Om regeringsudspillet om den Forberedende Grunduddannelse

Anne Jelsøe

Af uddannelseschef Anne Jelsøe, KVUC

Antallet af unge uden ungdomsuddannelse er for højt, det er ubestrideligt, spørgsmålet er kun, hvad man skal gøre ved det.

Lars Løkkes begrundelse for at samle alle uddannelser er den såkaldte jungle af tilbud, der efter sigende forvirrer og skader de unge og blot får dem til at løbe fra den ene uddannelse til den anden uden at komme ud af stedet. Lad det nu være, at de to største, produktionsskolerne og avu, tilsammen udgør ca. 75% af junglen, som altså ikke kan være så uoverskuelig endda. Resten af junglen udgøres især af EGU, og så er der et større antal små kommunale tilbud.

Denne kommentars sigte er ikke at påpege det lidt besynderlige i at skabe nye uddannelser med indbyggede behov for nye tilbud, når man har uddannelser, der allerede løfter opgaven, og hovedkritikken mod det eksisterende er for mange uoverskuelige tilbud. Sigtet med denne kommentar er derimod at se på indholdet og opbygningen af uddannelsen.

Vurderingen afhænger fuldstændig af ens ideologiske briller. På den ene side er der mange kloge, spændende og relevante aspekter, som helt sikkert vil være et tiltrængt tilbud til en række unge. På den anden side er der aspekter, som vil besværliggøre eller umuliggøre andet end en fremtid med ufaglært arbejde som eneste perspektiv for de unge, der følger disse linjer, med mindre nogen besinder sig og vedtager noget andet eller modificerer.

FGU, som skal være klar til iværksættelse i regeringsudspillet fra august 2018, deles op i 3 linjer:

  1. en almen linje for unge, der ved, at de enten vil på hf eller på en erhvervsuddannelse,
  2. en erhvervslinje for de relativt uafklarede unge, der evt. tenderer mod en eud eller mod beskæftigelse og
  3. en produktionslinje for unge, der hælder mod beskæftigelse eller en eud. Den samlede uddannelsestid på FGU’en må max være to år, og det er muligt at hoppe fra en linje til en anden. Kommunerne henviser til uddannelsen og har ansvaret for unge op til 25 år.

Der er virkelig gode pædagogiske grundtanker. Undervisningen på alle tre linjer skal være praksisnær og anvendelsesorienteret, der arbejdes projektorienteret og efter uddannelsesplaner, der følges kontinuert op med evalueringer og samtaler, og fagene afsluttes enten med digitale prøver eller med portfolio.

Mange forsøg med denne type forløb de senere år har vist, at det virker. Det virker især for unge, som har vanskeligt ved abstraktioner og alt for åbne opgaver. Desuden tilknyttes den enkelte unge én fast person, som støtter, fastholder og hjælper videre. Man skal blot huske, at kontinuert opfølgning på uddannelsesplaner og skift mellem uddannelserne kræver en høj bemanding af vejledere og lærere, og mange holdskift kræver, at der lige netop er mange hold med mange deltagere, dvs. at der skal være volumen nok til at betale lærerlønninger, lokaler mv.

Men så går det galt med planerne. På den almene linje er 2/3 af undervisningen teori og 1/3 praktik Det kan endda gå, selvom det er svært at se overgangen fra det praksisnære og anvendelsesorienterede til hf, som forudsætter fx genrekendskab, viden om samfundsfag/historie, grundmatematiske metoder og begreber osv., og det har disse unge næppe haft tid til. På de andre linjer er 2/3 praktik, enten i en virksomhed eller på et skoleværksted à la produktionsskolerne og 1/3 er teori, som skal tage udgangspunkt i praktikken.

Hvis man tager konkret udgangspunkt i de to eksempler, regeringsudspillet selv opstiller, bliver konsekvenserne lettere at se. Det første eksempel er en fiktiv Kemal på 21 år, som er i praktik 4 dage om ugen på en maskinfabrik og i FGU den 5. dag, hvor han har dansk, matematik og samfundsfag. Som udspillet skriver: ”Kemal kan godt lide at komme tilbage til skolebænken, men han er også glad for, at han kan nøjes med at gå i skole én dag om ugen”. Vi får også at vide, at efter 20 uger vil der blive taget stilling til, om han skal på en erhvervsuddannelse, og at det kommer an på hans niveau i dansk og matematik.

Man må gå ud fra, at der snart kommer en reform af EUD-loven, som ophæver det for to år siden indførte adgangskrav om 02-02 i dansk og matematik på 9. klasses niveau.

Kemal har med et semester på 16 uger og 1 skoledag om ugen på 2 år i alt 64 skoledages undervisning i dansk, matematik og samfundsfag. Han var skoletræt, da han startede, og måske var hans niveau ikke lige under 9. klasse, men en del lavere? Der har ganske vist været fremragende eksempler på turboforløb, som har løftet unge på utrolig kort tid, fx Drengeakademiet, som Lars Løkke personligt stiftede og har støttet fornemt, eller projekt UPGRADE i Region Hovedstaden og Bornholm, men Kemals navn kunne antyde, at han måske ville have brug for dansk som andetsprog i stedet for dansk, og dette fag nævnes ikke i den linje, han går på.

Turboprojekterne har også netop været projekter, dvs. med speciel og tung ekstrafinansiering og mange mentorer, lærere og coaches involveret. Måske får Kemal en praktikaftale med den maskinfabrik, han arbejder på, og så kan han blive optaget på en erhvervsuddannelse uden 02-02, men han får det svært pga. kvalitetsløftet i alle erhvervsuddannelserne, og hvordan skal han få overgangsniveauerne til hovedforløbet? Hvis Kemal ikke får bestået sine 9. klasses fag, kan han blive ufaglært arbejder bagefter. Han vil nemlig få et kompetencebevis, der giver ham mulighed for ufaglært beskæftigelse, som undervisningsministeren stolt sagde på pressemødet. Ellers er det kommunerne, der skal finde andre tilbud, og så er vi på vej tilbage i junglen igen.

Det næste eksempel er Naja, som deltager i et projekt, hvor der bages brød til hele skolen, dvs. at der arbejdes projektorienteret. Det fremgår, at læreren gennemgår opskriften på brød, og at der ganges op til den nødvendige brødmængde, dvs. at der er et dansk- og matematikfagligt indhold i dagen, om end et meget lille. I dette eksempel er der helt givet op ift fremtidsudsigterne, de nævnes end ikke, men det fremgår i linjebeskrivelsen, at også Naja vil få et kompetencebevis, så hun kan blive ufaglært.

Ret skal være ret, dette er et udspil, og når for-liget er der, kommer det i hænderne på ministeriet og formentlig kommunerne og bliver fornuftigt og grundigt gennembearbejdet.

Imidlertid er der en række grundproblemer, der skæmmer allerede nu:

  • Når alle unge under 25 skal gå på FGU, vil der være en lang række unge, som spilder tiden grusomt, fordi de godt ved, hvad de vil og gerne vil hurtigt videre. De mangler af forskellige grunde mere eller mindre i et eller flere fag, men de klarer det sædvanligvis ret hurtigt på avu på VUC. De har langt bedre af de fleksible muligheder, VUC’erne tilbyder. Hvis de skal på hf, har de brug for den forberedende grundfaglige opbygning, avu giver, og hvis de skal på EUD, skal de have 02-02 i dansk og matematik og ganske ofte også overgangsniveauer til den ønskede EUD i højere niveauer i andre fag. Vi ved også, at når avu og hf er samboende, går flere unge videre på hf, og det er vel ikke at spilde tiden eller at miste overblikket i junglen?
  • Udspillet indfører en ny forsørgelsestype i stedet for SU til FGU, på niveau med og med samme regelsæt som for produktionsskolerne. SU er p.t. på 6.015 kr om måneden for ude-boende over 20 år, og produktionsskoleydelsen er på 1.250 kr om ugen. Her ligger i øvrigt en pæn lille fremtidig besparelse. Desuden bliver man trukket i ydelse time for time, man ikke er til stede. Det kaldes en incitamentsstruktur, men virker ikke sådan. Unge enlige mødre eller psykisk syge unge er blot to eksempler på grupper, som gerne vil, men som ikke altid er i stand til at deltage i alle timerne, fx når deres børn er syge, eller angsten bliver for voldsom. Hvis de trækkes time for time, bliver der hurtigt så lidt tilbage, at de ikke kan overleve. I hovedstadsområdet er huslejerne mange steder så høje, at de unge enten har et fritidsjob eller, hvis de ikke kan det fx netop pga sygdom eller børn, tager SU-lån ved siden af. Bliver det nu til kviklån o.l., har vi indbygget en gældsfælde i den nye uddannelse, som blot medvirker til at skabe yderligere fattigdom. -Alternativt kan de vel droppe ud af uddannelsen og få sig et ufaglært job.
  • Udspillet går ubegribelig let hen over integra-tionsproblematikken. Unge med anden etnisk baggrund end dansk kan være født og opvokset i Danmark eller være tilkommet siden fødslen. I de fleste tilfælde vil de have fordel af at gå til dansk som andetsprog i stedet for til dansk, men det nævnes kun som en mulighed i den mest ikke-boglige af de tre linjer. Uddannelse er en særdeles vigtig integrationsmotor, men den skal være hensigtsmæssig og tilpasset målgruppen. Når der nu skal gøres så meget for gruppen uden 9. klasse, hvorfor så ikke tage hensyn til den meget store andel af unge med anden etnisk baggrund? Mange af dem går på avu, enten fordi de kom sent til Danmark og ikke nåede det i folkeskolen, eller fordi de kommer direkte fra en sprogskole og er velbegavede og motiverede og i stand til at suse igennem, eller fordi de kommer fra meget uddannelsesfremmede miljøer og ikke har haft megen støtte hjemmefra.

Og sidst men sandelig ikke mindst: siden Grundtvig har læring og uddannelse været et mantra i Danmark. Vi har været stolte af det, og det har spillet en vigtig rolle i hele opbygningen af velfærdssamfundet. Regeringens udspil i den nuværende undervisningsministers version opererer ganske åbenlyst med, at en lang række unge henvises til ufaglært arbejde, og så k-a-n de da senere videreuddanne sig.

Skal ufaglært arbejde nu opløftes og opkvalificeres ved, at unge, man reelt opgiver efter FGU, får et kvalifikationsbevis, så de kan gøre rent, rydde af bag i kantinen eller rulle kabler sammen på en byggeplads? Det er bestemt både socialiserende, disciplinerende og helt enkelt sundt at have arbejde, men ufaglært som livsperspektiv i en periode, hvor alle gode kræfter arbejder på at løfte ufaglærte til faglærte? Et besynderligt skridt tilbage.