UPGRADE – et forskningsbaseret forberedende uddannelsesprojekt i VUC-regi

Birgit Smedegård Olesen

Af Birgit Smedegård Olesen, konsulent

Den uddannelsespolitiske situation lige nu

Da KVUC inviterede til afleveringskonference for projekt UPGRADE, var det blandt andet med ordene:

KVUC, Region Hovedstaden og de øvrige parter bag Upgrade håber nu, at de gode erfaringer og effektive værktøjer fra forløbene får en central plads på VUC’ere og i kommunerne.

”Det er åbenlyst, at konceptet kan noget i forhold til at få en udsat målgruppe på sporet af uddannelse. Derfor håber vi, at metoderne og tilgangen kan blive en del af dna’et på VUC’ernes intensive forløb,” forklarer Anita Lindquist, vicerektor på KVUC og primus motor på UPGRADE.

Konferencen fandt sted den 5. april, og på det tidspunkt havde Hermann-ekspertudvalget allerede sidst i februar barslet med en rapport, som leverede et ret detaljeret forslag til en fremtidig uddannelse for de unge, som ikke har færdiggjort eller er i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Allerede ved fremlæggelsen havde man en fornemmelse af, at det Stefan Hermann fremlagde på udvalgets vegne ikke var noget, der bare skulle lægges i en skuffe, men noget der langt hen ad vejen var afstemt med toneangivende kræfter på forhånd. I maj fulgte regeringens udspil til den nye Forberedende Grunduddannelse, som stort set ligger i fortsættelse af udvalgets anbefalinger.

Forude står endnu de politiske forhandlinger med partierne, og der kan udmærket ske ændringer i det endelige resultat.

Blandt andet derfor har det stadig relevans at udgive denne artikel om et grundigt og vellykket projekt om forberedende uddannelse, projektet ”UPGRADE”.

UPGRADE skal ikke på nogen måde ses som en afløser af AVU, men som et forløb for svage unge, som bruger AVU og FVU i en særlig pædagogisk sammenhæng til at kunne komme videre i en erhvervsuddannelse.

Deltagerne i UPGRADE:

  • KVUC
  • UU Halsnæs-Hillerød
  • Jobcenter Halsnæs
  • VUC Vestegnen
  • Erhvervsskolen Nordsjælland
  • Jobcenter Hillerød
  • Nordsjællands HF & VUC
  • Jobcenter Høje Taastrup
  • Jobcenter Gladsaxe
  • VUC Lyngby
  • Jobcenter Albertslund
  • Ungeenheden Gladsaxe
  • UU-Nord
  • Jobcenter Rødovre
  • UU Vestegnen

UPGRADE-projektets rammer

Projektet er planlagt og finansieret i fællesskab mellem Region Hovedstaden og de involverede uddannelsesinstitutioner og aktører: VUC’er, jobcentre, UU’er og en enkelt erhvervsskole. Det har kørt i tre år, fra 2013 til 2016 på tre -steder: Nordsjælland, Lyngby og Vestegnen. Det har omfattet i alt 13 forløb af enten 7 eller 14 ugers varighed, og 260 unge har været igennem det.

Videreudviklede to-talskurser

Projektet er et ret ”smalt” projekt, man kan også sige et fokuseret målrettet projekt, en slags udfoldelse af de to-talskurser, som VUCerne i stort tal har etableret for at hjælpe unge, der ikke havde bestået folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik. Med de nye adgangskrav til erhvervsskolerne om 02 i såvel dansk som matematik for at kunne blive optaget på en erhvervsskole, lå det som en bunden opgave for VUC’erne.

UPGRADE er imidlertid ikke blot og bart et to-talskursus, men et opkvalificeringsforløb, som skal give de unge et mere generelt og holdbart fundament for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Man har lagt vægt på, at grundlaget for projektet er forskningsbaseret og har brugt resultater fra KORA, SFI og EVA, som peger på, at de unge i målgruppen har særlig brug for en indsats, der kombinerer individuelle støttefunktioner med pædagogiske redskaber. Derfor har eleverne mentorer og der arbejdes fx med små holdstørrelser og ekstra lærerressourcer.

  • Intensivt: Forløbene varer 7 eller 14 uger.
  • Individuelt tilrettelagt: De unge testes, når de starter, så underviserne kender -deres styrker og svagheder og kan sætte fokus på de faglige huller, den enkelte unge har.
  • Fokus på fagligt løft i dansk og matematik: Målet for de unge er at opnå de fag-lige kvalifikationer, der skal til for at få -adgang til erhvervsuddannelserne.
  • Fokus på udvikling af studiekompetencer: De unge bliver styrket med konkrete kompetencer, som ifølge forskningen er vigtige for at gennemføre undervisning og uddannelse: selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed.
  • Afklaring og vejledning fra UU og job-center undervejs: Brobygningselementer og besøg på erhvervsskoler sikrer afklaring af det videre uddannelsesvalg.

Det brogede kludetæppe af forberedende uddannelser

Det er klart for alle, at de nuværende forberedende uddannelser og forløb udgør et spraglet kludetæppe af mere eller mindre koordinerede tilbud til de unge, som ikke har gået den lige vej fra 9. eller 10. klasse til ungdomsuddannelsessystemet, som til gengæld består af et ret overskueligt billede af erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Gennem årene har man forsøgt sig med forskellige uddannelser ud fra en opfattelse af, at da der er tale om mange forskellige slags unge, ville man nå den størst mulige andel af dem ved at have mange forskellige tilbud.

Enighed om mere sammenhæng i den forberedende uddannelse

Man er nu ret enige i, at der skal skabes større sammenhæng mellem forskellige elementer i de forberedende uddannelser. Der skal tages udgangspunkt i den enkelte unge, der ikke skal forvirres af de mange muligheder, men skal mødes af uddannelseshjælpere, som koordinerer og samarbejder om den enkelte unges videre forløb frem mod en egentlig ungdomsuddannelse.

UPGRADE

Heri trækker UPGRADE på samme hammel som regeringens udspil, ja, man kan sige, at UP-GRADE i praksis udfolder en måde, man kan virkeliggøre en forberedende uddannelse, som arbejder med en helhedsorienteret tilgang til den enkelte unges forløb. Helt specifikt kan man pege på, at forløbets anbefalinger direkte kan tænkes ind i regeringsudspillets almene linje.

Samarbejdstrekanten

Fokus er, at den unge skal gøres i stand til at gennemføre målet: en erhvervsuddannelse. Det nødvendige formelle middel for at kunne starte på en erhvervsuddannelse er karakteren 2 i dansk og matematik, men hypotesen hos de erfarne uddannelsesfolk er, at for at kunne fuldføre uddannelsen, kræves en række uformelle personlige kompetencer, som er lige så vigtige. Derfor sammensætter man teams med tre nødvendige aktører: VUC til at varetage de faglige kompetencer, dansk og matematik, UU til at varetage vejledningen af de unge – ikke kun i starten af forløbet, men hele vejen igennem og ind i starten på en erhvervsuddannelse og til at bygge bro til erhvervsuddannelserne og endelig jobcentret, som visiterer deltagerne i forløbet og eventuelt også stiller mentorer til rådighed.

De 5 bærende principper i regeringens udspil

Regeringens udspil opregner 5 bærende principper for undervisningen på den Forberedende Grunduddannelse:

  1. Progression: løbende fokus på progression i den enkeltes forløb
  2. Kompetencer i dansk og matematik med mulighed for ordblindeundervisning integreret i undervisningen
  3. Praksisnær undervisning. Undervisningen skal være praksisbaseret og projektorienteret og tage udgangspunkt i målgruppens behov
  4. Holdfællesskab. De unge skal opleve at høre til i en gruppe, samtidig med at de hver især skal mødes hvor de er og udfordres på deres evner
  5. Udvikling af personlige og sociale kompetencer. De unge skal udvikle både personlige og sociale kompetencer sammen med de faglige kompetencer

Man skulle næsten tro, at de, der har udformet regeringens udspil, har taget UPGRADE som model og overført den til sit udspil. Så meget har de to til fælles.

UPGRADEs udfoldelse af progression

Progression er en central faktor i UPGRADE. Undervisningen tilrettelægges individuelt efter hver kursists særlige niveau og behov. Ved forløbets start testes eleven i både dansk og matematik. Der gennemføres tre tests i løbet af forløbet: ved start, midt i forløbet og ved afslutningen. Testene er FVU-prøver. Det er et væsentligt redskab for både elever og lærere. Det giver viden om styrker og svagheder, og det kan man bruge i tilrettelæggelsen af undervisningens indhold.

Eleverne er glade for testene, så de kan se, hvor de rykker. Det skal sammenholdes med den løbende feed back, som eleverne får på deres udvikling.

Holdfællesskab og individuel undervisning

Man kunne tro, at ønsket om på én gang at lave holdundervisning og individualiseret undervisning ville være en umulighed. Det viser sig imidlertid, at UPGRADE i praksis formår at skabe et klassesammenhold for eleverne og tilpasse undervisningen til den enkelte elev. Hvordan det kan gøres, kan fx ses i interview med Bjarne Hendrichsen i Voksenuddannelse nr. 120, hvor han redegør for, at hver enkelt har sin egen individuelle uddannelsesplan og får løbende vejledning undervejs. Som han siger, er de unge i målgruppen ofte sarte unge med meget sygdom.

Når undervisningen er individuel, går de aldrig glip af noget undervisning. Den progression, der er tænkt ind i et uddannelsesforløb, kan de følge hele vejen. Fællesskabet opnås ved de fællesaktiviteter, der er som fx kreative fag, motion og fællesarrangementer. Dette kan nemmere lade sig gøre, fordi den undervisning Bjarne Hendrichsen fortæller om, foregår på ”Kursustrappen”, det tidligere Frederiksberg Daghøjskole.

Det er netop udfoldelsen af, hvordan man på én gang kan lave individualiseret undervisning og holdsammenhold, der er central for forberedende undervisning.

Det generelle indtryk fra evalueringen er, at der lægges vægt på en fælles klasserumskultur, hvor eleverne indgår i grupper og parsamarbejder samtidig med, at de har en individuel uddannelsesplan. Det giver tryghed og trivsel at være accepteret på holdet.

Personlige kompetencer: Et nyt element, PKU

Det er ikke en ny erfaring eller viden, at de unge, som ikke gennemfører en erhvervsuddannelse har problemer med andet end de faglige kompetencer. Man er blevet mere og mere klar over, at en lige så stor barriere kan være de personlige kompetencer.

Det kan let blive spekulativt og diffust, men i UPGRADE har man valgt at bruge redskaber fra forskning i positiv psykologi i en version, der kaldes PKU og som består af syv udvalgte kompetencer, der er vigtige for den uddannelsessøgendes mulighed for at kunne gennemføre uddannelse.

De syv kompetencer er: Selvkontrol, Engagement, Vedholdenhed, Social intelligens, Taknemmelighed, Optimisme, Nysgerrighed.

Da det er nyt, at undervisningsforløb lægger sig fast på et bestemt system af personlige kompetencer, som skal være en integreret del af indholdet, er det ikke så mærkeligt, at netop dette er blevet håndteret forskelligt i de forskellige klasser og uddannelsessteder. Ét sted har det været UU, som har varetaget PKU-undervisningen, men de fleste steder har det være søgt integreret i den faglige undervisning og varetaget i et lærersamarbejde. Ikke så mærkeligt er det også det element i projektet, som eleverne har været mest skeptiske overfor, og én af de tre medvirkende VUC’er har udarbejdet deres eget materiale om personlige kompetencer.

Praksisnær undervisning

Den praksisnære undervisning, som regeringens udspil har som ét af de bærende principper, er også et element i UPGRADE i den version som passer med, at fokus er på fagene dansk og matematik. Én af måderne er, at indholdet i de to fag er tilpasset den erhvervsuddannelse, som den enkelte elev har som mål. Det kan være opgaver og tekster som direkte bruges i den pågældende uddannelse. En anden form for anvendelsesorientering er at bruge elevens interesser som udgangspunkt for eller indhold i undervisningen. Det kan også være PKU-undervisningen, som relateres til elevens personlige stærke og svage sider.

Kompetencer i dansk og matematik

Det er et centralt led i regeringens udspil, at den faglige basis for alle de tre foreslåede linjer er dansk og matematik. I UPGRADE er dette selvfølgelig ekstra tydeligt, da det er et projekt, der fokuserer på almenfaglige kompetencer. Alt efter om der har været tale om et 7-ugers forløb eller et 14-ugers forløb gennemgår eleverne enten FVU eller AVU i dansk og FVU i matematik. Gennemsnittet i afgangsprøverne, som de skal bruge som adgang til en erhvervsuddannelse, er på projektholdene over karakteren 4. Alle elever rykker fagligt i forløbet, mest i matematik, og dem med de dårligste startforudsætninger mest.

UPGRADE sammenlignet med regeringens almene linje

UPGRADE kan som ovenstående i meget høj grad bruges som et eksempel på, hvordan den almene linje kan se ud, hvis regeringen kommer igennem med sit udspil.

Forskningsevaluering af UPGRADE

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har evalueret UPGRADE og når frem til følgende resultater og konklusioner.

Gennemførelse og fremmøde

Den gennemsnitlige gennemførelse har været på 82,5%, hvilket anses for rigtig pænt i betragtning af, at elevgruppen anses for at være mere udfordret end ordinære AVU-kursister.

Angående fremmødet danner der sig det mønster, at det er udmærket blandt de elever, som fuldfører, mens det hurtigt i forløbet er dårligt for dem, som falder fra. Det er måske et tegn på, at visiteringen ikke har været præcis nok.

Resultaterne

Kompetencerne i dansk og matematik forbedres signifikant. Det gælder især i matematik, men også i dansk. Det gælder især for de dårligste, at de rykker mest.

Det har kun været relevant at vurdere eksamensresultaterne for eleverne på Vestegnen, da konceptet har ændret sig for meget undervejs de to andre steder. På Vestegnen opnåede eleverne på tværs af de tre forløb følgende gennemsnitskarakterer: matematik: 4,3. Dansk mundtligt 4,4 og skriftligt 4,2. Det er et resultat, der så rigeligt er tilstrækkeligt til at nå det faglige mål på karakteren 02 for at få adgang til en erhvervsuddannelse.

I matematik dumpede eller udeblev mellem 6% og 8% af eleverne, mens det gjaldet for mellem 6% og 13% af eleverne i dansk. Her er de tilsvarende tal for ordinære AVU-hold på G-niveau: 29% i matematik og 20% i dansk. Det kan man godt være stolt af.

Personlige kompetencer

Jeg har ovenfor skrevet, at det ikke var så ligetil med undervisningen i PKU, de personlige kompetencer. Evalueringen viser, at eleverne oplever, at deres personlige kompetencer forbedres. De er ganske vist skeptiske over for PKU-undervisningen, men alligevel peger flere på, at UPGRADE har givet dem et selvtillidsboost og mod på at stille spørgsmål i timerne. De har oplevet et løft i 5 ud af de 7 kompetencer. Det gælder specielt for de følgende fire: selvkontrol, social intelligens, nysgerrighed og optimisme. Derudover en mindre, men dog positiv udvikling i forhold til kompetencen: vedholdenhed.

Overgang til erhvervsuddannelse

Det er også lykkedes at motivere eleverne til at fortsætte på en erhvervsuddannelse: 32% er påbegyndt en erhvervsuddannelse efter 6 måneder. Dette skal vurderes i lyset af, at jobcentret udtaler, at de har visiteret svagere unge, end hvad de oprindelige udvælgelseskriterier for målgruppen lægger op til.

For projektparterne er det en succes, at de unge bliver motiverede til at fortsætte i uddannelse eller finde job – uanset hvilken type. Målet er at få de unge ud af offentlig forsørgelse. Den samlede andel af UPGRADE-kursister, der kommer -videre i job eller uddannelse er helt oppe på
65–80% i de tre kredse.

Seks anbefalinger til fremtidige indsatser for uddannelse af svage unge

  1. Design uddannelsesforløb til hver enkelt ung.

Hver enkelt ung skal have et personligt tilrettelagt forløb med vægt på den unges egne ønsker og motivation og på opgaver rettet mod konkrete brancher og erhvervsuddannelser, så uddannelsen bliver anvendelsesorienteret og virkelighedsnær.

  1. Opbyg korte intensive forløb med klare mål og forventninger.

Der skal stilles klare krav og forventninger til de unge i et fuldt skema i et kort intensivt forløb. Der skal forventningsafstemmes tidligt i en visitationsproces, hvor den unges faglige og personlige kompetencer samtidig bliver afklaret. Lærere og vejledere skal kompetenceudvikles til at undervise netop denne gruppe, så de er klædt godt på til at varetage relationen til de unge.

  1. Målet er at få mindst 02 i dansk og matematik.

Det intensive forløb skal sikre, at de unge oplever, at de på ret kort tid kan få de nødvendige karakterer, som kan sikre dem adgang til erhvervsuddannelserne. De unge får papir på deres forløb og opnåede niveau.

  1. Der skal også arbejdes med de unges personlige kompetencer.

Det er ikke nok at kigge på faglig opkvalificering. Der skal også fokus på de studiestrategier og personlige kompetencer, der er afgørende for at gennemføre et uddannelsesforløb. Fx ved at arbejde med de syv konkrete kompetencer: Selvkontrol, engagement, vedholdenhed, social intelligens, taknemmelighed, optimisme og nysgerrighed.

  1. Vis vej til videre uddannelsesmuligheder.

Det er vigtigt, at de unge undervejs bliver godt introduceret til deres videre uddannelsesmuligheder, fx besøg på erhvervsskoler.

  1. Hvis det skal lykkes for de unge – skal aktørerne om hver enkelt ung samarbejde tæt.

Jobcentre, uddannelsesvejledninger og VUC’ere skal være gode til at samarbejde for at skabe succes for de enkelte unge. Både om at visitere de unge til de rette forløb, tilrettelægge forløbene og til at aftale klare rollefordelinger og rammer om forløbene.

Andre forløb med forberedende undervisning

UPGRADE er et usædvanligt grundigt og velgennemtænkt projekt. Men der findes i VUC-sektoren mange forskellige vellykkede og gode projekter til forberedelse af overgangen til ungdomsuddannelser. I de senere år har man vurderet, at de ikke gav tilstrækkeligt gode resultater, og derfor foreligger der nu et nyt regeringsudspil, som ensretter den forberedende uddannelse. I Hermann-ekspertudvalgets rapport er der en tegning, der illustrerer forskellen mellem det nuværende mangfoldige kludetæppe over for udspillets ensrettede forslag.

Jeg ved godt, hvilke af de to forløb jeg ville vælge. Det vil ikke være den ensrettede vej, der giver mindelser til en version af DDR under kommunismen: én kedelig vej overfor den nuværende mangfoldighed. Lars Løkke har sagt, at vi har svigtet de unge med et uoverskueligt system. Men måske er opgaven så stor, at der ikke findes et quick fix, der løser det. Det er svært at forestille sig, at alle de udsatte unge mellem 18 og 25 år skal kunne motiveres til at følge den samme lige vej.

Måske skal man forbedre det, man har, med de forslag, som der er stor enighed om, men fortsætte med at lade forskellige institutioner varetage uddannelserne med den sagkundskab de har opbygget og så forbedre samarbejdet og koordine-ringen mellem dem, som det fx vises muligt i UPGRADE.