Sæt fokus på vedholdenhed og styrk kursisternes læring

Sia H. Sørensen

Christina Laugesen

Af Sia Hovmand Sørensen (shs@eva,dk) og Christina Laugesen (chl@eva.dk),
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Når kursister på VUC skal nå deres læringsmål, kræver det vedholdenhed, fordi læreprocessen tager tid. Med afsæt i et litteraturstudie om vedholdenhed, som vi har lavet på Danmarks Evalueringsinstitut, beskriver vi, hvad der påvirker vedholdenhed, og hvordan lærere kan styrke kursisters vedholdenhed i undervisningen (se note 1)

Rigtigt mange VUC-lærere oplever, at deres undervisning er udfordret af ustabilt fremmøde, frafald og en opgivenhed hos kursisterne, når de møder faglige udfordringer. Samtidig har en del kursister et fagligt udgangspunkt, som betyder, at der er lang vej til, at de kan indfri deres drømme og mål med forløbet. De udfordringer gør det oplagt for VUC-lærere at interessere sig for at styrke deres kursisters vedholdenhed.

Alle VUC-kursister har noget, de gerne vil, men det er meget forskelligt, hvor klare mål de har. Nogle har et specifikt mål om at klare en prøve eller eksamen for at opleve, at de kan. Nogle har mere funktionelle mål om at kunne hjælpe børn med lektier, kunne styre et husholdningsbudget eller dokumentere deres arbejde. Andre sigter mod at kunne tage en uddannelse.

Når en del af kursisterne stopper eller holder pause med undervisningen, før de har nået deres mål, kan det skyldes, at de oplever det som uoverkommeligt at lære nyt eller som svært at forene undervisning med en voksen livssituation. Men hvis de får styrket deres vedholdenhed, er der bedre chancer for de fortsætter med at arbejde hen imod deres mål, til de når det.

Hvad er vedholdenhed?

Vi forstår voksnes vedholdenhed sådan:

Vedholdende voksne arbejder med at styrke deres færdigheder, til de har nået deres læringsmål. De deltager i undervisning, så længe de kan. Når de ikke kan deltage i undervisning, arbejder de stadig med at styrke deres færdigheder. De vender tilbage til undervisning, når deres livssituation tillader det.

(Bearbejdet efter Comings 2007)

Vedholdenhed styrker læring nu og fremover

Som det fremgå af definitionen (se ovenfor), sætter vi med vedholdenhedsbegrebet fokus på, at et forløb på VUC er en del af en større sammenhæng, hvor VUC-lærerne kan styrke kursisterne i at blive ved med at arbejde hen mod deres egne individuelle læringsmål, også når de ikke længere er på VUC. Med vedholdenhed som fokus skærper vi blikket for, at kursisterne ofte ikke kan følge en lige vej til deres mål og arbejder med at styrke mulighederne for, at de alligevel over tid når deres mål. Den læring som bringer kursisterne frem til deres mål kan ske gennem en lang lige vej, men den kan også ske i flere helt eller delvist gennemførte forløb, den kan ske i og uden for undervisningssituationer og den kan ske over flere år.

Men arbejdet med vedholdenhed indebærer også gode chancer for at opnå et højere fremmøde og lavere frafald blandt kursisterne i det aktuelle undervisningsforløb, bl.a. fordi det bliver tydeligt for kursisterne, hvordan undervisningen hænger sammen med og er en forudsætning for at nå den enkeltes personlige mål. Arbejdet med at styrke vedholdenhed kan også have en positiv effekt på deltagerens arbejde med den enkelte opgave i forløbet og dermed på læringsudbyttet.

Lærere kan styrke vedholdenhed ved at skabe nye erfaringer med læring

Forskning viser, at de erfaringer, som den voksne har gjort sig med læring, har større betydning for deres vedholdenhed end faktorer, der vedrører den voksnes livssituation, demografiske faktorer og faktorer, der vedrører tilrettelæggelsen af undervisningen.

Lærere har en særlig og vigtig mulighed for at styrke kursisternes vedholdenhed, fordi de i deres møde med kursisterne kan skabe mulighed for, at kursisterne får nye erfaringer med og forståelser af læring. Dette knytter an til et læringssyn, hvor læring ses som en proces, der er afhængig af den lærendes tænkning om læring. Og denne tænkning påvirkes af de relationer og den kontekst, den lærende indgår i. Når kursisterne får nye erfaringer med læring, påvirkes de erfaringsskabte forhold, som har betydning for deres vedholdenhed. Særligt tre erfaringsskabte forhold har betydning for vedholdenhed: Holdning til uddannelse, mestringsforventninger og forståelse af læringsresultater. Dem vender vi tilbage til om lidt.

Fordi det centrale er kursisternes erfaringer med og forståelser af læring, er arbejdet med vedholdenhed i denne forståelse tæt koblet til det faglige arbejde og finder sted inden for rammerne af undervisningen.

Undervisning af høj fagdidaktisk kvalitet, hvor der bliver anvendt voksenpædagogik og er fokus på at skabe et trygt læringsmiljø, giver et solidt og væsentligt fundament for arbejdet med vedholdenhed. I VUC’ernes arbejde med kursisterne, bliver der allerede gjort meget, som giver dem nye erfaringer med læring og styrker deres vedholdenhed. Det er med dette gode udgangspunkt, at lærere kan arbejde mere bevidst og systematisk med kursisternes holdning til uddannelse, mestringsforventning og forståelse af læringsresultater og derved styrke vedholdenhed.

Tre forhold påvirker vedholdenhed

Forskningen peger på at voksnes holdning til uddannelse, deres mestringsforventning og forståelse af læringsresultater er tre erfaringsskabte forhold, som påvirker vedholdenhed. Den gode nyhed er, at lærere kan arbejde med alle tre forhold ved at bygge oven på det, de allerede gør i undervisningen.

Læs mere om de tre forhold nedenfor:

Holdning til uddannelse
Kursisternes holdning til uddannelse påvirker vedholdenhed, fordi det er udtryk for en vurdering af, i hvilken grad det nytter at investere ressourcer i uddannelse. Vedholdenhed styrkes, når kursisterne har en oplevelse af, at de bliver bedre ved at deltage i undervisningen og at det, at de bliver bedre hjælper dem på vej mod deres personlige læringsmål. Samtidig har det betydning, at deltagelsen i undervisningen ikke opleves som en gentagelse af tidligere tiders dårlige erfaringer med at gå i skole.

Mestringsforventninger
’Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert’. Pippi Langstrømpes ukuelighed er charmerende, men står i skarp kontrast til den forventning, som mange kursister har til om de kan løse boglige opgaver. For mange har erfaring med, at lige meget hvor stor indsats de har tidligere har gjort sig, så ville det boglige arbejde ikke lykkes for dem, og den erfaring følger dem og vil påvirke deres forventninger til, om de kan mestre det denne gang. Kursister med højere mestringsforventninger ser en større værdi i arbejdet, yder en større indsats, udviser større engagement, er mere udholdende i arbejdet med en opgave – og derfor har de større chancer for at fuldende en opgave succesfuldt.

Forståelse af læringsresultater
’Det er også bare, fordi jeg er en knold til …’. Der er en del kursister, som forklarer dårlige faglige resultater med, at de som person mangler de evner, der skal til for at lære det nye. Hvis det omvendt går godt, tager de heller ikke æren for det, men tænker måske, at det bare var held eller læreren, der hjalp dem eller gav dem en usædvanlig let opgave. I begge situationer har kursisten ikke en oplevelse af at kunne påvirke resultatet. Vedholdenhed styrkes, når kursisterne får en forståelse af, at læringsresultater ikke hovedsageligt er er et udtryk for en medfødt evne og oplever, at de kan påvirke deres resultater ved at anvende lærte strategier og revidere strategier, som ­ikke slår til.

Tre fokusområder for arbejdet med at styrke vedholdenhed

Vi har i vores analyse af forskningen om vedholdenhed fundet tre områder, man som lærer kan arbejde med for at styrke kursisternes vedholdenhed. De tre områder er individuelle målsætninger, evaluering & feedback og undervisningsdifferentiering. I det følgende uddyber vi, hvordan lærerne konkret kan arbejde med de tre fokusområder i undervisningen.

Individuelle målsætninger: Sæt ord på målet og vejen dertil

Når kursisterne arbejder for at nå deres individuelle læringsmål og ikke blot de generelle formulerede læringsmål for undervisningen, får de større lyst til at lære nyt og tydeligere forventninger til, hvad de får ud af at investere ressourcer i at lære. Hvis kursisterne får hjælp til at sætte ord på deres langsigtede mål, kan det derfor have en positiv virkning på deres holdning til uddannelse, det kan styrke deres mestringsforventninger og øge deres indsats i undervisningen. Et langsigtet mål rækker typisk ud over undervisningen på VUC, fx at gennemføre en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse.

Lærere kan hjælpe kursisterne med at nå deres mål ved tale med dem om, hvor vigtigt det er at være vedholdende, og ved at dele det langsigtede mål i mere konkrete og realiserbare delmål. Delmålene er vigtige, fordi det er motiverende for kursisterne at opleve, at de lykkes, at de når et mål. Samtidig kan delmålene også støtte kursisterne i at se værdien af undervisningen her og nu. Et delmål for en FVU-kursist, der på den lange bane gerne vil uddanne sig til tømrer, kan være at få et fritidsjob i et byggemarked. Det mål kan igen nedbrydes til at blive bedre til at læse jobopslag og skrive ansøgninger, som igen kan nedbrydes til faglige mål, som der bliver arbejdet med i undervisningen, og som styrker kursistens læsning eller skrivning.

Det er vigtigt, at kursisterne oplever at blive mødt med overbevisning om, at de kan nå deres mål, da det er en væsentlig kilde til højere mestringsforventninger. Den overbevisning skal de møde fra deres lærere og – hvis læringsmiljøet er trygt nok til det – kan det være en idé at lade kursisterne dele deres mål og overbevise hinanden om at målene er opnåelige. Historier fra eller om tidligere kursisters vej til at realisere deres langsigtede mål kan også være med til at overbevise kursisterne om, at VUC kan hjælpe dem på vej mod deres mål.

Evaluering og feedback: Vis kursisterne deres faglige progression, og lær dem betydningen af læringsstrategier

Det har stor betydning for kursisternes vedholdenhed, at de oplever, at de bliver bedre. Succesoplevelser styrker kursisternes forventninger til, at de kan klare nye udfordringer og løse bestemte opgaver. Når kursisterne kan se, at de kommer tættere på deres mål, får de større tro på, at det kan betale sig for dem at arbejde hårdt. Når kursisterne oplever progression, vil det altså have en positiv virkning på både deres holdning til uddannelse og deres mestringsforventning.

Kursisterne kan have svært ved at se deres egen progression. Derfor er det vigtigt, at de får hjælp til at se, hvad de har lært, og hvilke færdigheder, som de nu mestrer. Tal gerne med kursisterne om, at progression handler både om konkrete færdigheder og om at blive bedre til at lære.

Et andet forhold, der har stor betydning for kursisternes vedholdenhed, er, at de forstår, hvordan de bliver bedre. En del kursister har tidligere fået en oplevelse af at have utilstrækkelige boglige evner. Derfor er det vigtigt, at det bliver klart for kursisterne, at alle kan blive bedre til et fag, hvis de lærer de rette strategier og arbejder længe nok med dem. Det har en positiv virkning på kursisternes forståelse af deres læringsresultater, når det igen og igen bliver tydeliggjort for dem, at progression handler om strategier og indsats og ikke om evner.

Når kursisterne lykkes med en opgave, er det vigtigt, at de sammen med læreren undersøger, hvorfor de lykkes, så de kan se, at deres strategi og indsats gør en forskel. Dette kan også have den vigtige virkning, at kursisterne får tillid til, at de strategier, de lærer, hjælper dem. Det giver en tryghed, når kursisterne oplever, at det ikke er lidt tilfældigt, om de kan klare en opgave, men at det hænger sammen med, om de har lært den rette strategi – og når de har det, kan de stole på den.

Når kursisterne har svært ved en opgave, er det vigtigt, at de kan se, at det ikke skyldes, at de ”ikke er boglige nok”, men at de bare endnu ikke har lært at bruge de rigtige strategier. Det kan -også handle om, at kursisterne mangler succes-oplevelser med det faglige arbejde og derfor møder opgaven med en forventning om, at de ikke kan klare den.

Det styrker kursisternes vedholdenhed, når der kontinuerligt er en dialog om, hvordan de kommer videre mod deres mål. Hvilke læringsstrategier er det, der skal arbejdes med, at kursisterne får udviklet? Hvordan kan de ændre på deres indsats? Hvordan kan der ændres på undervisningssituationen, så kursisterne får en styrket forventning om, at de kan klare de faglige udfordringer?

Det er en god ide idé at være meget konkret over for kursisterne i forhold til, hvordan de strategier og færdigheder, de er ved at lære, kommer dem til gode på et senere tidspunkt – fx ved at tale om, hvordan det, de lærer nu, matcher kravene til fx læse- eller regnefærdigheder på deres drømmeuddannelse.

Undervisningsdifferentiering: Skab mening og successer

Når kursisterne umiddelbart kan se meningen med undervisningen, har det en positiv virkning på deres holdning til uddannelse og dermed deres vedholdenhed. Denne oplevelse af mening kan styrkes ved at relatere undervisningen til kursisternes interesser og mål. Når det er muligt, så lad kursisterne være med til at bestemme, hvilke materialer og emner, de vil arbejde med i undervisningen. Det kan være gennem projektorienterede arbejdsformer. Det kan også være ved at relatere arbejdet med de faglige mål til noget, mange kursister gerne vil være bedre til, fx at kunne læse jobopslag og skrive en god ansøgning.

Kursisterne vil også opleve det at lære som mere meningsfuldt, hvis de kan se, hvordan de kan bygge videre på det, de tidligere har lært. Derfor kan det styrke vedholdenhed at tale med kursisterne om, hvordan de tidligere har arbejdet med et fag og hvordan de – måske ubevidst – arbejder med det uden for undervisningen. Undervisningen skal helst tage fat, hvor kursisterne sidst slap og bygge videre på kursisternes erfaringer med, hvilke arbejdsformer, der har vist sig at virke godt for dem.

Kursisternes mestringsforventning og dermed deres vedholdenhed styrkes gennem succesoplevelser. Det har stor betydning, at kursisterne får mange små successer i starten af forløbet. Dermed bliver der lagt et fundament for gradvist at stille lidt større udfordringer – som anerkender, at kursisterne gør fremskridt.

Undervisningen kan differentieres både gennem valget af opgaver og gennem de rammer, der er for at løse opgaven; lærerens vejledning, samarbejde med andre deltagere, hjælpemidler og den tid, der er til rådighed.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke kun kursisternes faglige niveau har betydning for hvilke opgaver de kan klare. En kursist, der har høje forventninger om at kunne klare en opgave, er parat til større udfordringer end en deltager med lave forventninger til opgaveløsningen – også selvom de er på samme faglige niveau. På samme måde har deltagernes kompetence til at kunne strukturere arbejdet med opgaven og anvende lærte faglige strategier stor betydning for, hvilke udfordringer der giver succesoplevelser.

Vil du vide mere og få flere idéer til at komme i gang?

Du kan læse mere om forskningen om vedholdenhed i EVA’s litteraturstudie om vedholdenhed – og få inspiration, råd og konkrete idéer udviklet af andre lærere til arbejdet med vedholdenhed i det nye inspirationskatalog: Styrk voksnes vedholdenhed. Begge dele kan hentes på eva.dk/vedholdenhed.

Litteratur

– Comings, J.P. 2007: Persistence: Helping Adult Education Students Reach Their Goals. Boston: National Center for the Study of Adult Learning and Literacy

– EVA 2016: Vedholdenhed hos voksne med svage basale færdigheder – et litteraturstudie

Note

  1. Artiklen bygger på Danmarks Evalueringsinstituts projekt om vedholdenhed hos voksne. Den viden, som vi bygger artiklen på, kommer fra et litteraturstudie, der inddrager amerikanske og britiske undersøgelser om vedholdenhed hos voksne, der deltager i undervisning på niveauer, der svarer til FVU, avu og et niveau lidt højere end avu. Vi trækker desuden i litteraturstudiet på en bredere læringspsykologisk litteratur, som bidrager til forklaringen af de forhold, som undersøgelserne viser har betydning for vedholdenhed. Litteraturstudiet og andre produkter om vedholdenhed kan findes på eva.dk/vedholdenhed.