Historien om hf – som nu har 50 års fødselsdag

Fra redaktionen

Indledning

Hf var en fantastisk nyskabelse inden for det gymnasiale uddannelsessystem, som skabte nye chancer for at træde ind i en verden af uddannelse og udvikling.

Men – først skulle hf udtænkes, besluttes og føres ud i livet. Hf skulle sikre adgang til alle videregående uddannelser, hf skulle være mere fleksibel i fagvalg og arbejdsformer, hf skulle sikre en bredere rekruttering, og hf skulle bryde gymnasiets sociale monopol i adgangen til de videregående uddannelser.

Hf – indhold og kompetence

Indholdsmæssigt var der adskillige forskelle til gymnasiet. Fagrækken var moderniseret, væk var oldtidskundskab og latin, inde var samfundsfag som fællesfag og psykologi som tilvalgsfag. En helt ny struktur i forhold til gymnasiets linje- og grendeling var konceptet med en kerne af centrale fællesfag og derudover en række tilvalgsfag på forskellige niveauer.

Det gav en meget fleksibel struktur, og der var store valgmuligheder i tilvalgene. Den enkelte kunne tone sin hf-eksamen meget forskelligt også med stor vægt af kreative fag. Den indeholdt nyskabelser som den store selvstændige skriftlige opgave. Der blev lagt vægt på tværfaglighed, selvstændigt arbejde, elevmedbestemmelse i valg af emner og gruppearbejde.

Tanken var at den enkelte skulle udvikles til studieegnethed i løbet af uddannelsen og ikke bare modtage en masse kundskaber. Eleverne skulle ikke disciplineres med standpunktskarakterer, men udelukkende vise deres kunnen ved eksamen. Fordi man i betænkningen forudså, at der med den ændrede rekruttering ville være flere kursister med problemer, oprettede man den individuelle studievejledning. I betænkningen siges det, at kursisternes hjemmearbejde skal holdes på et minimum, og der skal være mulighed for at de kan arbejde på skolen med lektierne. Lærerne skal have timer til faglig vejledning og støtte af kursisterne.

Og så var der det særlige ved hf/højere forberedelseseksamen, at det – som navnet siger – var en eksamen og ikke en uddannelse. Uddannelsen kunne tages flere steder, og man kunne indstille sig til eksamen uden at have deltaget i undervisning. Ja, grundtanken var at undervisningen var et tilbud som man kunne tage del i hvis man havde behov for det for at forberede sig til eksamen. Uddannelsen skulle opfattes som et forsøg og skulle løbende evalueres og udvikles. Med det sigte oprettede man Statens HF-kursus (nu Frederiksberg HF-kursus) for at have et sted, hvor man havde særlig -mulighed for at prioritere og fokusere på denne nye uddannelse.

Hf i modvind – problematisering af uddannelsens og kursisternes kompetence

De første år var præget af eufori og pionerånd. Senere blev stemningen omkring hf mere blandet. I 10-året for hf udgav Dansk Pædagogisk Tidsskrift et særnummer om hf, og det mærkes, at hf var udsat for kritik af det faglige niveau.

Forfatterne skrev, at det kunne være svært at opnå studiekompetence og berettede om kursisternes mangfoldighed, men konklusionen var stadig at den var ok. De skrev at selvfølgelig kunne en to-årig uddannelse ikke have det samme faglige niveau som en tre-årig, og at det heller aldrig havde været meningen. Den skulle give en solid basis for videregående studier (se note 1). De refererede til undersøgelser der viste, at aftagerne var udmærket tilfredse med hf’erne og vurderede at deres studieegnethed ikke var ringere end studenternes.

I artiklen refereredes debatter om, hvorvidt ”de gode HF’ere var brugt op”. Hertil sagde forfatterne at denne opfattelse baserede sig på en misopfattelse af at den første tid med hf var en guldalder med ældre, modne mennesker der efter at have været ude i erhvervslivet kom tilbage til hf. Det var ikke deres erfaring.

Der opstod flere revner i lakken: flere satte spørgsmålstegn ved hf’s kompetence til især de lange videregående uddannelser, mange oplevede, at hf’erne ikke (mere) var de modne og uddannelsesivrige kursister som hf forudsatte, og søgningen gik nedad.

Der er selvfølgelig en forskel mellem de hf’ere der kommer direkte fra grundskolen, og de hf’ere der har været i gang med en anden uddannelse, second-chance-hf’ere. Men der er meget der tyder på at hf’ere ligner hinanden på nogle centrale områder, uanset om det er den ene eller den anden slags. Den fælles sjæl er udtryk for hf’ernes selvopfattelse og omfatter nogle træk som:

De vælger den kortest mulige vej til det de skal bruge, 2 år i stedet for 3 år og færrest mulige tilvalg og fag. De ønsker en uddannelse for voksne, modne, selvstændige mennesker, og de vil ikke vurderes af lærerne – derfor ingen standpunktskarakterer. De kan godt lide projektarbejde, praksisorientering og optimal valgfrihed.

Under disse fælles karakteristika befinder sig meget forskellige kursisttyper, som man gennem årene har forsøgt at rubricere. Sjælen rummer såvel den flittige, arbejdsomme slider – oftest af hunkøn – og fribytteren der forbereder sig så lidt som muligt og regner med, at man til eksamen kan snakke sig fra det. Det er ofte en ”han”, og han deltager gerne i klassens diskussioner uanset om han kender dagens tekst eller ej. Og så er der alle mellemformerne og nuancerne, for hf’erne er mere indbyrdes forskellige end gymnasieelever – ikke kun aldersmæssigt.

Hf-reformen 2005

I 2003 blev der indgået en bred politisk aftale om en reform af de gymnasiale uddannelser. For hf betød det (endnu engang), at den generelle studiekompetence bibeholdtes, dog således, at hf’ere kunne supplere deres eksamen med fag på A-niveau som måtte kræves på den valgte videregående uddannelse gennem GSK-systemet. Altså status quo. Det blev i forligsteksten beskrevet sådan at de 3-årige gymnasiale uddannelser og den 2-årige hf er ligeværdige uddannelser med fælles grundlæggende karakteristika for en gymnasial uddannelse for unge.

En løfteparagraf om at ”Der oprettes et særligt suppleringstilbud med 2–3 A-niveau fag, specielt tilrettelagt for hf’ere med henblik på at forbedre deres reelle studiekompetence til lange videregående uddannelser” er ikke blevet realiseret. Det er vist hf’ernes sejlivede sjæl der igen slår til. To års formaliseret uddannelse er nok. Hvad den enkelte kursist har behov for af supplering skal hun nok selv finde ud af via suppleringssystemet, og det formelle pakkesuppleringstilbud var der ingen interesse for.

Hf-reformen 2017

Ligesom for 50 år siden er der nu en semesterstruktur, hvor det første semester skal bruges til at eleven afklares i forhold videreuddannelse og valg af fagpakker. Det er præciseret, at hf-uddannelsen er målrettet de korte og mellemlange uddannelser, så principielt er den 2-årige hf’s studiekompetence blevet indskrænket.

Men hf’erne kan vælge en udvidet fagpakke i løbet af den 2-årige uddannelse eller supplere tilsvarende. Så den brede studiekompetence kan genskabes – med et par ekstra fag og tilsvarende knofedt. Så vi tror, at hf-uddannelsen stadig er en spændende og sikker vej for de mange, som ender med at foretrække den mere fleksible og individuelle tilrettelæggelse i et studiefællesskab med den bredere rekruttering socialt og aldersmæssigt.

Note

  1. Fra artiklen ”Om HF – status og perspektiv” af Ejvind Jensen og Annelise Reiermann i Dansk Pædagogisk Tidskrift 1978, Særnummer om HF

 

Uddrag af interview med VUC Lederforeningens formand Verner Rylander og næstformand Peter Zinckernagel om HF – 2017

 

Interviewer: Mener I at reformen lægger op til to forskellige hf-systemer?

Verner: Nej, det mener jeg ikke. HF2 og HFe vil i deres indbyrdes forhold fremadrettet være som i dag. HF2 vil være struktureret og rammesat, hfe vil være super fleksibelt.

Peter: Nej. Virkeligheden er, at hfe og hf2 begge fortsat giver adgang til lange videregående uddannelser og det er vigtigt. De to tilrettelæggelsesformer har forskellige fordele og vil appellere til mennesker i forskellige situationer, og der er fint, synes jeg.

Interviewer: Skal vi fremover tale om, at vi har forskellige ungdomsuddannelser, eller skal vi lægge vægt på, at de fortsat er ligestillede?

Verner: Vi skal understrege, med stor alvor, at HF2 og HFe er ligestillede gymnasiale uddannelser med de 3-årige. En ting er, hvad en uddannelse i sidste ende principielt giver adgang til, noget helt andet er hvad den enkelte kan bruge sig eksamen til. Mange der tager en 3-årig gymnasial uddannelse vil ”kun” kunne søge optagelse på et begrænset udvalg af videregående uddannelser pga. optagelseskriterierne på uddannelserne.

Peter: Helt enig. Vi skal bestemt lægge vægt på, at de er ligestillede. Begge veje giver adgang til alle videregående niveauer, og vi skal se det som en fordel, at hf er mere fleksibel.

Interviewer: Bliver der nye muligheder for hf-enkeltfagssystemet i forhold til de mange, som vil tage en overbygning her

Verner: Ja, det må vi forvente. Der vil være en del der først tager overbygningspakken efter endt HF2. Ministerens udmelding omkring SU (at der vil være SU-reglerne for GSK, der kommer til at gælde) vil styrke dette.

Peter: Jeg mener, at det giver mulighed for en mere umiddelbar fortsættelse af et hf-forløb, hvis man i højere grad laver overbygningen med enkeltfag. På den anden side tænker jeg, at GSK fortsat vil spille en væsentlig rolle.

Interviewer: Hvilke styrker kan det give hf-uddannelsen, at vi kan indgå i et samarbejde med professionsuddannelserne

Verner: Vi vil kunne tilbyde en bedre og mere målrettet karriereplanlægning for den enkelte med færre omvalg til følge.

Peter: Vi kan også indgå samarbejder med universiteterne. Jeg ser en stor mulighed her for vores hf-kurser. Vi er i høj grad vant til at tænke næste uddannelse med, når vi gennemfører vores enkeltfagspakker. Den måde at arbejde på kan vi nu udvikle yderligere til gavn for kursisterne.

Interviewer: Hvem er målgruppen for det 2-årige hf fremover?

Verner: Målgruppen er blevet bredere med reformen. I de byer hvor en skole har monopol på HF2 vil de skulle forholde sig til hele bredden i målgruppen. I de byer hvor der er flere udbydere vil der kunne indgås aftale om særlige målgrupper (børn og unge/voksne) til de enkelte institutioner. På HFe vil målgruppen være som i dag

Peter: Forligspartierne har sendt os klar besked: hf2 er for de unge i gymnasiealderen OG de lidt mere voksne. Sådan er loven. Vi har pligt til at optage begge grupper, men vi skal hver for sig gøre op, om vi fortsat skal tænke voksenskole, eller om det skal ændre vores skoler mere grundlæggende.

Læs hele interviewet er i Voksenuddannelse nr. 118 – klik her