Interview med Mattias Tesfaye

ordfører for erhvervsuddannelser for Socialdemokratiet den 9. marts 2017

Mattias Tesfaye

Mattias Tesfaye har sagt ja til at medvirke i et interview om de forslag til uddannelse for udsatte unge som er formuleret af ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse med Stefan Hermann som formand. Også KL har barslet med et forslag. Det er et telefoninterview, mens han sidder i en bil på vej til et møde.

Mattias starter med at ridse op, hvad han vil tale om, og jeg siger, at jeg derefter gerne vil spørge til nogle enkeltheder. Allerede dér får jeg en fornemmelse af, at han har sin egen dagsorden, da han siger, at han ikke ønsker at tale om enkelt­heder i en kommende forberedende uddannelse. Det er for tidligt, vi skal starte et andet sted, siger han. Det er ham meget om at gøre, at det ikke bliver en snæver uddannelsespolitisk diskussion opdelt i de sædvanlige ressortområder, som præger arbejdet på Christiansborg. Der skal tænkes ud af boksen. Vi skal tage udgangspunkt i de mennesker, det handler om, og deres liv er ikke opdelt i ressortområder.

Derfor startede han processen ved at tage rundt på Vestegnen, hvor han er valgt til Folke­tinget, og talte med unge, som var faldet fra ­ungdomsuddannelser og uddannelsesforløb. Han søgte efter, om der er nogle generelle træk, som vi kan have i baghovedet til det kommende arbejde.

Han mødtes blandt andet med Simon, som han kalder ham. Han havde ganske ud­mærkede karakterer i 9. klasse og kom direkte i gymnasiet i Vordingborg. Han havde ikke egentlige faglige problemer. Han var blevet nødt til at flytte hjemmefra som 18-årig. Det betød, han skulle pendle 100 km, da han startede på gymnasiet.

Simon er intelligent og har altid gerne villet tage en uddannelse, men der er så meget i hans liv, der støjer, at det var svært at koncentrere sig om skolen. Han boede alene, skulle klare sig for SU, kunne ikke falde fagligt til i gymnasiet.

Det er stort set det samme for alle de unge, Mattias havde snakket med. De har ikke kun uddannelsespolitiske udfordringer. Det giver ikke mindst problemer, når de bliver 18 år, hvor der er en eller anden abrupt overgang til jobcentret, som lægger planer for de unge, som ikke er tænkt sammen med den uddannelsesplan, de har.

Jeg vil gerne starte med at adressere udfordringen, siger han, at vi uddannelsespolitikere kan være blinde over for de sociale udfordringer.

I mine samtaler med de unge mødte jeg en anden udfordring: Jeg har bedt dem alle om at beskrive deres forløb, siden de forlod folkeskolen for måske 5–6 år siden. De er ikke i stand til at tegne en tidslinje.

Selvfølgelig kan de huske nogle perioder, som at de har gået på grundforløb, hf enkeltfag på VUC, været på kontanthjælp, men de har mistet overblikket.

Forløb de har startet på, har de ikke altid forstået hvorfor, de har ikke haft forståelse for progressionen. Så det er ikke så mærkeligt, at de ikke har forstået, hvorfor de skal stå op om morgenen.

Mennesker, der ikke har overblik, har heller ikke ejerskab. De har gået i de forskellige forløb, fordi de har været vejledt til det, og ikke fordi de har brændt for det. Så dropper de ud, fordi de har mistet meningen med det. Der skal være tydelighed og sammenhæng.

Det er legitimt at diskutere, hvor almen uddannelse skal ligge, men det, der er vigtigt er, at alle skal have oplevelsen af ejerskab til deres eget liv. Ekspertudvalgets anbefalinger bliver selvfølgelig på et tidspunkt til politik og paragraffer, men på nuværende tidspunkt skal vi adressere udfordringen. Politikerne vil gerne dyrke deres egne personlige Hassan’er, men først skal de have et overblik.

Hvordan vil du skabe den diskussion, spørger jeg.

Ved at afvise et interview med dig om kon­krete løsninger fx hvor almen voksenuddannelse skal ligge. I stedet prøver jeg at etablere nogle ­fælles forståelsesrammer før vi nærmer os løs­ninger.

Jeg har fuld forståelse for, at ekspertudvalget opstiller en brændende platform med meget store ændringer. Men man kommer med forslag af meget vidtrækkende karakter, og vi må ikke tale alt det eksisterende ned. Sådan kan man ikke lave ændringer. Der er mange gode elementer i meget af det eksisterende. Socialdemokratiet vil ikke være med til at tale alt det eksisterende ned, som er blevet udviklet gennem mange år.

Nogle af de mest engagerede og dygtige lærere befinder sig på produktionsskolerne og VUC og laver et strålende arbejde med de unge.

Det skal samtænkes, ikke nødvendigvis nytænkes. Jeg er blevet noget konservativ på mine gamle dage

Der er en anden ting, der er kendetegnende for dette uddannelsesområde: Når vi diskuterer folkeskolereformer og gymnasiereformer, så kender politikere og embedsmænd det, de har gået der selv og har indsigt i, hvad vi taler om, og diskussionerne starter på et højt niveau. Sådan er det ikke her, de kender ikke altid de her uddannelser og de unge, som går der, og indsigten er markant lavere. Derfor kan de være til fals for hurtige og lette idéer. Jeg vil være meget opmærksom på, at der ikke er nogle, der får en fiks idé og så bare kasserer meget af det eksisterende, som har fungeret, men som bare tilsammen ikke skaber et tilfredsstillende system.

Man skal ikke smide det hele i ­skraldespanden. Man skal tage udgangspunkt i det eksisterende.

Man kan sige: slagterierne flytter til udlandet, værfterne er lukket, de eksisterende arbejdspladser har stigende krav til kompetencer. Hovedgrunden til at der er så mange unge, som ikke i første omgang finder deres plads i uddannelsessystemet eller i arbejdslivet er, at der i dag er for få arbejdspladser til ufaglærte. Barren løftes et par millimeter hvert år, og det ser vi ikke umiddelbart. Så selv om de unge er dygtigere, så stiger kravene til kompetencer hurtigere end kvalifikationerne stiger. Så vi skal ikke gå i panik over tallene, som der er tilbøjelighed til.

Hvis en provinsby kigger på deres arbejdspladser for nogle år siden sammenlignet med i dag, er der lige så mange arbejdspladser, men det er ikke de samme. Vi ønsker flere med uddannelse og færre uden. Det betyder at de unge skal kunne mere i dag end tidligere. Vi kan ikke konkurrere på løn, men på kompetencer. Det er udtryk for, at Danmark er godt med i globaliseringen, det skal vi ikke ærgre os over.

Vores unge kan sagtens finde en plads, de er ikke dumme, men den pædagogik, de har mødt i folkeskolen eller deres familieforhold har ikke givet dem de kvalifikationer, de kan bruge.

De unge kan godt, men det, de kan, er fragmenteret. Det er det VUC arbejder med hver dag og lykkes med.

Man skal være bevidst om, at når en ung falder fra en uddannelse, gør det lige så ondt, som når en voksen får en fyreseddel. Og når de er faldet fra en 4–5 gange, så vil selv de stærkeste stå tilbage med oplevelsen af, at de har fejlet. Med en oplevelse af, at de ikke har kunnet det, andre kan.

Derfor skal tilbuddene samles på den samme institution, så de unge ikke oplever, at de hele tiden smides ud. Måske skal dansk og matematik ske i til­knytning til praktik og værksted.

Det er det, vi skal bruge de næste par måneder med at diskutere. Det er derfor, jeg har lavet det her interview med dig.

Da anbefalingerne blev fremlagt, resulterede det i en offentlig diskussion, som varede i 24 timer. Så var der andre politiske begivenheder på dagsordenen, boligskat, regeringskriser osv. Jeg prøver at holde gryden i kog.

Jeg kender politik så godt, at pludselig bliver man indkaldt til forhandlinger, og så siger politikerne ikke så meget mere udadtil for ikke at ødelægge forhandlingerne.

Jeg ser gerne, at mange diskuterer og er med til at kvalificere debatten og de løsninger, der vælges.

Jeg synes, det er godt, du laver det her interview. Jeg er selv valgt på Vestegnen, så jeg samlede alle institutioner på de mange adresser. Vi må arbejde sammen om det her.

Herfra skal det være en opfordring til alle VUC’er til at lave arrangementer og møder, hvor man inviterer politikerne, både landspolitikere og lokalpolitikere til at komme ud på VUC og tale med de unge om, hvad de har lavet siden folkeskolen og lære dem at kende og finde ud af, hvilke tanker de gør sig, og hvilke problemer, de har. Det er også relevant for den lokale presse – det får betydning for lokalsamfundene.

Vi har uddannelsesinstitutioner på mange adresser i dag. Om to år har vi sandsynligvis forberedende uddannelser, men ikke alle kommuner behøver at have deres eget. Der skal være et vist volumen, for at de kan fungere.

Man kan samle alle de forskellige ­uddannelsesinstitutioner lokalt og tale med dem om, hvordan det fungerer i dag, hvilke udfordringer de ser.

Hvordan der på én gang kan nytænkes og samtænkes, og hvad der skal bringes ind på Christiansborg til politikerne.

Det må gerne være på tværs og ikke særinstitutionelt. Jeg ser ikke denne sag som noget, der er delt mellem rød og blå blok, så politikere fra begge sider skal inviteres sammen. Jeg tænker, at der kunne skabes en særlig politisk proces, hvor alle prøver at finde fælles løsninger og kompromiser på tværs. Det skal ikke blive slagsmål mellem ideologier eller mellem kommune og stat eller forskellige institutionsinteresser.

Og med disse opfordringer var interviewet slut, og det er tid til aktivitet!

Interviewet er lavet af konsulent Birgit Smedegård Olesen.