FGU’ens succes er i hænderne på kommunerne

Frants Regel

Af Frants Regel, rektor for VUC Vest

Det er sikkert ikke nødvendigt at gennemgå Den forberedende grunduddannelses (FGU’en) tilblivelseshistorie, da læseren af dette blad helt sikkert har fulgt processen hen over hele 2017, som jo afsluttede med et forlig i efteråret. Og det ville i givet fald nemt forvirre læseren i forhold til, hvad det samlede ”outcome” kan forventes at blive med initiativet, da tilblivelsesprocessen i høj grad har været politisk begrundet.

Med dette indlæg vil jeg derfor reflektere i enkelte nedslag på, hvad der efter min vurdering er nogle af de største udfordringer frem mod FGU’ens start 1. august 2019.

UVM i front

Aktuelt er alle aktører på de nuværende forberedende forløb dvs. ledere fra Produktionsskoler, VUC’er, m.fl. indrullet i en indholdsmæssig opvarmningsrunde, som UVM står for. Her er vi enige om på tværs af nuværende uddannelser at tale hinanden op og fremad mod de opgaver, som FGU’en er sat til at løse. Der er således en god og konstruktiv dialog på tværs af uddannelserne.

Etableringen af den fysiske institution synes umiddelbart at være det, de fleste kan forholde sig til, og det vil jo alt andet lige også være det, der fylder i 2018, hvor geografien og institutionernes struktur falder på plads.

Hvad der dog er en langt større opgave er at udvikle det helt nye pædagogiske greb.

Hvad der dog er en langt større opgave er at udvikle det helt nye pædagogiske greb, hvor konkret praksis og teori kan gå op i en højere enhed og blive FGU’ens særlige varemærke. Det ligger i målgruppebeskrivelsen, at en del vil være skoletrætte og derfor vil kunne profitere af en sådan tilgang.

Der ligger helt sikkert erfaringer med sådanne pædagogiske og didaktiske forløb rundt om i landet, hvor teori og praksis går op i en højere enhed, men mig bekendt ikke noget som umiddelbart lader sig oversætte til målgruppen. Det vil derfor være en kæmpe udfordring for FGU’en at forestå et sådant udviklingsarbejde. I foråret 2019 vil arbejdet med lærerplaner tage fart, men det bliver først, når lærerne med erfaringer fra produktionsskolerne og VUC m.fl. mødes med de første elever i FGU’en, at det pædagogiske mantra vil kunne udfoldes og vise sin bæredygtighed.

Visitering som adgang til FGU’en

I VUC sektoren er vi fortrolige med vejledningsbegrebet, da det først og fremmest er her, vi møder kursisternes forventninger og vore forventninger til dem. Ideelt set er vores udgangspunkt, at det er her den ideelle samtale kan finde sted, fordi parterne i udgangspunktet er frie – og vi kan finde ud af, om det vi tilbyder giver mening for den enkelte. Med FGU’en er myndighedsansvaret entydigt placeret hos kommunen, og ”vejledningen” til FGU’en er tænkt anderledes nemlig, som en kommunal visitering, der tager afsæt i en individuel uddannelsesplan.

Alene ordet visitering bringer en i en anden retning end begrebet vejledning. Jeg vil ikke afvise, at det ind imellem kan være det samme, der foregår, men i min begrebsforståelse betyder visitering noget i retning af, at den unge på baggrund af en faglig vurdering vil blive henvist til et af de 3 konkrete uddannelsesspor i FGU’en, og det er så muligheden! Og at denne visitering så samtidig vil ske uden for FGU’ens faglige miljø er også værd at bemærke, da det betyder, at den nye institution alt andet lige i mindre grad kan sætte dagsordenen for institutionens kursistprofil – den er i høj grad i hænderne på den kommunale visitering!

Den kommunale ungeindsats

Med det entydige myndighedsansvar placeret hos kommunerne bliver det helt afgørende for FGU’ens succes, hvordan de enkelte kommuner i samarbejde med den enkelte FGU-institution forstår FGU’ens formål og herunder, hvad der er FGU-institutionens nødvendige kursistgrundlag for at kunne udvikle den didaktik, som skolen har i opdrag. Finansieringsmodellen vil helt klart komme til at spille en afgørende rolle her!

Som jeg har forstået den, går den ud på, at kommunerne forlods får tildelt 900 mill. ekstra til indsatsen, og at Staten så på baggrund af årets aktivitet på den enkelte FGU-institution efterfølgende sender en regning på 65% af udgifterne til kommunen, hvor den enkelte elev er registreret hjemmehørende.

Det vil derfor være vigtigt at sætte sig ind i, hvad der fremadrettet vil være den lokale kommunale prioritering på ungeområdet.

Det er vigtigt at notere sig, at de 900 mill. kr. ikke er øremærket FGU-aktiviteten, og det vil derfor være vigtigt at sætte sig ind i, hvad der fremadrettet vil være den lokale kommunale prioritering på ungeområdet. Eksempelvis har flere kommuner jo aktuelt en række andre initiativer, som har til formål at hjælpe de unge tilbage på sporet, og ingen ved endnu, hvor mange af disse særlige projekter kommunerne vil vælge at neddrosle eller helt lukke til fordel af FGU’en. Både effekten og økonomien kommer til at spille en rolle her. Er det projekter, som har vist sig hurtigt at få de unge i arbejde eller i gang med uddannelse, så vil et naturligt rationale være, hvad omkostningerne/varighed til de konkrete projekter er i forhold til forløb på FGU’en. I det perspektiv hører FGU’en desværre til i den dyrere ende, da forløbene her alt andet lige vil være på mindst et halvt år.

FGU-målgruppen

I forligsteksten formuleres FGU-målgruppen som bekendt til at være alle unge under 25 år, som ikke har en ungdomsuddannelse og ikke er i uddannelse eller job. Overordnet skal der være tale om ca. 50.000 unge, der på en eller anden måde er i spil. Disse tal kan give det indtryk, at vi er i stand til at identificere målgruppen helt ned på individniveau tidligt i forløbet.

Det er desværre en fejlslutning. Ofte vil det være på bagkant at de særlige kendetegn – ikke i arbejde eller i uddannelse, at den enkelte unge kan siges at være i målgruppen – som enkeltindivider vil en stor gruppe af unge være lige så flygtige i og uden for målgruppen, som af- og påstigninger i en bybus i myldretiden. Det bør den kommunale ungeindsats medtænke, når FGU’en bliver en mulighed, således at de nye institutioner både bliver til de helt korte snævre faglige løft og til de længere faglige og primært personlige løft.

Med FGU’en forenkles kompleksiteten i valgmulighederne som bekendt, da de unge under 25 år i målgruppen er tænkt til primært at anvende FGU’en.

Med FGU’en forenkles kompleksiteten i valgmulighederne som bekendt, da de unge under 25 år i målgruppen er tænkt til primært at anvende FGU’en. Ovenfor har jeg peget på, at kommunerne stadig vil have friheden til at selv at prioritere de enkelte initiativer på deres ungeindsats. I denne prioritering hører jo også med, at selv om kommunerne fremover stadig skal tilbyde alle unge vejledning om deres uddannelses- og jobmuligheder, så vil det være naturligt, at det først og fremmest er de unge, der gør krav på kontanthjælp, der vil stå øverst i den kommunale prioritering, da den afledte effekt kan mærkes positivt på den kommunale økonomi.

Hvor langt FGU’en således kommer ud blandt unge, som er i målgruppen, men som ikke gør krav umiddelbart på kommunale ydelser er helt op til den enkelte kommune. De unge får nok krav på en uddannelsesplan, men ikke nødvendigvis krav på et FGU-forløb.

FGU’ens succes er i hænderne på kommunerne

Som mine nedslag forhåbentlig har påpeget, så ligger der en række udfordringer og venter på, hvordan kommunerne kan og vil prioritere de nye institutioner. Og helt kort skal min opfordring lyde, at kommunerne får det lange lys tændt i ungeindsatsen, da det er helt afgørende for FGU-institutionernes succes.