Trepartsaftalen og VUC’s muligheder

Jens Conrad Bjerre-Christensen

Artiklen er skrevet af Jens Conrad Bjerre-Christensen,
uddannelseschef på KVUC og medlem af VEU-arbejdsgruppe under Danske HF & VUC

Trepartsaftalens indhold

Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse faldt på plads ved udgangen af oktober.

Formålet med aftalen er at løfte danskernes kompetencer. Det skal være langt nemmere og mere fleksibelt at tilegne sig kompetencer gennem hele livet og der er i aftalen blandt andet øremærket omkring 400 millioner kroner til en omstillingsfond til ufaglærte og faglærte. I alt omfatter aftalen initiativer for knap 2,5 milliarder kroner i 2018-2021.

Hensigten er at medarbejdere og virksomheder skal have adgang til et stærkt, målrettet, overskueligt og mere fleksibelt uddannelsessystem.

For de voksne der mangler basale læse- og skrivefærdigheder

Den langt overvejende udfordring som aftalen skal imødegå er, at næsten hver anden ufaglært ikke finder det nødvendigt at tage efteruddannelse.

Udgangspunktet for aftalen er de 600.000 voksne, der mangler basale læse- og skrivefærdigheder. Den langt overvejende udfordring som aftalen skal imødegå er, at næsten hver anden ufaglært ikke finder det nødvendigt at tage efteruddannelse, og stadig færre bruger voksen- og efteruddannelser. Endelig fremhæves den manglende sammenhæng i VEU-systemet på tværs af uddannelsesniveauer, særligt i forhold til adgang til videregående VEU samt VEU-centrenes manglende evne til at skabe den fornødne koordinering blandt institutionerne.

Aftalens mest centrale initiativer er:

  • Bedre mulighed for omstilling: Omkring 400 millioner kroner er afsat til en omstillingsfond, der skal give ufaglærte og faglærte mulighed for på eget initiativ at efter- og videreuddanne sig.
  • Styrke basale færdigheder: Bedre muligheder for læse-, skrive- og regneundervisning samt en pulje på 100 millioner kr. til at øge kendskabet til mulighederne for at få undervisning. Nye fag i IT og engelsk.
  • Lettere at vælge og tage efteruddannelse: Én indgang til VEU-systemet, der gør det nemmere for virksomheder og medarbejdere at finde information om efteruddannelsesmuligheder, tilmelde sig kurser og søge om VEU-godtgørelse.
  • Højere godtgørelse til alle på AMU-kurser: VEU-godtgørelsen hæves fra 80 til 100 pct. af højeste dagpengesats ved deltagelse i AMU-kurser. Takster til skolerne hæves, så AMU-området tilføres 280 mio. kr. til at styrke kvaliteten i tilbuddene.
  • Kvalitetspulje til AMU: Derudover afsættes en kvalitetspulje til AMU på 140 mio. kr. til skolerne.
  • Fleksibelt udbud af AMU-kurser: Bedre muligheder for at tilpasse AMU-kurser til den enkelte virksomheds behov.
  • Tilbagebetaling til virksomheder og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag: 680 millioner kr. af de ubrugte midler tilbagebetales til virksomhederne i 2017, samt årlig justering af VEU-bidrag, der fremover skal sikre bedre balance mellem udgifter og indtægter

Arbejdsgruppe til udarbejdelse af en national VEU-strategi

Bestyrelsen for Danske HF & VUC besluttede i udgangen af maj at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en ny, national VEU-strategi for VUC-sektoren.

Strategien skal danne grundlaget for en ny tilgang til VEU-området, der omfatter de relevante VUC-uddannelser, dvs. FVU, OBU, avu og hf-e, og evt. nye udbud som konsekvens af reformer.

Strategien skal bl.a. forholde sig til og begrunde hvorfor VUC skal satse på voksen- og efteruddannelse? – Hvad er visionen og missionen? Hvordan vil VUC-sektoren være og opfattes – og hvilke målsætninger har VUC på landsplan for VEU-indsatsen? I den proces skal arbejdsgruppen fastlægge de vigtigste udfordringer, der skal adresseres i perioden, samt VUC’s VEU-marked med målgrupper og behov.

Når det er på plads, skal det afdækkes hvilke produkter VUC skal kunne tilbyde, og hvordan disse tilbud skal markedsføres. Det er i den forbindelse væsentligt at afklare, hvem der naturligt er VUC strategiske samarbejdspartnere.

Strategiarbejdet fortsætter henover foråret 2018 og status og konklusioner præsenteres løbende for VUC ledelserne, blandt andet på repræsentantskabsmøderne.

VEU i en omskiftelig verden

Den nye strategi kommer på et tidspunkt hvor landets VUC’er er konkurrenceudsat som aldrig før.

Den nye strategi kommer på et tidspunkt hvor landets VUC’er er konkurrenceudsat som aldrig før. VUC har gennem fem årtier leveret voksen- og efteruddannelse under skiftende regeringer, politiske målsætninger og reformer og har altid formået at tilpasse sig konjunkturerne, efterspørgsel og behov.

Der er særligt tre nyere politiske tiltag, der får afgørende betydning for VUC’s rolle i fremtiden.

Det ene tiltag er aftalen om Den Forberedende Grunduddannelse (FGU), der udfordrer VUC ved at fjerne en del af kursistgruppen til et nyt uddannelsestilbud fra 2019 (se artikel om FGU andetsteds i Voksenuddannelse).

Et andet tiltag er hf-uddannelsen, som med Gymnasiereformen af 2017, er under forandring. En udfordring er at det forventes, at antallet af udbydere af HF øges de næste år.

Det tredje tiltag er netop trepartsaftalen om VEU, der giver VUC muligheder for at spille en fornyet nøglerolle i fremtidens voksen- og efteruddannelsessystem.

Der er altså kamp om terrænet inden for almen uddannelse for voksne over 18 år og betydelige forandringer i sektoren.

Hvis VUC skal komme styrket igennem den næste årrække er det imidlertid ikke nok at forholde sig til forandringerne i sektoren. Vi skal også tilpasse os forandringerne i samfundet.

Vi skal have et uddannelsestilbud, der tager højde for øget digitalisering og nye teknologier i samfundet og på arbejdspladser, hvor robotter og PC’er er hverdagen i næsten alle typer jobs.

Vi skal også forholde os til et arbejdsmarked, der er omskifteligt som aldrig før. Vi skal være mobile, hurtige til omstilling og servicemindede overfor borgere og virksomheder, der stiller høje krav og forventninger og som i stigende grad kan vælge andre uddannelsesleverandører, hvis der ikke leveres tilfredsstillende første gang.

Omverdenens opfattelse af VUC’s VEU-indsats

For at gøre os gældende i den skærpede konkurrence, er der et markant større behov for sektorens synlighed overfor omverdenen. Hvis kvaliteten af vores uddannelser og effektiviteten i uddannelsesadministrationen ikke er kendt udenfor sektoren, vil vi gradvist forringe vores position som nøgleudbyder af voksenuddannelse. Derfor er det et mål, at styrke ministeriers og arbejdsmarkedets parters opfattelse af VUC’s rolle i voksen- og -efteruddannelsessystemet.

Arbejdsgruppen har defineret, at målet er nået, når vi har styrket vores rolle som trafikalt knudepunkt i uddannelsessystemet. Vi skal være bro-byggere og modtage, uddanne og sende videre i uddannelse og job.

VUC skal være et arbejdsmarkedspolitisk redskab, der løfter voksne uden for beskæftigelse ind på arbejdsmarkedet gennem målrettet kompetenceudvikling.

Endelig skal VUC’s VEU-indsats ses som en nøglekompetenceløfter, der skaber kvalificeret arbejdskraft og konkurrencedygtige virksomheder ved at løfte voksnes nøglekompetencer.

Hvem skal løftes?

Der er basalt set tre typer voksne, som VEU-indsatsen skal løfte:

  1. Den med behov for basale kompetencer, eks. en 45 årig kursist, der med et læse- og skrivekursus bliver i stand til bedre at læse instruktioner og dokumenter, så der ikke sker fejl på arbejdet.
  2. Den der ønsker et sporskifte, eks. en SOSU-hjælper, der efter et danskkursus har fået mod på at påbegynde uddannelsen til SOSU-assistent.
  3. Den, der vil videreuddannes, eks. en 24 årig kursist, der benytter muligheden for at opkvalificere sig med en hf og opnå sin drøm om at blive politibetjent.

Alle tre typer voksne går allerede på VUC’s uddannelser og modtager undervisning i høj kvalitet, der både løfter basale kompetencer, og muliggør sporskifte og videreuddannelse og derfor kan man med rette spørge: Hvad er så det nye som strategien skal bidrage med?

Svaret er, at det ikke længere er nok, at sektoren selv og de nærmeste samarbejdspartnere kender til kvaliteten og udbuddet – det skal resten af omverdenen også. Desuden er der et voksende behov for at de forskellige VUC’ers VEU tilbud fremstår som ens. Virksomheden i Nordjylland, der ønsker at sende medarbejderne på læse-skrivekursus, så medarbejderne kan læse advarsels-etiketter, skal umiddelbart kunne finde samme kursus til medarbejderne på Lolland.

Vi skal altså i højere grad være markedsorienterede og rette fokus ”ud af huset”.

Vi skal altså i højere grad være markedsorienterede og rette fokus ”ud af huset”. VUC’ernes VEU indsats skal fremstå som ét brand og tilbuddet skal være nemt tilgængeligt og af en høj kvalitet.

Hvilke krav er der til sektoren for at vi kan lykkes med strategien?

Udgangspunktet for at strategien bliver en succes er, at landets VUC skal opnå enighed om dens præmis. Alle skal ikke nødvendigvis deltage aktivt i arbejdet med at ”brande” VEU, eller udvikle og tilpasse forløb og materialer, men der skal være en fælles accept af indsatsen for at sektoren kan fremstå som ét brand.

Der er også behov for en investeringer for at nå i mål og de bæres bedst i flok.

Strategien udfoldes indledningsvis ved at skifte fokus:

Når ønsket er, at fokus rettes ”ud af huset” skyldes det at sektoren ønsker at fremstå som ét ”brand” over for virksomheder lokalt og nationalt. VUC skal samlet betragtes som en vigtig og kvalificeret aktør hvilket kræver, at sektoren opretholder et kendskab til hvordan virksomheder tænker og agerer – et kendskab, der eksempelvis kan opnår igennem partnerskaber.

Der ligger desuden en opgave i at ”oversætte” bekendtgørelser fra det eksamensrettede til virksomhedernes realkompetence behov, som de opleves i den konkrete virksomhed. Her kan der eksempelvis udvikles materiale, der beskriver ”de gode historier” om hvad medarbejderne fik ud af et konkret forløb.

Der skal udvikles fælles produkter

Vi skal være i stand til at levere undervisning af høj kvalitet, med dokumenteret effekt samtidig med at det enkelte tilbud er rentabelt. Det kan kun lade sig gøre hvis tilbuddene er baseret på genbrug af metoder, der er beskrevet og afprøvet med succes. Vi skal udvikle et fælles produktkatalog og udvikle fælles uddannelseskoncepter, der kan bruges i hele landet.

De fælles produkter skal designes så de skaber værdi hos en bred målgruppe af kursister.

De fælles produkter skal designes så de skaber værdi hos en bred målgruppe af kursister og så undervisere og fagpersoner kan lære at anvende dem og derigennem opnå kompetence og sikkerhed.

Virksomhederne skal finde tilbuddet ét sted

Når VUC’ernes VEU indsats opleves som ét brand og virksomhederne forbinder os med relevant virksomhedsrettet undervisning af høj kvalitet, der er fleksibelt tilgængeligt, så skal de også gerne være i stand til hurtigt at finde og bestille forløb.

Det kræver ”En indgang”, som også Trepartsaftalen beskriver som essentiel.

”Én indgang” omfatter både den nye nationale vejledningsinstitution og et nyt digitalt værktøj til afdækning af uddannelsesmuligheder og behov. Tilbuddet skal altså både være kendt i den nye vejledningsindsats og tilpasset den nye digitale indgang og desuden genkendeligt som et VUC-tilbud.

Der skal altså udvikles en fælles og genkendelig ”indpakning” af VUC-tilbuddene og tilsikres at det enkelte VUC’s tilbud rent praktisk kan tilgås via den nye fælles indgang.

Hvilke muligheder bringer trepartsaftalen VUC?

Når VUC’erne gennemfører indsatserne beskrevet i artiklen, vil det åbne nye og spændende muligheder for VEU aktivitet i hele landet.

Sektoren vil effektivt kunne imødekomme en stadig større efterspørgsel fra virksomheder efter kompetencegivende uddannelser til deres medarbejdere. Stadig større krav til virksomhedernes fleksibilitet og omskiftelighed medfører, at de korte og meget specifikke kurser ikke længere er nok når en medarbejder skal opkvalificeres. Usikkerheden om fremtidige arbejdsopgavers indhold medfører krav om styrkelse af de basale læse-, skrive- og regne færdigheder, så medarbejderne kan anvendes mere bredt i organisationerne.

De ensrettede tilbud og den ene indgang vil medføre at virksomhederne lettere finder de relevante tilbud og kan bruge os på tværs af dækningsområder og landsdele, og det forventes at flere landsdækkende virksomheder vil bruge VUC’ernes forløb.

Jo flere virksomheder der kender til VUC’s tilbud, desto større vil kendskabet også blive til den høje kvalitet og forløbenes brugbarhed.

Jo flere virksomheder der kender til VUC’s tilbud, desto større vil kendskabet også blive til den høje kvalitet og forløbenes brugbarhed. Vi kan gennem partnerskaber og dialog med virksomhederne løbende tilpasse forløb og på den måde tilsikre at de fortsat er relevante.

Gennem brug af digitale materialer og forløb og kombinationer af tilrettelæggelser, eks. webinarer, muliggøres undervisning af borgere / virksomheder spredt over landet, hvilket igen underbygger forløbenes relevans og rentabilitet.

Endelig vil en fælles opsøgende indsats muliggøre bedre udnyttelse af ressourcer. Det er eksempelvis nemmere at sælge et kursus til en landsdækkende virksomhed fra ét VUC i landet. Fra en fælles indgang kan virksomheden vælge kurset og købe det ved kun at kontakte én konsulent.

Der skal handles hurtigt, men hvis vi lykkedes med at rette fokus ”ud af huset” kan Trepartsaftalen åbne op for en lang række nye muligheder for landets VUC. Vi kan udbrede kendskabet til VUC’s undervisning til aftagere af VEU kurser, som vi normalt ikke har relationer til og dermed spille en fornyet nøglerolle i fremtidens voksen- og efteruddannelsessystem.