Ord fra nord:

Mit VUC de næste tre år

Lene Yding

Rektor Lene Yding, VUC&hf Nordjylland

Voksenuddannelsesområdet er politisk styret. Skulle dette ikke allerede have været klart for alle, er det blevet det inden for det seneste år. Med en bred politisk aftale ændres VUC’ernes opgave på det forberedende område fra 1. august 2019.

Jeg har været leder på VUC siden 2009. I den periode har vi som resultat af andre politiske beslutninger (kontanthjælpsreform og erhvervsskolereform) haft til opgave at gøre særligt de unge klar til videre uddannelse. Det var de kursister, vi kaldte ”de nye kursister”.

I samme periode har vi fået en gymnasiereform med et nyt hf, som giver adgang direkte fra 9. klasse, og som er så interessant en uddannelse, at også andre uddannelsesinstitutioner ønsker at kunne udbyde den. Det er politiske beslutninger, vi har forholdt os til. Og på samme vis vil der sikkert komme nye politiske beslutninger, som vi kommer til at forholde os til i fremtiden. Så det er naturligvis ikke nyt, at voksenuddannelsesområdet er politisk styret.

Alligevel kommer de næste tre år nok til at indebære større forandringer som følge af politiske beslutninger, end selv VUC-sektoren er vant til.

Alligevel kommer de næste tre år nok til at indebære større forandringer som følge af politiske beslutninger, end selv VUC-sektoren er vant til. Og ikke mindst kommer det til at ske over kortere tid. VUC får en ændret uddannelsespolitisk rolle. VUC får en ændret kursistsammensætning. VUC får et ændret indtægtsgrundlag. Og VUC får en ændret medarbejdersammensætning. Som en konsekvens af disse forandringer kommer i hvert fald vores VUC til at se både kritisk og konstruktivt på sig selv som organisation – både hvad angår organisatorisk identitet og kultur og formel organisation. Og vi kommer til at se på os selv både indefra og udefra, i den udstrækning vi er i stand til det.

Den kommende tids forandringer betyder, at VUC kommer til at have fokus på skabelsen af en ny organisatorisk identitet. Skabelsen af organisatorisk identitet er dynamisk og foregår i en proces mellem selvforståelse og omdømme; altså i samspillet mellem VUC’s forankrede kultur (hvordan VUC opfatter sig selv) og VUC’s omdømme (den måde, VUC opfattes af andre). Det er vigtigt, at der er balance mellem de to. Og det er der ikke nødvendigvis, vurderet ud fra det seneste års politiske arbejde med voksenuddannelsesområdet.

VUC’ernes generelle omdømme har de seneste par år været præget af en italesættelse af VUC som et ”hamsterhjul”, hvor unge mennesker kan blive ved med at gå uden mål og med, og med alt for højt fravær. Hvor de unge bliver holdt fast på VUC, hvor de fortsætter på hf og ikke på erhvervsuddannelserne (som det politiske ønske er). Og hvor undervisningen er for skolastisk og for lidt anvendelsesorienteret (som er det politisk fremherskende ideal om undervisning). Dette image kan fx ses i den Deloitte-rapport, som regeringen fik udarbejdet for godt et år siden, og som er indgået som baggrundsmateriale og begrundelse for nødvendigheden af at udvikle FGU’en. Samtidigt har man i Finansministeriet kunne følge de voksende udgifter til AVU, som er fulgt med de unges øgede søgning til denne uddannelse.

VUC’s negative omdømme har været svært at bryde med.

VUC’s negative omdømme har været svært at bryde med, trods ihærdige forsøg fra VUC-sektoren på at modargumentere via fakta om det meget store antal unge, der på VUC får de adgangsgivende karakterer til erhvervsuddannelserne. Om den relativt lille andel af kursister, der fortsætter på hf. Om den meget lille andel af kursister, der går på samme uddannelsesniveau mere end én gang. Og via gode kursisthistorier, der viser et moderne voksenundervisningsmiljø på VUC’erne.

Og når aktiviteten på AVU er vokset, opfatter vi i VUC-sektoren det som en konsekvens af politiske beslutninger (kontanthjælpsreform og erhvervsuddannelsesreform) – og ikke som et resultat af sektorinteressevaretagelse eller aggressiv markedsføring fra VUC’ernes side. Omdømmet hviler med andre ord på en overbevisning hos ikke mindst en del politikere og andre vigtige aktører på uddannelsesområdet, som det har været vanskelligt at ændre.

Dette omdømme kan ikke genkendes hos VUC’s egne ansatte, som har et helt andet billede af VUC’s identitet. Den interne definition af hvem vi er, er bundet op på en selvforestilling om, at VUC er et målrettet tilbud af høj faglig kvalitet, hvor unge og voksne – uanset uddannelsesbehov – får lige nøjagtigt det uddannelsestilbud, som de har brug for, i et moderne uddannelsesmiljø. At VUC er en uddannelsessektor, der altid søger at løse de uddannelsespolitiske opgaver, den bliver bedt om – og tilmed gør det ret godt. Og at vi er meget samarbejdende med det omgivende samfund og bidrager i en større sags tjeneste. Og når så analyser viser fx et stort frafald eller fravær på AVU, ser vi det på VUC som en alt for enøjet måling og analyse af den samlede positive effekt, som VUC har for de unge og samfundet.

Når vi i den kommende tid skal arbejde med at skabe en ny organisatorisk identitet, er vi nødt til at tage højde for denne ubalance. På den ene side skal vi undgå, at vi alene forankrer vores organisatoriske identitet i vores egen selvforståelse med risiko for at blive selvoptagne og selvtilstrækkelige og tonedøve for omgivelserne. Ikke mindst de politiske, som vi er helt afhængige af som uddannelsessektor. På den anden side skal vi undgå, at vi i et forsøg på at tilpasse os de eksterne forventninger (og det vi tror, andre forventer) mister vores kultur og identitet, så vi alene står tilbage med en skal af image uden nogen kerne af kulturel identitet. Helt konkret kræver det derfor, at vi bevidst forholder os til samspillet mellem den kulturforståelse, som formes internt i VUC’s organisation, og det image og omdømme, VUC har eksternt.

I en situation som nu, hvor såvel det eksterne omdømme som den interne kultur har behov for at blive redefineret i en ny organisatorisk identitet, er der behov for at få tingene til at give mening på en ny måde – en ny form for sensemaking. Gennem en længere årrække har sensemaking på VUC i stor udstrækning været bundet op på den rolle, vi har haft i forhold til de unge, der ikke er gået den lige vej gennem uddannelsessystemet. Den rolle ændres nu på det forberedende område. Nu og i de kommende år er der altså behov for, at der stilles en anden type sensegiving til rådighed såvel internt som eksternt. Derfor er der behov for en ny konstruktion af fælles mening for, at VUC kan (gen)skabe sin organisatoriske identitet.

Det forberedende område (AVU, FVU og OBU) har naturligt nok fyldt meget det seneste år, og det gør det fortsat både på vores eget VUC og i sektoren. Vi skal dog passe på ikke at glemme hf. VUC har en stor andel hf-kursister og ansatte, hvis uddannelse og ansættelse ikke berøres (direkte) af de forandringer, som den politiske aftale om FGU medfører, men som fortsat kræver fokus. Hf er en suveræn uddannelse, og der er fortsat behov for, at det danske uddannelsessystem har et alment gymnasialt tilbud også til dem, der ikke gik direkte på en gymnasial ungdomsuddannelse lige efter grundskolen.

Hf kan noget andet end de andre gymnasiale uddannelser, og hf på VUC kan noget andet end hf på gymnasierne.

Hf kan noget andet end de andre gymnasiale uddannelser, og hf på VUC kan noget andet end hf på gymnasierne. Og det er godt, at der er denne bredde og disse forskelle – ikke mindst i et område som Nordjylland. Blandt førsteprioritetsansøgningerne til Aalborg Universitet har en pæn andel deres adgangsgivende eksamen fra VUC&hf Nordjylland, og de fordeler sig på alle fakulteter. På grund af det relativt lave uddannelsesniveau i Nordjylland er det essentielt, at unge og voksne tager også lange videregående uddannelser for, at regionen kan fortsætte sin udvikling. Og VUC er med til at sikre adgangen til disse uddannelser for en bred målgruppe. Derfor skal vi værne om og udvikle hf.

Hf-aktiviteten i Nordjylland er dog generelt faldende (både på VUC og på gymnasierne), og samtidigt er erhvervsskolerne begyndt at interessere sig for hf. Det kan komme til at udfordre os. I Nordjylland har vi på VUC et godt samarbejde med gymnasierne om hf, og det strider mod vores tradition og kultur at tænke i konkurrence og ”hf-markeder”. Vores tilgang har været, at de, der vil gå på hf på gymnasierne, ikke vil gå på hf på VUC; mens de, der vil gå på hf på VUC, vil ikke gå på hf på gymnasierne. Og derfor er det bedst for alle at samarbejde, hvad vi gør ift. fordelingsudvalget, pædagogikum i små fag og nu udbud af universitetsfagpakken. Når erhvervsskolerne så begynder at søge om ret til at udbyde hf, forstyrrer det denne fælles forståelse, når vi ved, at der ikke mangler hf-kapacitet i Nordjylland. Vi kan derfor komme i en situation, som kræver, at vi alle er i stand til at se på hf-behovet i regionen snarere end vores egen institutions behov – samtidigt med, at besparelser og aktivitetsnedgang på andre områder (hos os på AVU og på gymnasierne på STX) naturligt nok gør, at det kan være ganske svært – særligt uden for Aalborg.

Vi skal altså – ud over det eksterne omdømme og den interne selvforståelse – også kunne rumme en kultur, der fremover skal være rettet mod de voksne og tættere mod arbejdsmarkedet på det forberedende område, mens vi samtidigt skal sikre et godt gymnasialt miljø, der aktivitetsmæssigt kommer til at udgøre en større andel af VUC’s samlede aktivitet. Da hf-aktivitetsniveauet ser ud til at blive udfordret de kommende år, ligesom den hidtidige fælles kultur mellem hf-udbyderne kan komme under pres, er der nok at tage fat på i forhold til også denne del af VUC’s kulturelle identitet.

Ud over at have fokus på den kulturelle del af VUC’s identitet, kommer vi på vores VUC også til at forholde os til vores formelle organisationsdesign – altså, hvordan vi vælger at organisere vores VUC.

VUC&hf Nordjylland er et ”geografisk defineret VUC”, og enhver formel organisering af institutionen må tage højde for de geografiske betingelser. VUC&hf Nordjylland dækker 9 af de 11 nordjyske kommuner (knap 6.500 km2), hvor der er mere end 150 km fra nord til syd og over 70 km fra øst til vest, og hvor der bor ca. 523.000 mennesker. De 212.000 af dem bor i Aalborg kommune, så der er tale om en region, hvor der uden for Aalborg er en ret lav befolkningstæthed. Der er med andre ord langt mellem husene – og busserne. Samtidigt ligger det generelle uddannelsesniveau for Nordjylland under landsgennemsnittet, og fraregner man Aalborg, ligger det betragteligt under landsgennemsnittet. Disse betingelser har konsekvenser for, hvordan man kan organisere en uddannelsesinstitution som VUC.

Herudover er VUC&hf Nordjylland et ”fusioneret VUC”, der består af syv tidligere selvstændige VUC’er. Det er ikke noget, vi tænker meget over i hverdagen, men det nuværende formelle organisationsdesign er i en vis udstrækning historisk betinget. I forarbejdet til udspaltningen af FGU-aktiviteten skal vi derfor kritisk og konstruktivt se på vores egen organisering og overveje historiske forhold og fremtidige behov og muligheder. Igen er det ikke et spørgsmål om enten-eller, idet vi skal have respekt for den lokale forankring og den lokale historie, men samtidigt bliver vi nødt til at se på, hvordan vi i fællesskab sikrer et synligt og nærværende VUC i vores store dækningsområde.

Vores tilbud skal fortsat gavne flest mulige i vores dækningsområde, og vi tilstræber den bedst opnåelige og bæredygtige lokale tilstedeværelse. Det betyder, at vi formodentlig kommer til at arbejde med forskellige udbudsformer fra fjernundervisning, som kursisten kan følge hjemmefra, over et VUC-tilbud, som tilbydes fra et ”enkelt-stående undervisningslokale”, til et VUC-tilbud, som udbydes i et fuldt udbygget undervisnings-miljø med studievejledning, sociale aktiviteter, mv. Fra et kursistperspektiv vil den enkeltes valg og mulighed for transport realistisk set være afgørende for hvilke VUC-tilbud, der i praksis kan vælges. Det helt centrale er, at der så vidt overhovedet muligt er et VUC-tilbud til alle, der har brug for det.

Vores organisering skal sikre, at kursisterne og VUC som en helhed får mest muligt ud af vores stadigt mere begrænsede midler og ressourcer.

Vores organisering skal sikre, at kursisterne og VUC som en helhed får mest muligt ud af vores stadigt mere begrænsede midler og ressourcer. Det betyder, at vi også skal se på, hvordan vi organiserer det ret store maskinrum, der ligger neden under kursisternes uddannelsestilbud. Det drejer sig i høj grad om det pædagogiske arbejde: Vi skal fortsætte kvalitetsarbejdet med vores uddannelser og undervisning og udviklingen heraf, hvor vores dygtige undervisere og pædagogiske ledere har fokus på kerneopgaven, på lærersamarbejde med højt professionelt niveau og en kollektiv tilgang til og ansvar for kursisternes uddannelse.

Herudover skal vi sikre, at de øvrige opgaver, der kræves for at have et velfungerende og veldrevet VUC – herunder ledelse, administration og bygningsdrift – løses fagligt og ressourcemæssigt fornuftigt. Vores VUC’s størrelse og geografiske betingelser giver både udfordringer og muligheder, og vi skal se kritisk og konstruktivt på os selv som organisation, med respekt for såvel kultur og historie som forandringer og fremtidige behov og muligheder.

De kommende tre år kommer til at betyde forandringer for VUC. Både for VUC-sektoren generelt og for vores VUC i Nordjylland specifikt. Det er vigtigt, at vi gør os umage, så der også om tre år er et godt VUC-tilbud til dem, der har brug for det – også uden for de store byer. Det bliver spændende, og jeg føler mig privilegeret over at få lov til at bidrage.