Hvad er PIAAC og hvilket billede tegnes i PIAAC?

Af Søren Fersløv Andersen, redaktør af Voksenuddannelse

PIAAC – undersøgelse af voksnes læsefærdigheder

PIAAC (The Programme for the International Assessment of Adult Competencies) er en omfattende og kompleks undersøgelse af den voksne befolknings færdigheder og brug af færdigheder inden for læsning, regning og problemløsning med informations- og kommunikationsteknologi (IT). Den er iværksat af OECD, og første runde er gennemført i 2008-2013 i 24 lande.

Formålet med PIAAC er
– at beskrive den 16-65-årige befolknings færdigheder og brug af færdigheder på arbejde og i ­fritid,
– at belyse, hvorledes færdigheder er fordelt i befolkningen,
– hvad der er baggrunden for, at nogle har gode, mens andre har mindre gode færdigheder,
– samt sammenhængen mellem gode henholdsvis mindre gode færdigheder og arbejdsmarkeds­placering, indkomst og andre forhold som fx holdninger og deltagelse i frivilligt arbejde.

Desuden er formålet at foretage sammenligninger mellem lande med hensyn til niveauet, fordelingen og udviklingen i de voksne befolkningers færdigheder.

PIAAC definerer de undersøgte begreber således:
Læsefærdigheder (”literacy”) er ”evnen til at for­stå, vurdere og benytte skrevne tekster med henblik på at deltage i samfundslivet, opnå personlige mål og udvikle viden og forståelse”.

Regnefærdigheder (”numeracy”) er ”evnen til at finde, bruge, fortolke og formidle matematik­holdige informationer og pointer med henblik på at kunne give sig i kast med og mestre matematik­holdige krav i en række situationer i voksenlivet”.

Færdigheder i problemløsning med IT defineres som ”evnen til at bruge digitale teknologier, kommunikationsredskaber og netværk med henblik på at finde og vurdere information, kommunikere med andre mennesker og udføre konkrete opgaver”. Det drejer sig bl.a. om at kunne udføre søgning på internettet, finde rundt på hjemme­sider, vurdere elektronisk information, bruge ­regneark og sende e-mails.

Færdigheder på de tre områder erhverves i udgangspunktet bl.a. gennem skolen og videreudvikles og vedligeholdes i større eller mindre omfang igennem livet. Et vist niveau af denne type færdigheder er en forudsætning for studie- og erhvervsrettet uddannelse og anden kompetenceudvikling i formelle og uformelle sammenhænge, herunder gennem voksen- og efteruddannelse.

Færdigheder på et vist niveau er ligeledes en forudsætning for deltagelse i samfundslivet, herunder på arbejdsmarkedet, i mange typer fritidsaktiviteter og som borger i forhold til demokratiske institutioner og offentlig forvaltning. På samfundsniveau har befolkningens færdigheder væsentlig betydning for et lands produktivitet, velstand og internationale konkurrenceevne.

Undersøgelsen bygger på interviews og tests af en repræsentativ stikprøve af befolkningen i alderen 16-65 år i hvert land. Dataindsamlingen blev gennemført i 2011-2012. I Danmark er der foretaget 7.328 interview af personer i alderen 16-65 år.

På grundlag af svarpersonernes opgaveløsning i interviewsituationen beregnes et tal for personernes læse-, regne- og IT-færdigheder. Færdighederne udtrykkes på en skala, som går fra 0 til 500. I tabel 1, 2 og 3 ses, hvorledes befolkningen i alderen 16-65 år fordeler sig efter de målte færdigheder. Af tabellerne fremgår det, at nogle personer ikke har fået tildelt en færdighedsscore. For læse- og regne-færdigheder drejer det sig om yderst få personer, der ikke havde tilstrækkelige sproglige færdigheder til at gennemføre opgaverne. For IT-færdighedernes vedkommende er der herudover tale om personer, som slet ikke havde computererfaring, eller som i interviewsituationen ikke kunne eller ønskede at gennemføre opgaverne på interviewerens PC.

Det ses af tabellerne på næste side, at de fleste befinder sig i de midterste kategorier; for læse- og regnefærdighedernes vedkommende er henholdsvis 73,9 pct. og 68,7 pct. placeret i gruppe 2 og 3.

De mindst gode læsere indgår i gruppen udenfor og gruppe 0 og 1, der tilsammen udgør 16,1 pct. af befolkningen eller cirka 583.000 personer. De mindst gode med hensyn til regnefærdigheder udgør 14,6 pct. eller 531.000 personer. Der er et betydeligt overlap mellem disse to grupper. Er man god til det ene, er man også god til det andet – som hovedregel.

IT-færdigheder er grupperet lidt anderledes end læse- og regne-færdigheder. Niveau 4 og 5 findes ikke her, hvilket skyldes, at målingen af IT-færdigheder bygger på færre opgaver til de interviewede og dermed i en vis forstand er mindre differentieret. Personer med de mindst gode IT-færdigheder må antages at omfatte dem, som slet ikke har ­nogen score, og personer på niveau 0; disse to grupper udgør 28,4 pct. af befolkningen eller omkring 1.032.000 personer, jf. tabel 3. Der er en meget stærk positiv sammenhæng også mellem IT-færdigheder og læse- og regnefærdigheder.

PIAAC omfatter som nævnt 24 lande, herunder de øvrige nordiske lande. Undersøgelsen viser nogle meget forskellige resultater landene imellem. PIAAC kan dog kun beskrive forskelle mellem lande, men er ikke designet til at forklare landeforskelle. Alt i alt er Danmark placeret over landegennemsnittet hvad angår regnefærdigheder, på gennemsnittet med hensyn til IT-færdigheder og under gennemsnit med hensyn til læsefærdigheder.

Lidt om metoden bag Evas analyse af fvu trin 1 sammenholdt med PIAAC

Rapporten definerer kun borgere på fvu trin 1 som dårlige læsere, mens trin 2 og 3 åbenbart falder udenfor denne kategori.

Hvis man screener og efterfølgende trinindplacerer en gruppe borgere, vil de borgere, der pla­cerer sig på trin 1, erfaringsmæssigt hyppigt have anden etnisk baggrund end dansk eller have ­indlæringsvanskeligheder, fx dysleksi. De fleste ­etniske danskere, som kan være særdeles dårlige læsere, vil placere sig på trin 2 – men altså iflg. EVA-rapportens afgrænsning ikke høre til gruppen af dårlige læsere. Derfor vil rapportens resultater ikke omfatte hele fvu-indsatsen, og konklusionerne kan være misvisende. Rapporten nævner selv ækvivalensproblemerne mellem PIAAC’s og fvu’s defini­tioner på læseniveauer. Baggrunden for af­grænsningen af dårlige læsere til kun at omfatte trin 1 stammer fra approksimationen mellem ­PIAAC og fvu. Den vil vi ikke behandle her, kun erindre om, at de tre første trin af fvu blev ud­viklet – til dårlige læsere.

Hvad bør der gøres?

Man bør søge svar på, hvorfor ikke flere deltager i tilbuddet. Når ca. 1,5 mio. voksne er i målgruppen og kun 79.000 personer har deltaget i undervisningen, skyldes det så alene, at målgruppen ikke ved, den har et behov for undervisning, eller ikke føler, de manglende læse-regnefærdigheder er et problem i det daglige? Eller skyldes det, at befolkningen ikke kender til FVU, at betingelserne for undervisningen er utilstrækkelige? Eller skyldes det, at underviserne ikke er klædt godt nok på til opgaven? Eller skyldes det at parterne på arbejdsmarkedet ikke er rigtig interesserede i det almene områder. Eller at VUC’erne ikke kan det opsøgende arbejde? Eller noget helt andet og måske en kombination?