Hf midt i en reformtid

Frauke Siemer Jørgensen

Af vicerektor Frauke Siemer Jørgensen, VUC Vest

I 2016 vedtog regeringen en omfattende gymnasiereform, der i 2017 blev skudt i gang, og version 1.0 er nu flyvende og afslutter snart sit første år på hf. Netop derfor er det måske også nu tiden er kommet til lige at stoppe op, hæve sig op over den daglige drift og skue tilbage (og frem) på det første år i den ny hf.

Landets gymnasier og VUC’er arbejder fortsat på højtryk for at implementere og finpudse de ændringer og tiltag der er kommet for det 2-årige hf, herunder etablering af samarbejder med hinanden og de videregående uddannelser. Arbejdsgrupper er i dialog omkring ændringer og udfordringer, netværk benyttes flittigt og undervisningsministeriet er på overarbejde, med et utal af spørgsmål der stilles i kølvandet på en – synes nogen måske – forhastet implementeringsfase.

Der ligger spændende tanker bag gymnasiereformen, der uden tvivl gavner den hidtidige kursistgruppe på VUC Vest, hvor op imod 80% vælger en mellemlang videregående uddannelse.

Det skærpede fokus på karrierelæring, tilføjelsen af projekt- og praktikperioder og fagpakker, der mere målrettet peger mod den videregående uddannelse, er med til at skærpe fokus på det valg, som vores elever står overfor og de refleksioner der igangsættes og understøttes af institutionens mange aktører, så de er klar til deres videregående uddannelse.

Underviserne (især i faggrupperne) og ledelsen har fået fornyet mulighed for at stille skarp på kerneopgaven og elever/kursister, i en åben dialog om (nyt) fagligt indhold, didaktik, bedømmelseskriterier og tilrettelæggelse – hvorfor der også har været øget kursusaktivitet på ledelses- og underviserplan.

Det summer indenfor murene, men hvad sker der i samfundet omkring os?

Indenfor sektoren er der berigende initiativer, nye tilrettelæggelser (da hf-enkeltfag ikke går uberørt igennem reformen og for de flestes tilfælde nok har berøringsflade med hf2) og der hersker ingen tvivl om at det 2-årige hf har ændret sig. Det summer indenfor murene, men hvad sker der i samfundet omkring os? Er reformen kommet ud til vores kommende elever eller drukner den i snakken om erhvervsuddannelser, eller den kommende FGU’en. Vælger de os fremadrettet til eller fra? Og hvad gør vi i huset, for fortsat at give dem en uddannelse af høj kvalitet, med et målrettet sigte, en ny tilrettelæggelse og undervisere der har ejerskab af uddannelsen og brænder for at forberede eleverne på det der venter dem.

Ansøgere – (fra)fald?

Den 15. marts er netop passeret og vi har med spænding fulgt udviklingen på optagelse.dk, for at aflæse årets ansøgertal. Med et stort opland og 2 konkurrerende udbydere i samme by som vores hovedafdeling, hvor hf2 er placeret, betyder det selvfølgelig også et indblik i de andre institutioners optag. Desværre går det som forventet en smule ned for VUC vest, så vi lige pt. står med 4 klasser der starter til sommer (mod 5 sidste år), men regionens tal viser, at det ikke kun er hos os. Generelt er der sket et fald i søgningen til de gymnasiale uddannelser, som lader den opadstigende kurve fra forgangne år knække. Om det netop i vores område er et tegn på faldende arbejdsløshed, små årgange eller om de politiske vinde i retning af erhvervsuddannelserne endelig har pustet dem derover vides ikke helt – men vi fortsætter optaget frem til skoleårets start, så der kommer nok stadig nogen ind over dørtærsklen og giver hf2 og enkeltfagene volumen.

VUC Vest har altid tiltrukket det lidt ældre klientel.

Modsat gymnasierne i området, har vi i år ikke valgt at bejle til potentielle elever via direkte optag fra 9. klasse, som reformen ellers har åbnet op for. VUC Vest har altid tiltrukket det lidt ældre klientel, dem der har været forbi de andre institutioner eller blot ikke kan se sig selv som en del af det ungdomsmiljø der forefindes der – ikke desto mindre er samarbejdet blevet understreget og udbygget indenfor det seneste år, både med de omkringliggende gymnasier og de videregående uddannelser. VUC Vest er den største udbyder af hf i området, vi har den største volumen, men ikke nødvendigvis flest der går videre til den lange videregående uddannelse – men vi har på nogle områder nok en mere fleksibel tilrettelæggelse pga. enkeltfagssystemet, hvilket betyder at vi bliver udbyderne af den udvidede overbygning, som størstedelen af de omkringliggende gymnasier henviser deres elever til, hvis de vil videre.

På dette års optag – og i de netop afholdte optagelsesprøver – kan vi da også se, at det fortsat er de ældre elever, der målrettet søger voksenmiljøet og mulighederne i enkeltfagssystemet, hvor man målrettet eller blot som enkeltfagssystemet lægger op til, et fag ad gangen, kan sammenstykke de fag man ønsker og har brug for – måske til en fuld hf. Netop mulighederne i enkeltfagssystemet er en strategi vi især italesætter hos potentielle kursister der ønsker de lange, videregående uddannelser, fordi de åbner op for andre muligheder end de ændrede vilkår på den 2-årige hf gør. Skemateknisk har vi i højere grad tilrettelagt hf-enkeltfag som pakker, der i forlængelse af hinanden giver en udvidet hf – eller hvis man ønsker det, endnu flere højniveaufag.

Og det viste sig allerede sidste år at give en stigning i antallet af hf-enkeltfagskursister. Uden at tale om en renæssance for enkeltfagene på VUC Vest, så må vi dog erkende, at profileringen af disse, fleksibiliteten ift. tilrettelæggelse (bl.a. net-undervisning), og mulighederne for yderligere anvendelse ifm. VEU-samarbejdet, sammen med gymnasiereformen giver nye muligheder for at bruge de ressourcer, styrker og muligheder der ligger i de to uddannelsesformer vi har i huset.

De nye børn i klassen

Reformen har – udover at give hf2 en ændret identitet – også introduceret nogle nye elementer, som vi så arbejder med at implementere. De fleste er skudt i gang, herunder projekt- og praktikperioder, elevpuljetimer og netop i denne periode afholdes første interne prøver i NF (naturvidenskabelige faggruppe). Det er spændende tiltag, hvoraf nogle ligger i forlængelse af de initiativer vi allerede havde igangsat inden, men de har – som også tidligere nævnt – givet et fornyet fokus i lærersamarbejdet. Der er mulighed for at tjekke fagene efter i sømmene, udvide det samarbejde der allerede eksisterer og dyrke den gode kultur vi har omkring viden- og materialedeling. At skolen allerede tidligere har taget hul på disse opgaver giver derfor også plads til en øget pædagogisk-didaktisk diskussion underviserne imellem – men også med ledelsen. Kerneopgaven er stadig undervisningen, samt vedligeholdelsen af det kvalitetsarbejde der udføres. Derfor har det også været vigtigt at skyde både ændringerne i fagene og de nye tiltag godt i gang, så her følger nogle eksempler på nogle af de nye tiltag:

Tilrettelæggelse og udbud

Ændringen i nogle af fagene, bestemmelsen om placering af nogle af fagene og fagpakkerne har givet planlægningsenheden på vores institutionen en forøget indsats ifm. planlægningen af den nye hf. Da vi i de seneste år har set en enorm vækst på hf2, men en nedgang på hf-enkeltfag, er vores tilrettelæggelse også sket som sammenlægning af mange af fagene, især i valgfagsblokkene. Dette giver ufravigeligt nogle bindinger, som har gjort at eks. halvårstilrettelæggelsen allerede har været indført inden reformen trådte i kraft, men også at vi har haft mulighed for at gentænke vores enkeltfagssystem en del og dermed nu også ser en fremgang på dette område.

Ud fra statistikken kan vi se, at størstedelen af vores kursister går til de mellemlange videregående uddannelser.

På hf2 har vi valgt at udbyde 5 forskellige fagpakker (Økonomi & marketing, Velfærd og sundhed, Teknologi og videnskab, Menneske og samfund, samt Sprog og kultur), hvorunder der er forskellige fagkombinationer. Ud fra statistikken kan vi se, at størstedelen af vores kursister går til de mellemlange videregående uddannelser, og vi har derfor i første omgang valgt ikke at udbyde den udvidede fagpakke som del af det 2-årige forløb, da volumen hertil ikke umiddelbart er tilstede, og vi desuden ud fra det forhøjede timetal på hf og vores nuværende tilrettelæggelse ikke vurderer, at det er hensigtsmæssigt at tilføje yderligere lektioner. Derimod er vi indgået i et samarbejde med flere gymnasier i vores lokalområde ifm. udbuddet af den udvidede fagpakke som følger efter en 2-årig hf og ser frem til at have detaljerne omkring dette forløb på plads inden starten af næste skoleår.

Projekt- og praktikperioder

Der er etableret en styregruppe for Regionen ifm. projekt- og praktikperioder, der lokalt udmønter sig i mindre udvalg, som samarbejder med de lokale aktører. I førstnævnte tales og aftales der i overordnede termer, for at etablere et skelet for samarbejde og udførelse blandt øverst ledere indenfor UC Syd, EASV og Maskinmesterskolen, hvorimod de lokale grupper finjusterer, detailplanlægger og implementerer/formidler på skolerne i området. Der er stor forskel på projekt- og praktikperioderne i området – og det repræsenterer vel meget godt det billede der også ses på landsplan – men fælles for de involverede institutioner er en 2 +1 model, hvor de første to perioder afholdes i huset, den sidste ligger på den videregående uddannelse og afvikles i et samarbejde mellem vores hf-undervisere og studerende/undervisere på aftagerinstitutionerne. For VUC Vests vedkommende ser det således ud:

De første to projekt- og praktikperioder er afviklet og status er pt. at der stadig skal justeres, men at både undervisere, vejledning og elever er sporet ind på tanken omkring karrierelæring. I den første periode inddrog vi aktivt Studievalg Sydjylland, der understøttede processen ind i dette og omhandlede karriere, uddannelsesveje – og opfordrede eleverne til at reflektere over deres videre færd, bl.a. ved inddragelse af personer udenfor huset (via interviews) og en skriftlig opgave om uddannelse i DK. I samarbejde med institutionerne i byen fik vi etableret en uddannelsesmesse, hvor alle 1. hf’ere i vores område var inviteret. Her blev uddannelser præsenteret, adgangskrav opridset, karrieremuligheder præsenteret og der var mulighed for at få uddybet det hele efterfølgende på institutionernes stande. Det var uden tvivl en succes, på trods af efterspørgslen af et bredere felt af uddannelser (herunder politi og forsvar) – men version 1.0 var demoen og vi satser stærkt på at afholde et lignende arrangement for næste årgang, med de erfaringer og tiltag vi allerede nu har med i bagagen.

Anden P&P hæftede sig op på valget af fagpakke, dvs. en minimesse, hvor alle valgfag også var repræsenteret og eleverne afslutningsvis elektronisk afgav deres ”stemme” ift. deres videre uddannelse på stedet. Indledningsvist havde underviserne i en konstellation af fagpakkesamarbejder kreeret workshops, der kunne give eleverne en smagsprøve på samarbejde, fagligt indhold, emner etc. og dermed kvalificere deres valg yderligere. Netop dette aspekt gav underviserne mulighed for at løsrive sig en smule fra læreplanerne og tænke kreativt – og det blev der i den grad. 8 forskellige workshops om alt fra rødvin til Messi blev tilbudt, hvoraf 7 blev afviklet og kursisterne fik på en kreativ, engageret og faglig funderet baggrund indblik i fagenes samspil og muligheder.

Den efterfølgende valgmesse summede af tanker omkring fagkombinationer, efterfølgende uddannelsesmuligheder, udvidet fagpakkesnak og elever der måske ikke var mere afklaret ift. valget, men alt andet lige indgik i en dialog omkring deres tanker, frustrationer og muligheder ifm. fagpakkerne, hf2 generelt og deres uddannelse specifikt.

I skrivende stund er vi i gang med at planlægge den tredje P&P. Et stort projekt med mange involverede parter og måske også her, hvor modellen for projekt- og praktikperioder har sine svagheder, da der kan være stor forskel på outputtet i de forskellige lokale udvalg og på landsplan – men også fordi der er forskelligt engagement og prioritering af dette nye tiltag institutionerne imellem. Vigtigt for hf’erne i dette brobyngingsforløb er muligheden for at slå døren ind til de mellemlange videregående uddannelser og med et ensartet tiltag tilbyde vores kursister et indblik (og en involvering) i den uddannelse som de står overfor, og som samtidig fordrer samarbejdet institutionerne imellem. Det bliver spændende at komme videre med reformen i dette perspektiv, men også at skyde version 2.0 i gang med de erfaringer man indtil videre har gjort sig og de ændringer man allerede nu har på tegnebrættet.

Karrierelæring, uddannelsesvejledning – en øget indsats

Samarbejde er kodeordet for reformen – både indenfor institutionens 4 vægge, men også med aktørerne udenfor huset. Således har vi på VUC Vest allerede intensiveret samarbejdet med eks. Studievalg Sydjylland, for bl.a. at understøtte vores fokus på karrierelæring -og vejledning, men vi er også rykket tættere sammen institutionerne imellem, for at få flere af vores elever i mål – eller blot på vej.

VUC Vest har de seneste år arbejdet på at fastholde flere kursister i vores uddannelser.

VUC Vest har de seneste år arbejdet på at fastholde flere kursister i vores uddannelser og dermed indgår uddannelsesvejledningen (som udelukkende består af fuldtidsvejledere) også som en vigtig samspilspartner for ledelse, undervisere og elever/kursister. Institutionerne har valgt en ressourceaktiverende tilgang i uddannelsesvejledningen ift. vores elever og kursister. Det betyder i praksis, at vores elever/kursister bliver vejledt og ledet ind i en refleksion over, hvilken retning de vil gå i, hvor de er på vej hen, hvor fagligheden er i fokus.

Det har en overvejende positiv vinkel, hvor man tager udgangspunkt i styrker og kompetencer, men hvor realiteterne også står og banker på. Vejledningen er ændret fra individuelle samtaler til i større omfang at indbefatte gruppesamtaler, hvor eleverne kan spejle sig, men også i fællesskab reflektere og støtte hinanden i den proces de gennemgår i uddannelsesøjemed.

Præstationskulturen sniger sig også ind på hf, hvor mange er ambitiøse og stiler efter høje uddannelses- og karrieremål pga. et samfund/bagland der måske forventer det. Opgøret (nogle gange også oprøret), som nogle af vores kursister må se i øjnene ifm. den ressourceaktiverende vejledning er, at de ikke nødvendigvis kan blive hvad de vil – men at de må kæmpe for det, hvis de vil nå i mål. Den lille definitive forskel der ligger i at få en uddannelse og så ta’ den.

Det politiske pendul sætter retning og har indflydelse på praksis

Indholdsmæssigt byder reformen en forandring af hf, der understøtter det uddannelsesvalg vi pt. ser størstedelen af vores kursister tage: En vej frem imod de korte og mellemlange videregående uddannelser (UC Syd, EASV o.lign), hvor fagpakkerne skal understøtte deres valg og toner deres hf frem imod den næste uddannelse.

Strukturen er blødt en smule op i den reviderede bekendtgørelse og der kommer kontinuerligt flere svar på de mange spørgsmål, der står i kø ifm. en reform af denne karakter.

Tilrettelæggelsen finpudses og skemalægningen har fået nye muligheder, som pt. udforskes for at give underviserne de bedste muligheder for at udfolde deres fag (også tværfagligt) og give kursisterne en kontinuitet i uddannelsen (og mere ligelig fordeling af timer henover semestrene). Ligeledes prøver vi i vid udstrækning at inddrage underviserne i reformens centrale punkter, for at arbejde med nye tiltag og initiativer der understøtter processen omkring implementeringen (herunder kursisternes løbende refleksion og stillingtagen ift. deres videre færd i uddannelsessystemet, samarbejde med ”aftagerinsitutioner” osv.). Version 1.0 afslutter snart sit første år og vi er kommet godt på vej med reformen, selvom der stadig ligger et stort arbejde forude, men som vi fremadrettet kun kan blive skarpere på og dermed tilføje endnu mere karakter på VUC vest.

Et kig i krystalkuglen

Skuer man frem (og til dels også ud i landskabet omkring institutionen), er der mange faktorer der fremadrettet kan – og vil – få indflydelse på hf-afdelingen på VUC Vest, af både lokal og national karakter. Det altoverskyggende emne på samtlige VUC’er er FGU’en, som får sit startskud i august 2019. Der er ikke mange kendte detaljer, selvom det er baseret på politiske beslutninger, så er der mange forsigtige skøn, gisninger og forventninger til den ny institution (og vores egen fremadrettede rolle i dette nye uddannelseslandskab).

Blandt de data vi kender, er overgangen fra AVU til hf, hvor ca. 40% af vores hf-kursister er rekrutteret direkte fra AVU. Størstedelen af disse vil fremadrettet ligge i målgruppen for FGU’en og ikke længere være sikret en direkte overgang eller naturlig translokation på matriklen. Måske samarbejde med den nye institution kan afhjælpe en procentdel af dette, en del af FGU’en overtager jo også vores dygtige medarbejdere ifm. virksomhedsoverdragelse, men det kræver fokus på den almene linje og en større variation i snakken om FGU’en, som andet end en direkte vej til erhvervsuddannelserne, hvis vi ønsker at nogle kursister kommer tilbage til vores sektor og får fundamentet til en mellemlang- eller lang videregående uddannelse.

Lokalt har vi ikke konkurrencetilstande som andre steder i DK, men ser alligevel et fald i kursisttallet, blandt andet fordi vi siden sidste års optag har en udbyder mere i byen, da en lokal aktør har fået hf som forsøgsordning. I skrivende stund bliver det vendt i regionen om dette må fortsætte som et permanent udbud, men med vandkantsdanmark-problematikker (hvor det kan være svært af fastholde eller/og tiltrække nye borgere) og dermed også faldende ungdomsårgange, så er der ingen tvivl om at vi som institution ikke ønsker endnu en udbyder i byen – og slet ikke med en hf-reform, der kræver en vis volumen for at opretholde diversiteten i uddannelsestilbuddet.

Der blæser friske vinde herude, og vi forsøger på jysk maner ikke at tage sorgerne på forskud.

Der blæser friske vinde herude, og vi forsøger på jysk maner ikke at tage sorgerne på forskud, men må dog erkende at højkonjunktur, FGU og gymnasiereformen vil ha’ en effekt på vores 2-årige hf og antallet af elever vi fremadrettet vil se på uddannelsen. Men der åbner sig jo altid et vindue og således har vi – både på egen hånd og i sektoren – allerede kastet os over nye tiltag, tilrettelæggelser og målgrupper, som kan bane vejen for uddannelsesmuligheder i flere arenaer, for en større målgruppe og med større fleksibilitet overfor (og i samarbejde med) arbejdsmarkedet.

Hf-enkeltfag får uden tvivl et større fokus i den fremadrettede udvikling af hf på VUC Vest, idet VEU, fjernundervisning og muligheden for – hvis det er det man ønsker – at sammenstykke uddannelsen over en årrække understøtter vores ønske om at være en fleksibel institution, der kan imødekomme ønsket om kompetenceløft og uddannelse på arbejdsmarkedet.

Det 2-årige hf er stadig i en transformations-fase, reformer tager tid, og med den gradvise implementering på alle gymnasiale uddannelser vil optagelseskrav, målretning, nye målgrupper og udbud løbende ændre billedet af hf på VUC Vest.

Vi har været igennem det før, men som tidligere nævnt, må vi blive skarpere på vores kompetencer og uddannelsernes muligheder, hvis vi vil udvikle institutionen og bibeholde kvaliteten i udbuddet. En tydelig understregning af vores nye identitet, hvilke muligheder vi byder på, hvilke døre vi åbner og hvor høj kvaliteten fortsat vil være, samtidig med at vi tilpasser os en mere varieret elevgruppe, manøvrerer i politiske dagsordener og besparelser, vil blive hverdagen i den fremtid der venter, men også udforskningen og udfordringen af det vi allerede kender, for at institutionen kan være i en fremadrettet, udviklende proces ift. – og i samklang med- det samfund vi befinder os i.