To-årigt hf på VUC Roskilde

Af uddannelsesleder Nanna Lund

I Roskilde har vi 3 spor, der kører efter bekendtgørelsen for to-årigt hf samt en musikklasse og en medieklasse, der er tilrettelagt som et toårigt forløb under enkeltfagsbekendtgørelsen.

Vi har ikke pt nogen treårige tilrettelæggelser, men tidligere erfaringer med vores musikklasser viser, at det i høj grad ville være et relevant tilbud som ville gøre det muligt at fastholde en udsat gruppe kursister i uddannelse.

Størsteparten af vores kursister på hf generelt falder i gruppen af 20 til 25-årige, og det samme billede tegner sig for de toårige klasser. Gruppen af 18 til 20-årige og gruppen af 25 til 30 årige ­udgør begge ca 20%, medens gruppen af kursister der er fra 30 til 70 stort set ikke findes på den toårige hf eller i vores musikklasser .

Vores kursister søger i langt højere grad end landsgennemsnittet mod universitetsuddannelser  og søgningen mod professionsbacheloruddannelserne er tilsvarende lavere, til trods for at vi både har velsøgte pædagog- og sygeplejerske-pakker. Søgningen mod erhvervsakademierne er identisk med landsgennemsnittet , og det er en del af vores strategi at vejlede flere kursister denne vej.

Tendensen i kursisternes valg af valgfag er ­muligvis en afspejling af at mange sigter mod ­universitetsuddannelser idet især matematik på
A og B-niveau og samfundsfag på B-niveau er ­populært.

Pædagogisk ”taskforce”

I forbindelse med at vi på VUC Roskilde gerne har villet højne kvaliteten og fastholdelsen på ­vores to-årige hf, har vi i dette skoleår haft en ”pædagogisk taskforce”. Taskforcen har i samarbejde med klasseteam arbejdet med tilrettelæggelse af blokdage (1 pr. fag pr. halvår) og tværfaglige projektperioder for at øge fællesskabet i klasserne, fokusset på uddannelsens generelle progression og det anvendelsesorienterede.

En del af dette arbejde har også omfattet de to musikklasser, der har mange fællestræk med de ­almindelige klasser. Rent rammemæssigt har vi for første gang i år valgt at samle alle hf-klasserne i den samme bygning og førsteårsklasserne på den samme etage for også at styrke fælleskabet mellem klasserne. Skemaerne er koordinerede således, at alle de fælles fag har timeoverlap for at understøtte muligheden for lærersamarbejde, som vi har meget positive erfaringer med. Der er ligeledes koordineret med vores studieværksted så det er muligt at trække en ekstra faglærer ind en gang om ugen.

Med vores nuværende kursistgruppe vil vi i fremtiden komme til at arbejde endnu mere med at skabe stærke kursistfællesskaber men også, tror jeg, med at bryde den traditionelle klasseundervisning op. Måske skal vi også se på en gentolkning af begrebet ”studieaktivitet”, sådan at vi i højere grad fokuserer på kursisternes læring frem for deres tilstedeværelse i klassen?

Lektieminimering

Vi har kørt den ene af vore tre toårige klasser som lektieminimeret siden skoleåret 11/12. Det klumpede begreb dækker over, at vi ikke vil forpligte os på at skulle være tilbyde lektiefri undervisning men at teamet om klassen løbende arbejder på at netop minimere lektiemængden og lægge tid ind i undervisningen til at kursisterne kan læse.

Der ligger en stor opgave i at udvikle en ­klassekultur hvor den manglende lektielæsning modsvares af en tilsvarende høj arbejdsintensitet i klassen, og det lykkes ikke lige godt i alle klasser. Det er tydeligt, at det også for de enkelte lærere kræver et stykke arbejde at tilpasse undervisningen på denne måde, og at fagene er forskelligt udfordrede, men der er ingen tvivl om, at vi bliver dygtigere til det for hver årgang, og at det giver en mere positiv og konstruktiv hverdag når både lærer og kursister holder op med at forvente at kursisterne læser lektier, derfor er der også et tydeligt fastholdelsesaspekt for visse kursisttyper. Der er ikke noget i eksamensresultaterne der tyder på at kursisternes læring tager skade af denne form.

Endelig skal det bemærkes, at det er meget tydeligt at denne tilrettelæggelsesform ikke passer alle kursisttyper, men at mange faktisk trives med og ønsker at kunne tage arbejde med hjem.

Musik-hf

Musik-hf på VUC Roskilde hænger nøje sammen med det lokale musiske miljø, der er præget af Musikcaféen Gimle, Foreningen Råstof Ros­kilde, miljøet omkring Roskilde Festival samt en aktiv musisk skole. Det betyder, at der er de nødvendige samarbejdspartnere rundt om skolen, der skal til for at give toningen substans ­samtidig med, at der er lagt et betydeligt og ­vedholdende udviklings­arbejde af de medarbejdere der har bygget konceptet op for at få toningen til at fungere.

Skemaet for musik-hf er bygget op så der er tid til workshops og øvesessions. Kursisterne der søger denne toning er villige til at rejse forholdsvis langt efter den og ud over de særlige aktiviteter får de en fuld hf med musik på A-niveau.

De lærere der arbejder med musikklasserne forsøger at inddrage musikken så meget som muligt, men det er en klar pointe, at de to halvdele af navnet ”musik-hf” er lige vigtige, og at der kan være en udfordring i at holde fast i dette overfor kursisterne. De 5 årgange vi har haft i huset indtil videre har været meget forskellige, men det er gennemgående at en ret høj andel af kursisterne har forskellige tilstande som fx ADHD eller lignende. Det giver selvfølgelig en række didaktiske udfordringer, men det er vores klare vurdering at mange af de kursister der gennemfører en musik-hf ikke ville have gennemført en ungdomsuddannelse uden denne toning til at gøre det vedkommende for dem.

Medielinjen

Vores medietoning er lige som musik-hf en toårig tilrettelæggelse under enkeltfagsbekendtgørelsen, men den er (endnu) ikke lige så søgt. Vi startede tilbuddet i 2014 og det faglige flagskib er valg­faget Kommunikation og IT som findes i HTXs fagrække. Kursisterne har faget på C-niveau første år og C-A-niveau andet år.

Fælles for alle de to-årige klasser og toninger på Roskilde VUC er, at kursistgruppen er utroligt varieret. Samtidig med at mange er sårbare er der også mange, der er robuste. Det faglige niveau er bredt ud over hele spektret og kursisternes lyst og evne til at indgå i de nødvendige læringsfælles­skaber er ikke nødvendigvis given når de kommer ind af døren.

Det kræver, at vi hele tiden arbejder med at tilpasse tilrettelæggelse og læringsrum når kur­sis­terne er så foranderlige som de er. En nærmere beskrivelse af vores tilgang til undervisningen vil blive for lang i denne sammenhæng men kort kan jeg ­sige at vores didaktiske og pædagogiske beredskab er ganske bredt, idet vi ikke har fundet en enkelt metode der sikrer succes. Lærerne arbejder i en velkonsolideret teamstruktur om den enkelte klasse og bruger ofte metoder baseret i coopera­tive learning, innovative læreprocesser, inflipping og fra i år også specifikt synlige mål for læring samtidig med, at vi arbejder målrettet med at blive bedre til at inddrage IT meningsfuldt i undervisningen.