Interview med undervisningsministeren Merete Riisager

Den 11. januar 2018 havde Voksenuddannelse et interview med undervisningsminister Merete Riisager. Det er næsten blevet en tradition, at Voksenuddannelse får en ny ministers bud på aktuelle uddannelsespolitiske emner. Hun har siddet så længe i stolen, at hun har nået at sætte aftryk på indtil flere reformer. Vi har hovedfokus på hf-reformen, men når også omkring FGU-planerne.

Interviewere: Søren Fersløv Andersen og Birgit Smedegård Olesen

Int: Det første vi vil spørge til, er hf-reformen. Du har sagt, at du er stolt af gymnasiereformen, ikke mindst hf reformen, og at hf har en særlig profil. Vil du udfolde, hvordan du ser profilen for hf.

Undervisningsminister Merete Riisager

Ministeren: Hf får sin fuldbyrdede, selvstæn-dige placering i rækken af ungdomsuddannelser. Den er blevet mere defineret som en ungdoms-uddannelse i sin egen ret på linje med de andre ungdomsuddannelser. Det er også blevet meget tydeligere, at hf skal have en praksisrelation, det vil sige, at den i høj grad appellerer til unge mennesker, som fx kunne ønske sig og drømme om at blive socialrådgiver, sygeplejerske, politibetjent osv.

Det kommer til at kræve noget arbejde med hf, fordi man ude lokalt skal varetage den her praksisrelation, sådan at man får en undervisning, hvor man integrerer det teoretiske og det praksisfaglige. Og det ser jeg som et stort potentiale for en gruppe unge mennesker, som gerne vi have en uddannelse med et teoretisk grundlag, men som finder det langt mere interessant, hvis det grundlag hele tiden er relateret til samfundet, som det ser ud og har set ud. Og som måske også er optaget af diskussioner om velfærdsstaten, og hvordan Danmark er skruet sammen.

Det tror jeg bliver rigtig godt, fordi det vil være nemmere, tror jeg, at tiltrække og fastholde nogle unge mennesker, som er klar på en teoretisk ungdomsuddannelse, men som måske ikke brænder lige så meget for at have mange af de fag, som ligger på stx, som er mere fagfaglige og ikke praksisrelaterede. Det synes jeg er stærkt, men det kræver også rigtig meget af uddannelsesstederne, at de tager det arbejde på sig og ser hf som en ungdomsuddannelse i sig selv, og om har det her som sit primære sigte og ikke bruger muligheden til at genfortælle hf som noget helt andet syttende eller attende.

Int: Jeg opfatter det du siger, som at det er en anden indlæringsramme, der skal være på hf end den akademiske, mere den praktiske.

Hf ligger mellem de tre oprindelige gymnasieuddannelser og erhvervsuddannelserne.

Ministeren: Hf ligger mellem de tre oprindelige gymnasieuddannelser og erhvervsuddannelserne. Den ligger undervisningsteknisk et sted midt imellem, fordi den er en integration mellem det teoretiske og det praksisfaglige. Og det tror jeg vil blive et spændende ungemiljø at være i, som vil tiltrække rigtig mange unge. Udfordringen er så at holde rammerne i orden, eksempelvis vil det blive en stor opgave, at holde øje med, at det også er en uddannelse, man tager alvorligt, at fraværet ikke ryger op. Det er meget væsentligt for at skabe et godt ungemiljø og en god uddannelseskultur, at de unge også er til stede, og fraværet ikke skrider. Det er én af de ting, som jeg er meget opmærksom på, og vil komme til at arbejde på i 2018, at uddannelsesstederne i højere grad skal arbejde med fravær.

Int: Jeg kan godt tænke mig at vende tilbage til den særlige profil. Det er jo også en uddannelse, der giver adgang til de akademiske videreuddannelser Vil du sige noget om, hvordan man kan få begge dele.

Ministeren: Ja, man kan bygge en fagpakke på, hvis man vil have den mulighed også. Men Hfs primære sigte er de mellemlange uddannelser. Jeg ønsker et uddannelsessystem, hvor der aldrig er en lukket dør. Og det er væsentligt. Hvis man er i gang med en hf og finder ud af, at man gerne vil være ingeniør eller læse filosofi, så skal der være en mulighed for det, men det store brede perspektiv er de mellemlange uddannelser.

Int: Og så er det den supplerende fagpakke, der skal gøre det akademiske muligt.

Ministeren: Ja, hvis det viser sig, at det er det, man vil, så skal den mulighed være der.

Int: Når jeg hører dig skildre hf-uddannelsen, så kommer jeg til at tænke spørgsmålet om ”Dannelse”, hvordan du ser den dannelse, der skal ligge i hf.

Jeg bliver meget betænkelig, hvis man udelukkende har et kompetenceperspektiv ind på sin uddannelse.

Ministeren: Det er klart, at dannelsen tager sig forskelligt ud på de forskellige ungdomsuddannelser. Men det er vigtigt at sige, at jeg betragter skole og uddannelse som noget, der har et sigte, der rækker ud over arbejdslivet. Det er væsentligt. Jeg bliver meget betænkelig, hvis man udelukkende har et kompetenceperspektiv ind på sin uddannelse.

Man må selvfølgelig gerne tale kompetencer specielt som hf, der rækker ud mod professionsuddannelser, som har et meget praktisk sigte. Der er det naturligvis okay at tænke i kompetencer: Evne til at forstå andre mennesker, at afkode situationer osv, der er det naturligvis væsentligt, hvis man skal være socialrådgiver, sygeplejerske eller politibetjent eller noget helt fjerde.

Men en ungdomsuddannelse handler også om en forståelse af samfundets helhed. Hvordan er vi nået dertil, hvor man er, hvad er det for nogle grundpiller, samfundet hviler på, hvilken større fortælling er Danmark en del af. Og hvad er det for præmisser for vores samfund, der gør, at vi på vores breddegrader kan leve som vi gør.

Den grundlæggende dannelsesopgave, den -ligger i alle uddannelser, men den kan varetages på forskellig vis, det kan være i oldtidskundskab hvor man går helt tilbage til tekster fra den græske og romerske oldtid, den kan også varetages på hf, hvor det er en mere anvendelsesorienteret idéhistorie, hvor det kan være de frihedsbevægelser og borgerrettigheder, der er væsentlige, når de fx står ude på et sygehus og vejleder en borger.

Int: Er det også en træning i selv at fungere demokratisk i uddannelsen?

Ministeren: Ja det er det. Demokratiet er jo ikke noget uden borgernes accept, og at borgerne i sig selv viderefører demokratiet i civilsamfundet. Loven og institutionerne er selvfølgelig det væsentlige og bærende for demokratiet, men flertallet af borgere må på en eller anden måde være med til at genfortælle demokratiet, hvis det skal bestå. Og det er den videreformidling på alle ungdomsuddannelser i sin forskellige form.

Det betyder ikke at staten skal diktere,
hvad man skal mene, men det betyder, at man skal udfordre de unge, at man skal fortælle dem hvilke historiske og idehistoriske brydnin-
ger, der har resulteret i, at vi er i et frit samfund i dag, og hvad der skal til for at det kan videre-føres.

Int: Jeg vil gerne gå videre til noget helt andet: den karriereplanlægning som er en nyskabelse i hf-reformen. Kan du sige noget om, hvordan du forestiller dig, det skal foregå.

Ministeren: På hf synes jeg, det er lige til at gå til, fordi det er en ungdomsuddannelse, der i sin opbygning og rod er praksisrelateret. Men det kræver noget af uddannelsesstedet, at man klarer at integrere det teoretiske med det praksisrelaterede. Altså hvordan får du det teoretiske arbejde relateret til den virkelighed, SOSU-medarbejderen har over for borgerne. Hvad betyder det, hvis man arbejder med samfundsøkonomi eller med sundhed eller andre temaer, hvordan får man de tal og teorier integreret med undervisningen.

Int: Betyder det, at karrierelæringen skal ind i undervisningen?

Ministeren: Ja, der er det vigtigt, at man har nogle opdaterede cases, der levendegør det, man står i som sygeplejerske eller social- og sundhedshjælper eller politibetjent. Og det kræver noget af dem, og der håber jeg og tror på, at de forskellige uddannelser kan videndele gode materialer med andre skoler, så det ikke kun kommer én skole til gavn. Der må kunne dannes en vidensbank. Man skal ikke sidde i siloer. Men i og med at det er hele ånden i hf, synes jeg det ligger lige til højrebenet.

Int: Det næste er, hvordan du ser på den supplerende fagpakke. Er det bedst at tage undervejs, mens man er i gang med den almindelige hf, eller det er mere naturligt at lægge den efter det toårige hf-forløb.

Ministeren: Som det er lagt op til er det lagt ind som en integreret del. Men det skal også være en mulighed at tage det efter.

Int: Hvordan ser Ministeren på tilrettelæggelsen af den udvidede fagpakke, og er fagpakkerne tænkt målrettet den enkelte elevs behov, eller tænkt mere som et standardtilbud til en bred elevkreds. Med andre ord hvem er subjektet i fagpakkerne?

Ministeren: Som elev på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen kan man vælge den eller de udvidede fagpakker, som institutionen har valgt at sammensætte. Det er dog ikke obligatorisk for den enkelte institution at udbyde en eller flere udvidede fagpakker. Kursister på hf-enkeltfag kan tilsvarende vælge at gennemføre hf-enkeltfag i et omfang, der svarer til kravene i den udvidede fagpakke – her sammensætter kursisten selv fagpakken.

Int: Hvem skal kunne udbyde hf fremover?

Hf må ikke blive en forberedelse til en erhvervsuddannelse, det er vigtigt for mig.

Ministeren: Jeg mener ikke hf er en erhvervsuddannelse. Det tror jeg er væsentligt at holde fast i. Jeg betragter hf som noget kvalitativt andet. Hf er en almen uddannelse. Hf må ikke blive en forberedelse til en erhvervsuddannelse, det er vigtigt for mig. Det må ikke være sådan at stx eller hf betragtes som forstadier til en erhvervsuddannelse. Heller ikke til eux.

Det er helt forkert. Det dur ikke. Ungdomsuddannelserne fungerer i sin egen ret. Og vi kan hverken forlange af de unge, at de skal tage dobbeltuddannelse, eller forlange, at borgerne skal betale for dobbeltuddannelser. Vi skal ikke ud i et scenarium, hvor man bliver nødt til at tage flere ungdomsuddannelser.

Den forberedende grunduddannelse

Int: Lad os gå videre til den forberedende grunduddannelse, FGU. Det er jo en meget stor ændring. Hvordan ser du VUCs placering i forhold til den forberedende grunduddannelse?

Ministeren: Det er klart, at det betyder nogle forandringer for VUC. FGU’en er en meget stor reform, fordi det også er en institutionsreform, hvor man lægger forskellige institutioner sammen, og derfor vil det opleves som meget voldsomt.

Int: Den tager jo en stor del af VUCs aktiviteter.

Ministeren: Ja, det gør den. Det anerkender jeg fuldstændig. Det er fordi, vi har været meget ambitiøse med FGU’en, det glæder mig, at alle Folketingets partier tilslutter sig en reform, som sikrer, at de unge, der ikke er kommet i gang, kommer ind på en uddannelse, hvor de både kan få hjælp til at rette op på de problemer og udfordringer, de måtte have, og kan komme videre med dansk og matematik på ét og samme sted. Det er jo helt afgørende, at man kan skabe den ramme og samle alle de ting på ét sted.

Det betyder, at VUC må afgive noget, men det er væsentligt for de unge at lave den øvelse, fordi man kan få et trygt ungemiljø, hvor man kan få hjælp til det, man slås med, samtidig med at man får rettet op på sin ordblindhed eller et dårligt læseniveau, eller hvad det nu kan være.

Int: Så står der et VUC tilbage. Ændrer det for dig VUC’s virke?

VUC har jo stadig den opgave at fungere som springbræt for voksne, som gerne vil noget mere, og som har nogle faglige punkter, de skal have styr på. Så det er jo fortsat en vigtig rolle, de har dér.

Ministeren: Nej ikke rigtig. VUC har jo stadig den opgave at fungere som springbræt for voksne, som gerne vil noget mere, og som har nogle faglige punkter, de skal have styr på. Så det er jo fortsat en vigtig rolle, de har dér.

Int: Second chance?

Ministeren: Ja, det er stadig en vigtig rolle, de har der.

Int: Men den aldersgrænse på 25, det er nogle meget voksne, der skal ind på FGU’en dér.

Ministeren: Det er jo altid et spørgsmål, hvor skal man sætte barren, det har også været nævnt at sætte den på 30 år. Nu er det endt på 25 år, og det synes jeg er et meget fornuftigt valg, fordi vurderingen er, at man vil kunne skabe en ungdomskultur på FGU, men selvfølgelig kan man altid diskutere, hvor grænsen skal ligge. Og for VUC’erne er opgaven at samle de voksne, der gerne vil videre.

Int: Det næste spørgsmål er om indholdet og pædagogikken på den almene linje. I hvor høj grad ser du, at den almene linje skal arbejde værkstedsorienteret?

Ministeren: I hverdagen vil linjerne være meget integreret. Det er min forventning. Men det skal også være muligt for et ungt menneske at være på den almene linje uden at tage en masse værksted.

Det er op til den unges behov, og det skal være muligt at komme ind og samle op, hvis man bare så at sige har en ordblindhed, der ikke er adresseret. Der vil være færre, der ikke bliver samlet op i folkeskolen. Men der vil i en årrække stadig være nogle, som ikke er blevet afklaret i folkeskolen, og det vil være nogle af dem, der kan få hjælp på FGU’en.

Det var det, vi nåede på de 20 minutter – med en minister, der ikke behøvede hjælp fra embedsmændene: i ”huset”, men som i den grad var minister ”i sin egen ret”.