I karrierelæringens tegn

– det første år med reformen på Aarhus HF

Poul Lautrup

Lene Madsen

v. studierektor Poul Lautrup og uddannelseschef Lene Madsen

Karrierelæring er det nye sorte i hf-reformen, og vi er kommet godt i gang med reformen på Aarhus HF og VUC i vores 6 hf2-klasser. Selvfølgelig er vi hen ad vejen blevet overrasket over hvor meget brainstorm, knofedt og engagement, det har krævet at realisere de intentioner der ligger i bekendtgørelsen. Vi har gjort os brugbare erfaringer, så vi ved hvad vi skal gentage og hvad vi skal ændre på næste skoleår, og vi ser spændende perspektiver i reformen for den fortsatte udvikling af HF og målretning af uddannelsen til de unge.

6 fagpakker der også kan vælges som udvidede fagpakker

På Aarhus HF og VUC har vi været meget optaget af ikke at sælge ud af vores DNA: at en stor del af vores kursister fortsætter på en lang videre-gående uddannelse efter HF. Vi har derfor forsøgt at gå på to ben – dels markedsføre vores HF målrettet professionsuddannelser og korte videregående uddannelser – samtidig med at vi har formidlet det stærke budskab, at HF er en gymnasial uddannelse der i lighed med de øvrige ungdoms-uddannelser, giver adgang til universitetet.

Vi har udbudt 6 fagpakker – og alle kan kombineres med ekstra valgfag, så de tillige fungerer som en udvidet fagpakke. Vi har tænkt i fagpakker der favner bredt, men også haft et særligt ønske om at opdyrke nye profiler, især inden for det merkantile område, som tidligere har været svagt repræsenteret hos os. Vi gik efter et realistisk udbud af 6 forskellige fagpakker – med forventede 6 klasser, var der stor sandsynlighed for at de fleste fagpakker kunne realiseres – evt. i kombination.

Hvad valgte kursisterne så?

Vi har på første år et frafald svarende til en klasse, så 5 klasser fortsætter på andet år. Der har været god søgning til alle fagpakker, bortset fra Medier og Design som ikke bliver oprettet. Resultatet efter kursisternes valg i februar er 1 klasse Science og Sundhed, 2 klasser Menneske og Samfund, 1 klasse Kommunikation og Sprog i kombination med Menneske og Samfund, 1 klasse Samfund og Business i kombination med Politi og Forsvar. Vi havde forventet at Menneske og Samfund ville appellere til flest kursister – med fagpakkefagene samfundsfag b og psykologi c og mulighed for både psykologi b eller matematik b som valgfag, falder Menneske og Samfund i rigtig mange kursisters smag. Her kan de holde alle muligheder åbne, hvor de andre fagpakker er lidt snævrere og mere målrettede i deres fokus.

10% af kursisterne har valgt udvidet fagpakke på andet år, 40% har ønsket udvidet fagpakke efter deres hf-uddannelse. Vi har gjort meget ud af at vejlede kursisterne til at tage et realistisk valg, dvs. hvis man har dårlige standpunktskarakterer, har fravær og mangler skriftlige opgaver, så er det ikke en god ide at vælge en udvidet fagpakke.

Vi er glade for at der har været så god sammenhæng mellem det antal fagpakker vi udbyder, og kursisternes faktiske ønsker. At 3 klasser afspejler hver deres fagpakkeprofil – og to klasser består af et mix af to fagpakker, der trods alt er beslægtede, giver en rigtig god mulighed for at tone fagpakkerne på andet år, sådan at profilen kan komme til at skinne tydelig igennem, også i fagpakkens obligatoriske fag. Netop for at have mulighed for at gå all in i den professionsorienterede toning, har vi valgt at organisere klasserne på ny på andet år, sådan at kursisterne i fagpakkerne også har dansk, engelsk og KS sammen. Det har betydet at lærerne i disse fag der starter på første år og fortsætter på andet år, har måttet undervise efter fælles forløb, for at sikre at kursisterne på andet år møder op med samme forudsætninger, selvom de kommer fra forskellige klasser.

Professionsorientering

Vi ser nogle spændende perspektiver i HF-reformens fokus på at kursisterne igennem praktik-projekt-perioder og karrierelæring motiveres og afklares i forhold til deres fremtidige valg af uddannelse og job. Det er karakteristisk for vores kursister, at de stiller mere skarpt ind på, hvad hf-uddannelsen kan føre til. De er på den måde lidt mere instrumentelt indstillede, fordi fagene og uddannelsen især er et springbræt til en fremtidig karriere. Derfor er det også oplagt, at fagene udnytter det potentiale, der ligger i at tydeliggøre sammenhængen mellem skolefagene og de virkelige problemer, som de forskellige professioner uden for skolen skal løse hver eneste dag. Vi forventer derfor, at det vil motivere kursisterne, hvis fagene i højere grad fremstår anvendelsesorienterede. Naturligvis med respekt for, at vi er en almen gymnasial uddannelse og ingen erhvervsuddannelse!

Praktik- og projektperioder

Vi har afviklet to praktik-projektperioder, PP1 i oktober/november og PP2 i januar-februar. Vi har indgået i et tæt samarbejde med Studievalg Østjylland – men ellers har vi selv stået for undervisningen i de to forløb.

Praktik-projektperiode 1 (PP1) bestod af 2 -hele workshopdage i oktober, hvor kursisterne på tværs af alle 6 klasser skulle udvælge 2 workshops ud af 8, som repræsenterede forskellige interesseområder (jf. Uddannelsesguiden.dk) og dermed forskellige erhverv. Der kan desuden trækkes tråde fra interesseområderne til vores 6 udbudte fag-pakker. I PP1 var der fokus på, at kursisterne skulle have en konkret oplevelse af, hvordan det er at arbejde/løse problemer inden for disse -bestemte interesseområder og deres erhverv.

Workshoppen “Opklar et mord” relaterer fx til interesseområderne Fysik/matematik og Biologi/kemi/natur – og dermed til fagpakken Science og sundhed. Her skulle kursisterne ved at anvende naturvidenskabelige og matematiske metoder ved forskellige stationer finde frem til, hvem der kunne have begået mordet. De involverede fag var biologi, fysik og matematik.

Et andet eksempel er workshoppen “Rethink-ing Sprout,” hvor kursisterne fungerede som ansatte på et reklamebureau, hvis opgave var at markedsføre et bestemt produkt, nemlig pennen “Sprout”. Her fik kursister en oplevelse af, at arbejde konkret inden for interesseområderne Me-dier/kommunikation og Kunst/design. De involverede fag var mediefag og design.

Kernen i PP2 var et projektforløb, hvor kursis-terne i grupper selvstændigt arbejdede med bestemte professionsorienterede cases. Det afsluttende produkt var en synopsis og en formidlingsopgave. Her kunne kursisterne fx. som sygeplejersker beslutte behandling og gennemføre en vejledende samtale med en patient med hjertekarsygdomme, eller de kunne ud fra viden om, hvilke forestillinger danskerne gør sig om deres hjem, målrette ejendomsmæglernes markedsføring af boliger til salg.

PP2-perioden fra 5. januar til 21. februar

Systematisk arbejde med elevernes refleksion over deres udbytte af PP-forløbene

Lærerne har udviklet kreative metoder til kursis-ternes evaluering af forløbene – individuelt, gruppevist og klassevist i plenum – herefter individuelt i studiebogen. Begrundelsen er, at deltagelse i praktik-projektforløb kun får den ønskede effekt, hvis der planlægges seancer, hvor kursisterne guides gennem en refleksionsproces over deres udbytte: Hvad har de lært om fag, om verden og om sig selv og den fremtidige karriere? Dvs. refleksionsøvelserne er forudsætningen for, at eleverne får det ønskede udbytte af praktik- og projektperioderne.

Karrierelæring – muligheden for at udbrede professionsorienteringen til hf-enkeltfag

Karrierelæring er muligheden for, at den nye tilgang til fag som ligger i PP-perioderne, også kommer ud til enkeltfagslærerne. Vi har derfor gennemført et fælles pædagogisk arrangement i foråret 2017 om karrierelæring som afsæt for drøftelser i faggrupperne om, hvordan der kan arbejdes med karrierelæring inden for de enkelte fag. Som opfølgning har alle lærere igen i september 2017 deltaget i et arrangement med Studievalg Østjylland om uddannelsessystemet med henblik på hvilke typer uddannelser, der især er relevante for de forskellige faglige hovedområder. Formålet er at give lærerne viden om andre typer uddannelser end de akademiske, med henblik på at de bedre kan professionsrette deres undervisning.

Endelig har flere lærerteams arbejdet med karrierelæring inden for dansk og samfundsfag

i forbindelse med SOKL (vores aktionslæringsprojekt “Samarbejde om Kursisternes Læring”). Flere af de forløb der her er udarbejdet, vil med fordel kunne integreres som en fast bestanddel af vores måde at arbejde med karrierelæring på i fagene, også på enkeltfag.

En logistisk stor udfordring

Det er kommet bag på os hvor meget ekstra planlægning hf-reformen kræver. For at få plads til en udvidet fagpakke integreret i 2. HF, var det nødvendigt, at vi afviklede flere timer på uddannelsens første år. Det har betydet, at undervisningen måtte køre længere end på øvrige hold, nemlig helt til 30. maj. Det giver rigtig mange udfordringer på en skole med så mange eksaminer, som er kendetegnende for HF og VUC. De lærere der underviser i eksamensperioden, kan jo ikke samtidig eksaminere andre hold eller være censorer – og det lægger så omvendt pres på den resterende del af eksamensperioden. Planlægning af både en intern og en ekstern eksamen i NF her til sommer – og i KS til jul, lægger beslag på rigtig mange lærerkræfter – og det betyder, at dage, der kunne være brugt til undervisning, fyldes op med eksamen, med det resultat at skoleåret bliver endnu mere komprimeret.

Det har også stillet store krav til skolens skemalægger at planlægge papegøjeklasser med koordinering af valgfagene – for slet ikke at tale om opgaven med at synkronisere med enkeltfagstilbuddet, fordi de udvidede fagpakker kun kan realiseres ved at blive fyldt op med enkeltfagskursister.

Studieadministrationen er også kommet på overarbejde – både i administrationen af Praktik-projektforløb og den praktiske organisering af timepuljetimerne. Vi har afviklet praktik-projektperioder på tværs af klasser – og kursisterne er derfor indgået i forskellige grupperinger fra gang til gang, alt efter hvilket fokus og interesseområde, de har valgt. Det har kostet mange mandetimer i studieadministrationen at oprette moduler og knytte kursister til på ny ved hver aktivitet. Det samme gør sig gældende for puljetimerne. Vi afvikler puljetimer i dansk, engelsk, matematik og kemi – og vi tilbyder differentieret undervisning til kursisterne. Men kursisterne er jo ikke på samme niveau i de forskellige fag – så også her skal der oprettet forskellige håndholdte hold fra fag til fag i ludus. Og det tager tid!

Virker reformen?

Vi oplever at praktik-projektperioderne har bidraget til at afklare kursisterne i deres valg af karriere/ fagpakke, selvom vi også har mange kursister, der mener, at det er helt unødvendigt, for de er allerede afklaret med, hvad de skal, når de starter hos os. Men faktisk har hele 26% af kursisterne tilkendegivet, at de har ændret opfattelse af, hvilken fagpakke de skulle vælge efter de startede på deres uddannelse. Og man kan sige, at de kur-sister der ikke har ændret holdning, er jo så i hvert fald blevet bekræftet i, at deres oprindelige valg er rigtigt – det er jo også en afklaring. Kur-sisterne har tilsvarende været meget sikre på den fagpakke, de endte med at vælge, og meget få er vendt tilbage med ønsket om at vælge om.

Nu mangler vi stadig reformens andet år, før vi har det fulde indtryk af mulighederne i praktik-projektperioderne og den professionsorienterede tilgang. Her indgår vi i et tættere samarbejde med VIA og med Erhvervsakademiet både i form af at undervisere fra de to institutioner kommer til at undervise på holdene, og at kursisterne kommer på besøg på begge institutioner i studiepraktik, desuden abonnerer vi på U-days, alle uddannelsesinstitutioners Åbent Hus arrangement i Østjylland, inklusive Universitetet, i foråret.

Det spændende er, om bekendtgørelsens krav om praktik-projektperioder i det to-årige hf som sidegevinst kan resultere i at HF generelt bliver mere anvendelses- og professionsorienteret. Allerede med 2005 reformen, blev det HF’s varemærke at være anvendelsesorienteret, uden det dog for alvor fik afsmittende virkning på fagenes indhold. At være tvunget til at tænke ud af boksen og bruge fagene på helt nye måder i Praktik-Projektperioderne, tror vi naturligt vil få en afsmittende virkning på den øvrige HF-undervisning. Og her vil et mere systematisk arbejde med at udvikle lærerkompetencer inden for karrierelæring uden tvivl også have en effekt.