kursister i 2014 (en person der har deltaget i et kursus). De, der har fulgt debatten er måske forbavsede over, at faldet ikke er større, da der har været talt meget om et stort fald. De personer, det omhandler, er ufaglærte og faglærte ­beskæftigede medarbejdere med en erhvervs­uddannelse eller en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse. Vurderingen i EVA er, at faldet ikke er så stort, når man ser det i lyset af, at det samlede antal arbejdspladser for medarbejdere med ovennævnte uddannelser i den pågældende periode er faldet. Faldet hænger altså lige så meget sammen med nedgangen i antallet af de ­medarbejdere, som AMU er rettet mod.

Virksomhedernes brug af AMU: Det har i pe­rioden fra 2007 til 2015 været nogenlunde stabilt. I forhold til ufaglærte medarbejdere har brugen ligget mellem 29% og 31%, og for faglærte medarbejdere mellem 25% og 29%. Der er dog store forskelle virksomhederne imellem.

Kontakten mellem virksomheder og AMU-udbydere
Den er blevet mindre i en periode, hvor man havde en forventning om, at den var blevet større på grund af etableringen af VEU-centrene. Grundene hertil er uklart, men tallene viser, at kun 30% af virksomhederne har kontaktet en AMU-udbyder vedrørende efteruddannelse inden for de sidste 2 år, og kun 29% af virksomhederne er blevet kontaktet af en AMU-udbyder. Begge andele er faldet siden 2007.

Barrierer for at bruge AMU
Den største andel af alle virksomhederne peger på, at det kan være en barriere for efter- og videre­uddannelse, at de ikke har undersøgt mulighederne for at bruge AMU. Den barriere den næststørste andel af virksomhederne peger på er, at de udbudte AMU-kurser ikke dækker virksomhedens behov. I hele perioden har dette tal ligget stabilt på 40%.

Andre barrierer som en voksende del af virksomhederne i periodens løb peger på, er:

– At det er vanskeligt at få overblik over, hvilke kurser der er relevante for virksomhedens medarbejdere (fra 30% til 35%)
– At AMU-kurserne fokuserer for lidt på generelle kompetencer og for lidt på, hvad der er brug for i virksomheden (fra 24% til 31%)
– At det er administrativt besværligt at bruge AMU (fra 13% til 19%)
– At undervisningen på AMU ikke modsvarer det teknologiske niveau i virksomheden (fra 12% til 18%)

Det går den forkerte vej med virksomhedernes tilfredshed med AMU
I 2011 vurderede 60% af de virksomheder, der brugte AMU, at udbuddet af AMU i høj grad eller noget grad var tilstrækkeligt. Dette tal er i 2015 faldet til 55%. Faldet i tilfredshed gælder følgende punkter:

– At forholdet mellem omkostninger og udbytte er passende
– At uddannelsestilbuddet i høj grad eller i nogen grad tilrettelægges fleksibelt med hensyn til, hvor det passer virksomheden
– At AMU giver medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for
– At undervisningen niveaumæssigt er tilpasset de ufaglærte medarbejdere

Mange virksomheder bruger aldrig AMU
Det gælder 41% af de virksomheder, der beskæftiger ufaglærte medarbejdere, og det gælder 47% af de virksomheder, der beskæftiger faglærte medarbejdere. Den vigtigste årsag, de angiver, er, at de ikke har behov for AMU. Der har dog været et fald i andelen af virksomheder, der peger på denne årsag. Dog er der samtidig en stigning i virksomheder, der peger på, at AMU ikke giver virksomhederne de kompetencer, virksomheden har brug for.

Artiklen skriver til sidst, at et ”interessant fund” er, at kun 3% af de virksomheder, der aldrig bruger AMU, peger på, at det er fordi, det er for dyrt!

Som det ses af tallene, er der realiteter i vurderingen af, at VEU ikke har det så godt. Det gælder især AMU-kurserne, mens almen VEU har klaret sig bedre. Imidlertid er der interessante udviklingstendenser inden for de enkelte områder. Følgende tendenser træder frem:

– De almene kurser klarer sig bedre end de erhvervsrettede
– Kurser på højere fagligt niveau klarer sig bedre end de grundlæggende

Der er forskellige vurderinger af, hvorfor der de sidste år har været nedgang.

Fx skriver Michael Andersen, som har forsket i VEU som medarbejder i EVA, at det ikke er rigtigt, når Altinget skriver, at virksomhederne vender AMU-kurserne ryggen til fordel for private udbydere. Han siger, at EVA har fulgt udviklingen nøje, og at der ikke er belæg for den tolkning af tallene. Han tolker tallene sådan, at det er målgruppen for AMU, som er skrumpet. I perioden 2008–2013 er der blevet 100.000 færre beskæftigede personer i gruppen med erhvervsuddannelse og 150.000 færre beskæftigede i gruppen med grundskole som højeste uddannelse. Når der bliver færre mennesker i målgruppen for AMU, er det ikke mærkeligt, at aktiviteten også falder, siger Michael Andersen. Han er enig i, at man bør kaste et kritisk blik på AMU, men skriver, at det bør ske på et oplyst grundlag (Kilde: Altingets hjemmeside).

Og dermed er bolden spillet tilbage til parterne og de forskellige interessenter.