Når praksisnær undervisning bliver (en) kunst

Kristina Vinci

Af Kristina Vinci, journalist og ansat på HF & VUC FYN

På HF & VUC FYN Nyborgs afdeling i Munkebo har man med stor succes gennemført et temabaseret projekt med fokus på praksisnær og tværfaglig undervisning. Det har givet kursisterne ”større indsigt” og blod på tanden.

Hvornår er noget hærværk, og hvornår er det gadekunst? Det var spørgsmålet, der sparkede gang i et særligt projekt på VUC i Munkebo. Nogle lettere ubehjælpelige tegninger af mandlige kønsdele og såkaldte tags på forskelligt inventar i byens kun seks måneder gamle multipark havde nemlig bragt sindene i kog hos mange lokale.

Denne debat kom VUC-underviser Mona Bundgaard for øre, og hun tog derfor spørgsmålet med ind på skolen. Og det var noget, der tændte både undervisere og kursister.

– Det var et chok for dem (kursisterne, red.), at graffiti kunne indeholde budskaber, og det gjorde dem nysgerrige. De fik øjnene op for, at kunsten kan bruges konstruktivt, fortæller Jens Tore Wilsted, som også underviser i Munkebo.

Debatten om gadekunst ramte desuden lige ned i det altid relevante tema ’ungdomskultur’, og underviserne besluttede derfor at kaste sig ud i et forløb, der skulle binde praksis og teori sammen – kunst og ungdomskultur.

Med udgangspunkt i Nanna Brink Larsens betragtninger om praksisnær undervisning, kreerede de en ramme, som blev døbt ’den motivationsskabende cirkel’. Her tager projektet udgangspunkt i en fælles oplevelse, som kursisterne dernæst brainstormer over og får bygget teori på, hvorefter en ny oplevelse bliver tilføjet– og så fremdeles. Til sidst udformer kursisterne et produkt og en fremlæggelse, som samtidig udgør den faglige dokumentation.

Tråde gennem tiden

Denne ramme udmundede i et tværfagligt, eller måske rettere multifagligt, forløb under overskriften ’Herfra min verden går’.

– Vi valgte titlen ’Herfra min verden går’, fordi kursisterne har vidt forskellige startsteder, når de kommer her. Men også fordi deres oplevelser og forståelse af verden naturligvis er præget af samfundet, som det ser ud lige nu. Det er vitterligt herfra deres verden går, forklarer Jens Tore Wilsted.

Ligesom overskriften refererer til den 150 år gamle tekst af H.C. Andersen, har projektet trukket tråde tilbage i tiden og ført kursisterne igennem forskellige perioder af dansk litteratur- og samfundshistorie. Især har der været fokus på de seneste 50 års ungdomskultur, idet underviserne ønskede at synliggøre ligheder og kontraster til de udfordringer, unge står overfor i dag.

– De står midt i en helt ny ungdomskultur, der er mere individuel end nogensinde før. Så der er altså en grund til, de synes, det er svært at finde deres plads i livet, siger Jens Tore Wilsted.

Kursister og Jens Tore Wilsted i gang med at montere projektets afsluttende produkt på skolens facade. Foto: Tina Nielsen

Projektets byggesten

Det, der gør projektet særligt, og som adskiller sig fra normal praksis på skolen i Munkebo, er især tre ting: For det første selve den motivationsskabende cirkel, som er med til at fastholde kursisternes interesse og udvikle dem både fagligt og personligt. For det andet det faktum, at projektet er temabaseret, og at temaet, ungdomskultur, derfor har styret indholdet i undervisningen. Og endelig at der er fokus på den praksisnære undervisning hele vejen igennem, som i dette tilfælde er sket ved at lade kunsten være den røde tråd i projektet.

Kursisterne har derfor været rundt i stort set alle afkroge i kunstens verden – lige fra byvandring på jagt efter gadekunst til besøg på etablerede kunstmuseer. Undervejs har de blandt andet været på tekstilworkshop, hvor de skulle producere deres egen kunst i form af broderede budskaber, og afslutningsvis blev der skabt en kunstinstallation, som nu pryder skolens facade.

Kunsten har således været både udspringspunktet og det bærende element, og netop det har i høj grad været medvirkende til, at projektet blev en succes, mener underviserne.

– Det at arbejde med sine hænder og den -kreative proces kan altså noget særligt. Det giver ro og fordybelse, og man får brugt sin viden og sig selv i en ny sammenhæng, siger Mona Bundgaard.

I kraft af temaet og den røde tråd har dansk og billedkunst indgået helt naturligt i forløbet, men matematik, engelsk og andre kursusfag har også spillet vigtige roller. For eksempel blev kursisternes matematiske evner sat på prøve, da de skulle lave det afsluttende produkt, idet installationen består af en masse fuglehuse, som kursisterne selv skulle bygge fra bunden. Det blev desuden en øjenåbner for flere i forhold til matematikkens anvendelse i hverdagen.

Ekskursioner øger forståelsen

En anden bæresten for projektet har desuden været udflugterne – de fælles oplevelser.

Kursisterne var blandt andet i Dybbøl, hvor det historiske slag blev vakt til live gennem fortælling, og i Den Fynske Landsby, hvor tidligere tiders livsførelse og markante skel mellem rig og fattig blev visualiseret.

– De ture, vi var på, gjorde, at jeg fik en meget større interesse for tingene. Altså, når vi for eksempel snakkede eller læste om noget i klassen, så kunne man tit tænke, at det var noget, der ikke interesserede en, men når vi så kom ud og så det, så blev det faktisk interessant. Det blev mere spændende og nemmere at forstå, fortæller Ditte Sielemann, som var kursist under forløbet, og uddyber:

– For eksempel da vi var ved Dybbøl Mølle, der var der sådan nogle bakker, og normalt ville jeg sikkert ikke have tænkt så meget mere over det, men Jens var rigtig god til at fortælle, han vidste så meget, og det fangede mig. Så turene var helt sikkert med til at give os større indsigt i tingene.

Et inkluderende fællesskab

I det hele taget var det en helt ny verden, der blev åbnet for Ditte Sielemann ved at starte på VUC. Hendes tidligere skolegang havde nemlig været præget af manglende selvtillid som følge af faglige udfordringer og mobning.

– Jeg var ikke den bedste i skolen, og jeg oplevede at blive ydmyget af lærere. Men her (på VUC, red.) er alle lige. Man bliver taget imod som den, man er, og man bliver ikke set ned på, fordi man måske ikke er så god til noget. Her er en helt anden tryghed, og vi har et fællesskab. Vi spiser morgenmad sammen næsten hver morgen, hvor vi snakker om alt muligt – også private ting, fortæller hun.

Tina Nielsen, som er skolemor i Munkebo, genkender billedet og understreger vigtigheden af et inkluderende fællesskab og relationsudvikling som en del af forløbet.

– Vores kursister kommer med vidt forskellige skolebaggrunde og ofte store udfordringer. Det være sig psykisk, socialt eller fysisk. Det stiller store krav til, at vi kan møde dem hver især, hvor de nu end er, så alle oplever, at de har en kapital, der kan veksles. At det, man har med, er værdifuldt, siger Tina Nielsen.

Supervision og samarbejde

Udover at have sat læringsmål for kursisterne satte underviserne også tre ’lærermål’, nemlig kollegial supervision, bedst mulig udnyttelse af husets kompetencer samt tværfagligt samarbejde.

– Vi har virkelig mange forskellige kompetencer og personligheder her i huset. Der er en lærer med baggrund i tømrerfaget, en anden med håndarbejde, og vi har nogle, der er meget bogligt funderede. Det var vigtigt at få alles styrker og interesser i spil, for det resulterer i sidste ende i større engagement og udbytte for kursisterne, fortæller Tina Nielsen.

Ligeledes har målet om kollegial supervision været afgørende for forløbets succes. Den løbende kollegiale sparring har nemlig betydet, at der i højeste grad er blevet løftet i flok, og at ingen har stået alene med en udfordring.

– Vi er ikke bange for at sige, når vi synes, -noget er svært, eller hvis noget ikke lige går,
sådan som vi havde tænkt. Alle døre til klasse-lokaler og kontorer står altid åbne, og på den -måde har jeg en bedre fornemmelse for, hvad de andre går rundt og laver, og så bliver det også nemmere at hjælpe hinanden, forklarer Mona Bundgaard.

Denne åbenhed har medført, at det har været lettere at justere og ændre kurs undervejs i forløbet, hvis noget ikke er lykkedes som forventet. Kursisternes tydelige interesse viste dog underviserne, at de havde fat i noget rigtigt, og det faktum at næsten alle kursister er i job eller uddannelse efter forløbets afslutning, har ligeledes været med til at cementere projektets succes.

Den projektorienterede undervisning fortsætter derfor og er nu blevet en naturlig del af alle forløb på skolen i Munkebo.