Højere Forberedelseseksamen i 2017

Finn Bønsdorff

Af rektor Finn Bønsdorff, Frederiksberg HF-kursus

I forbindelse med den politisk vedtagne hf-lov blev der åbnet op for at elever kunne søge ­optagelse direkte fra 9. klasse. Spørgsmålet var så, i hvilken grad denne nye mulighed afspejlede sig i eleverne søgemønster i foråret 2017?

Selv var jeg en smule skeptisk. I efteråret 2016 havde jeg deltaget i en uddannelsesdag i regi af Frederiksberg Uddannelsesråd og Frederiksberg kommune. Der var en generel introduktion til ungdomsuddannelserne og efterfølgende havde den enkelte uddannelse sit eget lokale. Der kom ingen 9. klasseselever til uddybende orientering om hf-uddannelsen. Der var forældre med børn på efterskoler og elever der skulle starte i 10. klasse og som efterfølgende overvejede valg af to-årigt hf. Relationen mellem 9. klasse og to-årigt hf eksisterede ikke.

Men hvor mange søgte optagelse på Frederiksberg hf-kursus i 2017 direkte fra 9. klasse? 6 stk. eller 1,9 pct. af ansøgerne. Det var ikke over­raskende, da vores skole har en tradition for at tiltrække lidt ældre hf-ansøgere. Så der har ikke været behov for at tilpasse skolen til en særlig unge-hf-uddannelse. Jeg ved ikke hvor stor en andel 9. klassesansøgere der har været til 2-årgt hf i ­Hovedstadsområdet.

Næppe var den nye hf-lov vedtaget før erhvervsuddannelserne gik på banen. Over det ganske land har et betydeligt antal erhvervsskoler/afdelinger søgt om tilladelse til at udbyde 2-årgt hf. Imødekommes de alle er der lagt op til en betragtelig udvidelse af den nuværende hf-kapacitet. Og det i alle regioner.

Hvad bør der menes om dette? Tja, forudsættes en nulsumsbetragtning, så vil en fordeling af hf-ansøgerne mellem nye og gamle udbydere føre til en udtynding med urentable skoler og kurser som mulig konsekvens.

Men, er det den samme elevgruppe som erhvervsuddannelserne sigter efter? Jeg tror det ikke. Der er vel snarere tale om, at nogle af de knapt så stærke elever direkte fra 9. klasse, som ikke er stx/htx/hhx-parate kan udvikle sig gennem de almene hf-fag og som valgfag tone hf-uddannelsen med fag fra enten htx med teknologi og teknikfag eller hhx i mere merkantil retning. En sådan 9. klasses-hf vil næppe kunne gribe forstyrrende ind i forhold til de traditionelle hf-udbydere i Hovedstadsområdet. Hvordan det er i resten af landet ved jeg ikke noget om.

Men hvis erhvervsskolerne forudsætter, at de kan udvikle 2-årigt hf med stor aldersspredning og forskel i elevbaggrunde og modenhed, så må der manes til besindighed. Et hf-miljø er en meget levende organisme, hvor den enkelte elevadfærd sjældent er karakteriseret ved en lineær og forudsigelig elevaktivitet. Det er voksne unge mennesker, der er udeboende, har erhvervsarbejde, og i nogle tilfælde små børn. En sådan traditionel hf-kultur kan næppe trives side om side med f.eks. en 3-årig htx-uddannelse. Det matcher ikke.

Under alle omstændigheder så er ansøgningerne et udtryk for at erhvervsskolerne tilsyneladende også ser en fremtid i, at det almene volumen øges. De områdespecifikke valgfag vil jo højst udgøre 13-15 pct. af uddannelsestiden (2 fag på B-niveau og 1 fag på C-niveau). Oven på dette en masse dansk, engelsk, matematik, kulturfag og natur­videnskabelige faggruppe (nf-pakke) mm.

Ansøgningerne ligger i Undervisningsministeriet, og det bliver spændende at følge, hvilke kriterier ministeriet vil lægge til grund for eventuelle godkendelser af hf-udbud.

En anden ændring som følge af den nye reform var faget idræt, som blev placeret i gruppen af praktisk/musiske fag, men nu med eksamen. På Frederiksberg hf-kursus havde vi tidligere 4 skemabånd, hvor eleverne undervistes i billedkunst, design og musik. Altså 4 musikhold, 4 billedkunsthold og 4 designhold, alle på C-niveau. Skemateknisk set blev de lagt med alle 3 fag i 4 strukturer. Hvordan ville det se ud med idræt. Og hvilke konsekvenser ville det få for de øvrige fag?
I skoleåret 2017/18 ser det således ud: 4 hold med Idræt C, 3 stk. billedkunst og design C, samt 2 hold med musik C.

Semesteropdelingen indebærer, at der skal afsluttes med eksamen efter hvert semester, og på Frederiksberg hf-kursus er det praktisk musisk fag og idræt som skal til vintereksamen. Det bliver spændende at følge, hvordan det vil forløbe.

Vi har slanket fællesfagene dansk og engelsk i 2. og 3. semester, så de fylder godt i 4. semester. Ellers ville det være for meget valgfag/enkeltfag og for lidt skole. Efter min opfattelse er studiekompetencen også knyttet til de almene fællesfag, og strukturen lægger op til fællesfaglig fordybelse.

Hvordan oplever eleverne hf-uddannelsen?

”Survival guide til hf

Det første trin er mod. Mod til at indgå i dialog med dine klassekammerater og undervisere. Mod til at stå ved dig selv som menneske og mod til at turde kommunikere med andre mennesker om dine følelser og behov i forbindelse med din skolegang. I samtalen åbenbarer man sig og viser, hvem man er. Mod skaber forudsætning for deltagelse i faglige og sociale sammenhænge mennesker imellem, mens dialogen også modner os som mennesker.

Det andet trin er en god klasserumskultur. Klasserumskulturen har som mål at inkludere og engagere os elever. Derfor skal man som studerende gøre sig nogle tanker om, hvad en god klasserumskultur er, for dernæst at italesætte det i samlet flok. Det vil sige, at fællesskabet er med til at forme den enkelte gennem dialogen. Klasserumskulturen er altså de normer, værdier, roller og generelle forståelser, der er i en klasse om, hvad det vil sige at gå på hf, og hvordan man bør opføre sig.
Det kan virke åndsvagt at skulle italesætte den slags, fordi vi ofte har en forudgående antagelse af, hvad et godt arbejds- og læringsmiljø er. Det er her vigtigt at understrege, at dette ikke kan italesættes for lidt både af lærere og studerende. Klasserumskulturen spiller altså en central rolle for vores motivation, læring og deltagelse i forbindelse med hf. Den gode klasserumskultur styrker fællesskabet i klassen og den enkeltes mulighed for at gennemføre det 2-årige forløb på hf.

Det tredje trin er ansvar. Ansvar for sig selv først og fremmest. Hvis man som elev først og fremmest starter med at tage ansvar for sig selv og sin egen læring, har man et godt udgangspunkt til at starte med. Dernæst kommer ansvaret i forbindelse med ens klassekammerater og det fællesskab, der er i klassen. Det vil sige, at man også skal kunne være i stand til at tage ansvar i sociale sammenhænge. Hvis en medstuderende eksempelvis ligger syg med influenza g er kommet lidt bagud i engelsk, så tager man lige hånd om vedkommende. Sidst men ikke mindst skader det heller ikke at føle et ansvar over for de undervisere, der dagligt bruger tid på forberedelse og planlægning. Ligesom man på arbejdsmarkedet også har et ansvar over for sin arbejdsgiver.”

Signe Groth i Hf-Vinkler 2017: Hvem er jeg, hvad vil jeg?

Signes bidrag tror jeg også er repræsentativ for de elever, som lige er startet på den reformerede hf-uddannelse. Det handler jo både om at lære og at lære at gå i skole. Den systematik som forudsættes og de krav som uddannelsen stiller er en stor udfordring for de unge. Men hvordan vil hf-eleverne vælge fagpakker og kan der formuleres succeskriterier?

Jeg har netop været rundt i samtlige klasser i 1. hf og har vejledt om professions- og universitetspakker, og mange af vores elever udtrykte inter­esse for det lange område.

Såfremt ca. 30 pct videreuddanner sig ved ­universiteterne har vi haft en succesrig reformimplementering. Så er det den samme skole som vi havde før 2017. Fagene afvikles på en anden måde end tidligere, men jeg er ganske overbevist om, at hf-uddannelsen også fremover også vil være et godt grundlag for at udfordre det globale arbejdsmarked med succes. Den afklarede Signe skal nok finde vej gennem uddannelses- og jobmulig­heder.