Nyt om den forberedende grunduddannelse

Birgit Smedegård Olesen

Af Birgit Smedegård Olesen, konsulent

Det er en meget stor reform

I interviewet med undervisningsminister Merete Riisager i sidste nummer af bladet udtaler ministeren sig blandt andet om den forberedende grunduddannelse. Hun siger: ”Det er klart, at det betyder nogle forandringer for VUC. FGU’en er en meget stor reform, fordi det er en institutionsreform, hvor man lægger forskellige institutioner sammen, og derfor vil det opleves som meget voldsomt.”… ”…vi har været meget ambitiøse med FGU’en, det glæder mig, at alle partier tilslutter sig en reform, som sikrer, at de unge, der ikke er kommet i gang, kommer ind på en forberedende uddannelse, hvor de både kan få hjælp til at rette op på de problemer og udfordringer, de måtte have, og kan komme videre med dansk og matematik på ét og samme sted. Det er jo helt afgørende, at man kan skabe den ramme og samle alle de ting på ét sted.”

Groft sagt indeholder aftalen enighed om, at der skal nedlægges en række eksisterende uddannelser og oprettes én forberedende grunduddannelse. Det medfører, at der skal etableres nye institutioner i en flerleddet, lokal proces.

Politisk aftale og lovvedtagelse

Tidsplanen – fra 1. februar 2018 til august 2019

Den 13. oktober 2017 blev den politiske aftale indgået mellem de fleste af folketingets partier. Siden har resten tilsluttet sig, så der er tale om et sjældent bredt forlig. Det er lige før man glemmer, at der endnu ikke er vedtaget nogen lov, som man kan gå ud fra i det forberedende arbejde med at implementere uddannelsen. Men nu er lovforslagene (FGU-lovforslaget er delt op i 4 del-lovforslag) kommet og har været udsendt til høring med frist den 21. februar. De endelige lovforslag blev fremsat den 21. marts og er planlagt til behandling i Folketinget den 17. april med henblik på vedtagelse inden sommerferien. Først derefter kan Undervisningsministeriet gå i gang med at udarbejde indholdet i uddannelsen.

I høringsfasen har de allerfleste koncentreret sig om at kommentere de elementer, hvor de konkrete lovforslag har afveget fra den politiske aftale. Det handler meget om de snitflader, der vil opstå mellem FGU’en og de andre uddannelser, hvordan overgangene er. Større problematikker er der i vejledningen, som opfattes som meget mangelfuldt og uklart beskrevet og i forholdet mellem de enkelte kommuner og institutioner og skoler.

Hele processen er startet med Undervisningsministeriets udspil til de andre instanser, som skal medvirke. Undervisningsministeriet er uddannelsesejer og derfor initiativtager og ansvarlig for, at det hele er sejlet i havn, når uddannelsen tager imod de første elever i august 2019 i nye institu-tioner.

Kommunernes rolle

Af aftalen fremgår det, at det fremover er kommunerne, der skal have det fulde ansvar for at gøre alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Det er kommunerne, der står for koordineringen og vejledningen af de unge, målgruppevurdering og visitering til FGU.

Der skal være et tæt samspil mellem den kommunale ungeindsats og institutionerne/skolerne om den enkelte unge.

Det felt kan gå hen og blive en alvorlig knast. KL har oprindelig ønsket, at den nye uddannelse skulle være kommunal, men det er endt med at blive en statslig uddannelse, der samtidig lægger ansvaret for den enkelte unges gennemførelse af en ungdomsuddannelse over på den enkelte kommune. Af KLs høringssvar fremgår det da også, at kommunerne frygter, at de ikke får den nødvendige frihed med målgruppevurderingen, så de kan lave en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser. Af lovforslaget fremgår det, at staten vil fremsætte nærmere regler om procedurer og frister for målgruppevurdering, og dette opfatter KL som en markering af, at kommunerne vil blive spundet ind i krav, der er begrænsende for deres egne beslutninger.

Et afgørende element for en succes med den nye uddannelse bliver samarbejdet mellem de kommunale ungeindsatser og de kommende FGU-institutioner.

Fra mange sider siges det, at et afgørende element for en succes med den nye uddannelse bliver samarbejdet mellem de kommunale ungeindsatser og de kommende FGU-institutioner, jvnf. Frants Regels artikel i foregående nummer af bladet, der bl.a. behandler problematikken om, hvor vejledningen af de unge ligger, og hvad det er for en type vejledning, der tænkes på.

Det er helt kommunens ansvar, at den unge får en uddannelsesplan, som hun/han har med sig hen på FGU-skolen. Her udarbejder man en forløbsplan for eleven, som er en konkretisering af uddannelsesplanen. Dette er helt FGU-skolens ansvar og opgave, men flere høringsparter udtrykker, at det er meget uklart, hvilken vejledning UVM udstyrer FGU-skolerne med.

Placeringen af institutioner og skoler/uddannelsessteder

Her i første del af 2018 handler det om processen, hvordan Danmark skal opdeles i såkaldte dækningsområder med hver sin FGU-institution med tilhørende skoler/uddannelsessteder. Det er det første, der skal afklares, og Undervisningsministeriet har den 12. januar udsendt et brev til de kommunale instanser: KL, KKR og kommunerne med anmodning om, at de regionale kommunale kontaktråd efter 1. februar igangsætter den lokale proces, som udarbejder dækningsområder og placering af institutioner og skoler. Med brevet følger oversigter over de nuværende produktionsskoler og VUC’er og oversigt over elevgrundlaget for de enkelte kommuner. Det er kommunekontaktrådene, der skal drive processen og sikre, at de nuværende forberedende institutioner inddrages. Så lige nu er der fuld gang i et samarbejde på kryds og tværs med at få lavet et danmarkskort med indstilling til ministeren om, hvor institutionerne og skolerne foreslås placeret.

De skal placeres i geografisk nærhed til den unge. Udgangspunktet er, at alle skoler skal rumme alle tre spor, og de skal have en tilstrækkelig størrelse, til at være økonomisk og faglig bæredygtige. Samtidig er det hensigten, at der skal være en skole i hver kommune, dog således at meget små kommuner med et for lille elevgrundlag ikke selv skal have en skole, mens store kommuner kan få flere skoler. Det bliver noget af et puslespil. Undervisningsministeriet arbejder med, at der skal oprettes ca. 90 skoler, som forankres i et mindre antal selvejende institutioner, ca. 30, med selvstændige bestyrelser og ledelser. En institution forventes at rumme ca. 470 årselever. Da der i Danmark er 98 kommuner, lyder det meget godt med en skole i hver kommune, men når man så ser på Undervisningsministeriets materiale om det forventede antal elever i hver enkelt kommune med fx 947 årselever i København og ned til et éncifret tal i de mindste kommuner, så er det oplagt, at der i de store kommuner kommer til at være flere skoler, mens der bliver en række små kommuner, som ikke får deres egen skole.

Endelig skal placeringen af skolerne tage hensyn til, at man kan bruge eksisterende bygninger som fx produktionsskoler og VUC’er.

Denne proces forventes afsluttet med, at de kommunale niveauer senest den 1. juni sender deres indstilling til undervisningsministeren, som efter forhandlinger med partierne efter sommerferien 2018 træffer endelig afgørelse om oprettelse af placeringen af institutionerne.

Et inkluderende læringsmiljø

Undervisningsministeriet lægger vægt på, at der i de nye skoler skabes et inkluderende læringsmiljø. Den nye uddannelse tager udgangspunkt i produktionsskolernes særlige pædagogik kombineret med de almenfaglige elementer fra VUC. Noget af den viden, man har bygget på i planerne om den nye uddannelse er, at målgruppen af unge, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse eller har et arbejde, har behov for at være i et miljø, hvor de anerkendes hver især, og hvor der er sammenhæng mellem teori og praksis.

Lærerne er hovedsagelig overført fra produktionsskolerne og VUC, og hovedudfordringen er at samle deres faglige og praksisrelaterede kompetencer.

Lærerne er hovedsagelig overført fra produktionsskolerne og VUC, og hovedudfordringen er at samle deres faglige og praksisrelaterede kompetencer, så de kan indgå i det tværfaglige samarbejde mellem værksteder, almen undervisning samt specialressourcer. Det tænkes, at kompetenceløftet kan ske ved optimal udnyttelse af indbyrdes løft af hinandens kompetencer, ikke mindst ved brug af lærerne i FVU-dansk og -matematik og læselærere.

Undervisningsministeriet beskriver det som udvikling af en ny fælles professionsidentitet, hvor målet er at lærerne tilegner sig hinandens styrkeområder i udviklingen af den inkluderende læringskultur, som arbejder mere praksis- og helhedsorienteret, end det er tilfældet i dag.

Uddannelsen opbygges om hold- og arbejdsfællesskaber, og samtidig skal skolerne have fokus på at skabe et attraktivt socialt liv for de unge. Der skal skabes rammer, som naturligt rummer for eksempel fælles sociale arrangementer, musik, kreative og idrætsaktiviteter, museumsbesøg og ekskursioner. Der kan tænkes i madordninger (der er afsat penge i det politiske forlig til støtte til madordninger for eleverne) fx som en del af et eventuelt køkkenværksted og en trivselspolitik.

Målene for FGU

Målene for FGU’en er at de unge erhverver de kompetencer, der skal til for at gå i gang med en ordinær uddannelse eller sekundært at kunne bestride et ufaglært job. Det skal måles ved tre retningsgivende mål:

  • Andelen af unge der opnår uddannelse eller overgår direkte til beskæftigelse, skal løbende forbedres
  • Trivslen for de unge på FGU skal løbende styrkes
  • De unges fravær skal formindskes ved målrettet at arbejde med det og afdække og afhjælpe årsagerne til det

Efter sommerferien 2018

Efter sommerferien 2018 forventes fordelingen og placeringen af alle institutioner og skoler at ligge fast, og man kan starte på planlægningen af skolerne til start året efter, august 2019.

Styrelse og ledelse af skolerne

Samtidig udnævnes midlertidige (interim)bestyrelser med ikrafttræden pr. 1. september eller hurtigst derefter. Disse bestyrelser fungerer indtil 1. marts, hvor en ny bestyrelse er udpeget og tiltrådt. Denne midlertidige bestyrelse er meget lille (en formand der har erfaring med stiftelse og ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner, en repræsentant for kommunerne i institutionens dækningsområde, en repræsentant for produktionsskolerne og en repræsentant for VUC). Flere af høringssvarene har kommenteret, at der mangler repræsentation for medarbejderne ikke mindst i betragtning af, at denne bestyrelse skal forholde sig til overførelsen af medarbejdere fra produktionsskolerne og VUC.

Når placeringen og dimensioneringen af institutioner og skoler er gennemført, kan man påbegynde arbejdet med at overføre personale. Alle produktionsskolelærere skal overføres, da deres uddannelse og arbejdsplads nedlægges, mens VUC’erne flytter en del af AVU-aktiviteten over på de nye skoler, den som omfatter de unge op til 25 år. Der overflyttes så mange VUC-lærere, som svarer til det volumen, der flyttes. Princippet er, at det er ens opgaver, der bestemmer, om man skal flyttes.

Den nye bestyrelse er betydeligt bredere sammensat med repræsentation af alle kommuner i dækningsområdet.

Den midlertidige bestyrelsesformand varetager funktionen som institutionens leder og skal gennemføre de nødvendige forberedelser indtil den nye bestyrelse tiltræder den 1. marts for, at institutionen kan starte til august. Den nye bestyrelse er betydeligt bredere sammensat med repræsentation af alle kommuner i dækningsområdet og med den samme sammensætning som lignende bestyrelser. Dog bortset fra en besynderlig formulering om, at ledelsen kan suspendere elevrådet, hvis det ikke overholder demokratiske principper. Dette har flere høringsparter udtrykt kritik af.

Indholdet i den forberedende grunduddannelse

Rent principielt kan arbejdet med indholdet i uddannelsen først gå i gang, når loven er endeligt vedtaget. Imidlertid er det problematisk, hvis læreplanerne skal være færdige i ordentlig tid. Man er bagefter tidsplanen, så man må køre ikke mens man asfalterer, men inden – som en medarbejder i UVM siger. Imidlertid er der jo næsten uhørt enighed om denne uddannelse, da alle Folketingets partier står bag den. I starten af april skal aftalekredsen godkende skabelonerne, som skal bruges til udarbejdelse af læreplaner og fagbilag. Når det er sket, kan læreplans- og fagbilagsgrupperne nedsættes og gå i gang med arbejdet.

Så det ser stadig ud til, at det hele nås, så de første elever kan starte på den nye uddannelse i august 2019.