Tanker om ekspertgruppen

Niels Henriksen

Af Niels Henriksen, direktør VUC Storstrøm

I januar måned 2016 nedsatte den daværende Venstre-regering en ekspertgruppe, der havde til opgave at komme med anbefalinger til en indsats, der kan sikre, at så mange unge og unge voksne som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse så hurtigt som muligt.

Ekspertgruppen afleverede den 28. februar 2017 sine anbefalinger til Regeringen, der på baggrund af anbefalingerne i løbet af kort tid, vil fremsætte forslag til, hvilke anbefalinger der skal omsættes til handling og hvordan.

Hovedbudskaberne i ekspertgruppens anbefalinger er, at der skal etableres en ny forberedende uddannelse i en ny statsligt selvejende institutionsform, hvor myndighedsansvaret entydigt er placeret hos kommunerne, og hvor finansieringen er statsligt taxameter med en betydelig kommunal medfinansiering.

Anbefalinger

Ekspertgruppens anbefalinger tager sit udgangspunkt i fem overordnede principper:

  • Vi vil noget med de unge
  • Uddannelse er stadig vejen frem for langt de fleste unge; men uddannelse er ikke et mål i sig selv, og uddannelse kan finde sted både i en uddannelsesinstitution, på en virksomhed og i kombination med disse.
  • Arbejdssyn – beskæftigelse er en ønskværdig vej til uddannelse og medvirker til personlig udvikling.
  • Ungesyn – de unge skal have mulighed for at indgå i fællesskaber.
  • Professionalisme – professionel praksis skal danne baggrund for de unges udvikling.

De fem principper er udtryk for væsentlige værdier, som skal være bærende for den ny forberedende uddannelse. Lykkes vi med det, er vi kommet mere end den halve vej.

Ikke frit valg på alle hylder

Ekspertgruppens anbefalinger er også en funktion af det, som ekspertgruppen ikke måtte foreslå. Ekspertgruppen skulle således ikke inddrage hverken daginstitutionsområdet, Folkeskolen eller beskæftigelsesområdet i anbefalingerne. Den økonomiske ramme lå også fast, anbefalingerne må ikke fordyre opgaven. Jeg nævner dette blot for at understrege, at ekspertgruppen ikke har haft frit valg på alle hylder.

Anbefalingerne opdeles i tre grupper:

  • Ny 100% målsætning
  • Ekspertgruppen anbefaler, at den nuværende 95% målsætning erstattes af en 100% målsætning.
  • 90% af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, og de unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse (10%) skal opnå erhvervskompetence via bla. beskæftigelse.

95% målsætningen, som nu foreslås at udgå, opgøres 25 år efter undervisningspligtens ophør, den ny 100% målsætning opgøres 8 år efter undervisningspligtens ophør.

Bedre sammenhængende kommunal indsats

Ekspertgruppen anbefaler, at der etableres en sammenhængende kommunal indsats, der samler vejlednings- og støttefunktioner. Den nye kommunale ungeindsats overtager Ungdommens Uddannelsesvejledning og ansvar for den unges uddannelsesplan, tilrettelæggelse af afsøgningsforløb, koordinering af kontaktpersoner og erhvervsbro.

Alle unge i målgruppen tildeles en kontakt­person, en støttende og vejledende hånd i ryggen.

Etablering af en ny Forberedende Uddannelse

Ekspertgruppen anbefaler, at der etableres en ny Forberedende Uddannelse til unge under 30 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, og som ikke er i beskæftigelse.

Den forberedende uddannelse etableres i en ny statslig selvejende uddannelsesinstitution. Myndighedsansvaret placeres hos kommunerne.

Den forberedende uddannelse består af tre spor, en almen linje, en produktionsskolelinje og en erhvervslinje. Alle linjer skal indeholde teoretiske og praktiske elementer i varieret grad.

Hvordan uddanner vi voksne?

En gruppe unge og voksne står i dag uden de mest grundlæggende almene kompetencer i form af en ungdomsuddannelse. Ifølge ekspertgruppen drejer det sig om 70.000 i aldersgruppen 18–29 år, det svarer til indbyggertallet i Randers, og det er naturligvis alt for mange.

Siden offentliggørelsen af ekspertgruppens rapport med anbefalinger, har de dog måttet nuancere det tal, så det nu hedder, at ”ser man på gruppen af unge omtrent syv år efter undervisningspligtens ophør, rummer den godt og vel 20 pct. af en årgang, som hverken har opnået studie- eller erhvervskompetence”.

Uanset tallets størrelse er alle dog enige om, at de udgør en udfordring, som vi som samfund er nødt til at løse.

VUC gør allerede sit til at løfte opgaven. Fx gjorde VUC-sektoren 11.620 unge og voksne klar til en erhvervsuddannelse i 2015.

I VUC-sektoren har vi altid set vores opgave som at bidrage til at voksne, der ikke i ungdomsårene har haft adgang til uddannelse, fik muligheden for uddannelse via VUC.

Sektorens muligheder for at skabe en sammenhængende almen uddannelse fra det laveste almene voksenuddannelsesniveau til det højeste gymnasiale niveau har for tusindvis af voksne været vejen til en ny tilværelse – et sporskifte. Sektorens kendetegn har netop været mangfoldigheden i niveauer – det hele VUC.

VEU-indsatsen, hvor VUC opsøger virksomheder og i samarbejde med virksomhederne gennemfører almen opkvalificering af primært den ufaglærte arbejdskraft, bidrager til, at virksomhederne bliver bedre rustede til den globale konkurrence, og medarbejderne bevarer deres arbejdsplads og lever op til arbejdspladsens øgede kompleksitetskrav.

Der arbejdes benhårdt hver dag på VUC med at udvikle den pædagogiske praksis. Anvendelsesorienteret undervisning, læringsstile, flipped-learning, brug af digitale undervisningsmaterialer og redskaber er en integreret del af arbejdshverdagen på VUC.

Hvad mangler i ekspertgruppens anbefalinger

Jeg har valgt nogle arketyper ud blandt VUC-­kursister – fælles for dem alle er, at de ifølge ekspertgruppens anbefalinger skal visiteres til den fremtidige forberedende uddannelse.

I min optik ville de have væsentligt større gavn og udbytte af at deltage i et alment uddannelsestilbud på VUC, for nogles vedkommende samtænkt med andre skoleformer. Jeg mener det er forkert at ændre en uddannelse, der virker for de mange – for at støtte de få. Vi burde hellere ­fokusere på den lille målgruppe, der har brug for en særlig indsats.

Mikkel er 18 år, han har påbegyndt en erhvervsuddannelse (EUD); men er faldet fra. Mikkel er udfordret med misbrugsproblemer, og en ADHD diagnose. Mikkel går i dag på VUC for at forbedre sit karakterniveau.

Magnus er 20 år, han afsluttede Folkeskolen med lave karakterer og vil gerne på EUD.

Mikkel og Magnus går i dag på såkaldte EUD-forberedende forløb på VUC, hvor VUC i samarbejde med den lokale erhvervsskole forbereder dem til deres kommende erhvervsuddannelse.

Marianne er 29 år. Hun er ledig ufaglært svejser og har en 9. klasse fra Folkeskolen. Marianne går på VUC med henblik på at genopfriske sin 9. klasse og derved skabe grundlag for videre uddannelse. Marianne vil gerne være smed.

Julie er 24 år, hun har arbejdet som klinikassistent; men på grund af allergi må hun opgive sit job og påbegynde uddannelse. Julie er startet på AVU med henblik på at gennemføre en hf og søge optagelse på erhvervsakademiet.

Mads på 25 år er tømrer; men har været nødt til at stoppe som tømrer på grund af dårlig ryg. Mads går på AVU. Han vil gerne være fysioterapeut.

Når den ny uddannelse etableres opstår en række spørgsmål og udfordringer, som skal adresseres, inden den politiske proces er tilendebragt:

  1. Giver det mening at 16 årige unge skal følge undervisning sammen med unge voksne, der skal gennemføre et sporskifte i deres tilvæ­relse?
  2. Kan der med den store aldersspredning og motivationsspredning skabes et professionelt studiemiljø, der favner bredden i den målgruppe, som ekspertgruppen omtaler?
  3. Hvordan sikres det, at de ca. 85% af VUC’s unge voksne AVU-kursister tilbydes et alment kompetencegivende uddannelsesforløb i et voksenpædagogisk studiemiljø med andre voksne medkursister?

Tætte samarbejder

VUC underviser allerede i dag bla en del af målgruppen for den Forberedende Uddannelse. Langt de fleste VUC´er indgår i en række tætte samarbejder både med kommuner og andre uddannelsesinstitutioner for at skabe en bedre og mere helhedsorienteret indsats. Erfaringerne viser, at en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats skaber gode resultater.

Det overordnede syn på ekspertgruppens ­anbefaling om en mere helhedsorienteret indsats må derfor være positive; men hvorfor mase voksne AVU-kursister ind på en skole for helt ­unge?

Det er mit synspunkt, at voksne kursister skal studere i et voksenpædagogisk miljø. Det skal være et miljø, der distancerer sig fra det miljø den 15 – 18 årige har behov for. Det tjener både de unge og de voksne bedst.

Springbræt

Hvordan sikrer vi, at der fortsat er den nødvendige mangfoldighed i uddannelsestilbud, både til den unge og til den voksne, til den målrettede og til den usikre?

Hvordan sikrer vi, at der både er et sikkerhedsnet og et springbræt?

Jeg tænker, at der er flere veje til at nå målet. Det ene svar er samtænkning. Som nævnt ovenfor er der mange steder i landet allerede i dag et godt og frugtbart samarbejde mellem kommuner, produktionsskoler, erhvervsskoler, VUC´er og andre, der samarbejder og samtænker deres uddannelser og den sociale indsats over for deltagerne med henblik på at skabe det livsnødvendige sikkerhedsnet og den støttende hånd, som de allermest sårbare unge har behov for. På den måde medtænkes det bedste fra de deltagende parter, og deltagerne får det uddannelsesmiljø og den pædagogik, der passer til dem.

Indfør en vurdering

En anden vej til en løsning kunne også være, at der bruges lidt tid på at gå målgruppedifferentieringen efter i sømmene. Af hensyn til målgruppens store forskellighed, bør der efter min opfattelse være en større fleksibilitet i adgangsmulighederne for de unge og voksne mellem forberedende uddannelse og VUC.

En målgruppedifferentiering alene baseret på alder giver ikke så meget mening, da den modne 18-årige kan være mere uddannelsesparat end den umodne 28-årige.

Så hvorfor ikke indføre en uddannelsesparathedsvurdering anvendt for alle over 18 år, og dermed lade uddannelsesparathedsvurderingen bidrage til, at der samlet træffes en konklusion om, hvilken uddannelse der bedst tilgodeser deltagerens behov?