To-årigt hf på KVUC

Karin Rosenmejer Larsen

Af uddannelsesleder Karin Rosenmejer Larsen

I 2011 op startede vi vores første årgang med 2-årigt hf med 2 spor. Siden 2013 har vi haft 5 spor. Vi følger UVM’s bekendtgørelse for uddannelse til 2-årigt hf for alle grundfagene. Valgfagene læses i flere tilfælde efter valgfags- eller stx-bekendtgørelsen.

De ministerielt fastsatte bestemmelser for ­uddannelsens struktur og indhold reducerer i høj grad det enkelte uddannelsessteds mulighed for at inkorporere egne pædagogiske og didaktiske overvejelser i forhold til fagenes placering. KVUC’s ­opbygning følger således mange andre udbydere af uddannelsen, se nedenfor.

Vi afprøver dog inden for de bekendtgjorte rammer mere komprimerede forløb for de en-
kelte fag, idet vi fra enkeltfags hf har gode ­erfaringer med at kursisterne følger færre fag pr. semester.

Sådan ser en toårig hf ud

De mest hyppige forekommende valgvalg er matematik B, engelsk A, samfundsfag B, psykologi C og erhvervsøkonomi C. Kursisterne har mulighed for i visse valgfag at vælge en ”fifty/fifty” tilrettelæggelse, hvor der er 50% virtuel undervisning. Denne mulighed findes i fagene engelsk A, samfundsfag B, matematik B, psykologi og organisa­tion C.

Vi har ikke afprøvet den tre-årige tilrettelæggelse, men der er ingen tvivl om at den udsatte gruppe af kursister kunne have fordel at et længere forløb. Mange kursister føler sig presset over det høje antal konfrontationstimer og den tilhørende mængde lektier og skriftlige afleveringer.

Kursisterne var ved kursusstart i august 2015 i gennemsnit 21,7 år. Vi har i år haft flere der kommer direkte fra 10. klasse. Det gør, at vi til næste år tilbyder en voksenklasse, idet et aldersspænd på 17-36 år i for høj grad udfordrer sammenhængskraften i klasserne. For ca. en tredjedel af kursisterne gælder det, at de har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig.

Derfor har vi i studieværkstedsforløbet fokus på at oparbejde en robusthedskompetence udover de i bekendtgørelsen fastsatte mål om at støtte kursisterne i udviklingen af gode studie- og arbejdsvaner og styrke deres bevidsthed om lære­processer. Vi vil i forbindelse med den kommende ombygning af KVUC’s bygning Vognmagergade medtænke de fysiske betingelser for at skabe ­stærke kursistfællesskaber til gavn for stu­die­miljøet.

Grundet vores korte erfaringsgrundlag og deraf følgende reducerede mulighed for et statistisk brugbart materiale, har vi endnu ikke lavet sær­skilt undersøgelse af, hvor vores 2-årige hf’ere går hen efter eksamen. For KVUC generelt gælder det, at vi har en høj frekvens af kursister der påbegynder en lang videregående uddannelse sammenlignet med andre VUC’er.

I august 2015 startede en lektiereducerende klasse og fire hf-standard klasser. Kursisterne i standardklasserne er unge der er interesserede i en bred og almen gymnasial ungdomsuddannelse med et varieret brug af forskellige undervisningsformer, og som ikke fra start ønsker at lægge sig fast på bestemte valgfag.

Vi har som mange andre VUC’er valgt for tredje år at tilbyde et lektiereducerende forløb, da mange kursister ikke har hensigtsmæssige studievaner og tilstrækkelige skrive-og læsekundskaber med sig fra tidligere skolegang. Samtidigt med at en del af dem lever under sociale omstændigheder, hvor lektielæsning i hjemmet er begrænset.

I dette kursusår deltager vi i projekt lektie­minimering og læsning sammen med VUCHA og Nordvestsjællands VUC og HF under ledelse af Nationalt Videncenter for Læsning. Det overordnede mål er fastholdelse af og bedre læring for hf-kursister på VUC med fokus på lektieintegreret undervisning. Med vores deltagelse i projektet håber vi på en højere grad af afklaring af de fordele og ulemper der er ved lektieintegreret undervisning. Desuden skal det gerne styrke lærernes kompetencer i forhold til de store pædagogiske udfordringer der er ved at skulle læse størstedelen af fagets tekster sammen med kur­sisterne. Projektet foregår som en vekslen mellem fælles work­shops og mellemliggende afprøvninger af nye metoder i de enkelte læreres egen under­visning.

Det lektiereducerende forløb lader til at styrke fastholdelsen, men giver ikke nødvendigvis bedre eksamenskarakter.

Vi har tidligere forsøgt at udbyde fagtonede klasser (med fokus på naturvidenskabs- sprog- eller erhvervsfaglige fag), men der har indtil nu ikke være tiltrækkelig søgning til disse. Noget tyder på at de unge ønsker at holde alle døre åbne og skyde valget af tilvalgsfag til sidst i forløbet. Vi har heller ikke opnået tilstrækkelig søgning til hf-projekt klassen, hvor undervisningen i høj grad skulle være projektorienteret.

Vi forsøger dog til næste kursusår at udbyde en hf-innovation for de kursister der er inter­esserede i at arbejde med fagene innovation og ­erhvervsøkonomi som valgfag, samt enten inter­national økonomi B eller samfundsfag B. Desuden vil undervisningen på denne toning i perioder planlægges som problemorienterede projektforløb.