Kommende faglærte har brug for start med fokus på praksis

Af Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervs­skoler og -Gymnasier

Flere skal vælge den faglærte vej de kommende år. Det er der bred enighed om blandt politikere og andre meningsdannere. Der er dog endnu ikke samme opbakning fra dem, det hele handler om, nemlig både de helt unge, de lidt ældre unge og de voksne.

Det nye grundforløb 1, som vi fra erhvervsskolernes side arbejdede på at få både før og ­under forhandlingerne om en EUD-reform, giver et rigtig godt udgangspunkt for at sætte fokus på vejledning og introduktion til de konkrete erhvervsuddannelser. De første tal har også vist, at gf1 får flere til at gennemføre første del af deres erhvervsuddannelse. Der er bare stadig alt for få, der starter lige efter folkeskolen. Så der ligger en kæmpeindsats med at etablere et langt tættere samarbejde med folkeskolen, så det anvendelses­orienterede indgår i flere fag og kan inspirere til bredere uddannelsesvalg end i dag.

På samme tid skal der bruges flere kræfter på at tiltrække elever, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Det kan jo både være dem, der har et afbrudt uddannelsesforløb bag sig, en hel eller halvfærdig studentereksamen, og dem, der har haft ufaglærte job siden folkeskolen og nu finder ud af, at en uddannelse er en nødvendighed for en fortsat plads på arbejdsmarkedet. De sidste forventer vi, at der bliver flere af de kommende år, når antallet af ufaglærte job bliver markant mindre.

Ovennævnte mænd og kvinder er altså langt fra nogen homogen gruppe, men de skal ligesom de helt unge leve op til de krav, der stilles for at starte på en erhvervsuddannelse.
Foreløbig kan vi konstatere en massiv til­bage­gang i deres antal efter EUD-reformen. Fra sko­le­året 2013/14 til 2015/16 er der kommet 6.875 færre voksne elever, hvilket svarer til 21 pct.

Det kræver forberedelse

Derfor skal der noget særligt til for at tiltrække disse elever. De skal i dag starte direkte på grundforløb 2, hvor de fra starten vælger erhvervs­uddannelse, og så skal de ligesom alle andre både ­leve op til adgangskravet om 02 i hhv. dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve, og en række almene fag og erhvervsfag, som de helt ­unge får på gf1. Derudover skal de på en del ­erhvervsuddannelser mestre temmelig høje overgangskrav til hovedforløb efter gf2.

Fra erhvervsskolernes side bakker vi op om de øgede krav til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er brug for særdeles kompetente faglærte til de danske virksomheder de kommende år. Men vi lægger også vægt på, at vi skal forberede eleverne bedst muligt, før de starter på en erhvervsuddannelse.

Ordentlig forberedelse for den enkelte kræver målrettede og relevante kursusforløb. Efter vores mening gennemføres disse forløb bedst på erhvervsskolerne. Ikke for erhvervsskolernes skyld, men fordi det ville gavne eleverne. Vi kan koble de almene færdigheder den enkelte måtte mangle, for at blive optaget eller for at have en realistisk chance for at gennemføre en erhvervsuddannelse, til det anvendelsesorienterede og de praktiske færdigheder. Vi forestiller os, at vi kan bruge nogle af de fag og erfaringer, vi allerede gør os på gf1. Formålet med nogle korte, attraktive introduktionsforløb er at gøre det vedkommende, motiverende og relevant i forhold til den efterfølgende erhvervsuddannelse. Det øger sandsynligheden for fastholdelse, at eleverne kan se mening med at gå i gang.

En del af disse elever har været længe væk fra uddannelse og nogle af dem har dårlige minder fra sidst, de gik i skole. Derfor har det måske særlig betydning, at de ikke skal tilbage til det ­traditionelle klasseværelse, men kan starte i et ­uddannelsesmiljø med fokus på praktisk arbejde. Det giver måske også mere kredit hos vennerne, at man kan sige, at man er i gang med at blive smed eller murer nede på teknisk skole – selv om der formelt set er tale om et forberedende ­kursus.

Undervejs i et sådant forløb får vi også mulighed for at sikre den erhvervsrettede vejledning, som giver mening for den elev, der får lejlighed til at stifte bekendtskab med nogle af skolens erhvervsuddannelser, inden han eller hun træffer det endelige valg af uddannelse.

Som bekendt udbydes disse forberedende kurser i dag kun af VUC. Erfaringerne med at samarbejde med erhvervsskolerne om opgaven er meget forskellige, lyder meldingen fra vores medlemmer. Nogle steder eksisterer samarbejdet ikke, andre steder opfatter man det som dyrt og besværligt, mens man i en tredje kategori synes, at samarbejdet fungerer nogenlunde.
Det er ikke vores hensigt at fratage VUC ­retten til disse kurser, men vi ønsker bare, at erhvervsskolerne får samme vilkår som VUC. Det betyder, at vi skal have taxameter uden bruger­betaling og ikke mindst, at eleverne også får SU, hvis de tager kurset på en erhvervsskole, ligesom hvis det foregår på VUC.

EUD-elever mangler stadig

Vi kan se, at der er sket en markant øget søgning på almen voksenuddannelse (avu) på VUC fra 2014 til 2015. Her er elevmængden øget med 8.758 elever, hvilket svarer til 13 pct. Desværre har det ikke ført til et markant øget optag på gf2 i år. Det kunne tyde på, at en del af de elever, der før valgte en erhvervsuddannelse ikke går på AVU og en hel del af dem, der gør, ikke fortsætter på en erhvervsuddannelse.

Og det harmonerer rigtig dårligt både med de politiske mål om flere med en erhvervsuddannelse og virksomhedernes behov for faglært arbejdskraft de kommende år. Derfor er der behov for nye ­metoder til at inspirere og interessere flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Vi forestiller os ­ikke, at de særlige introduktionsforløb kan løse udfordringen med at skaffe tilstrækkeligt med ­faglært arbejdskraft alene, men de kunne være et blandt flere vigtige elementer.