Et vigtigt indspark til uddannelsespolitikken

Er en ny samlet ungdomsuddannelse løsningen?

Birgit Smedegård Olesen

Af Birgit Smedegård Olesen, konsulent

En gruppe af centrale ledere fra erhvervsskoler og gymnasier og en tidligere afdelingschef fra Undervisningsministeriet har udarbejdet et debatoplæg til ”en helt ny samlet ungdomsuddannelse”(note 1). Hovedpointen er, at den samler alle ungdomsuddannelser under én hat indeholdende et delvist fællesforløb med mange linjer, niveauer og afstigningsmuligheder.

Det er både anerkendelsesværdigt og modigt, at nogle centrale personer i ungdomsuddannelsesverdenen tager hul på det store problem og tør komme med en skitse til et vidtgående løsningsforslag.

Internationalt er der ikke noget usædvanligt i en sådan model. Man har det i forskellige udformninger i adskillige af de lande, vi plejer at sammenligne os med, fx USA, Sverige og Norge. I Danmark har idéen været prøvet før, men der har aldrig været tilstrækkelig opbakning til det. Vi er endt i gruppe med lande som Tyskland og Frankrig, der har en opdeling mellem mere elitære gymnasieuddannelser og de erhvervsfaglige uddannelser.

Men måske er tiden inde til, at det igen skal på dagsordenen, fordi det kan bidrage til at løse nogle problemer, man ikke har kunnet finde løsninger på.

Et storstilet forsøg på en samordning var den såkaldte Højbyskitse (1973) opkaldt efter en direktør for  Undervisningsministeriets  gymnasieafdeling. Det var i 1970’erne, som var præget af den socialdemokratiske uddannelsespolitik, hvor fokus var at stræbe efter at skabe større lighed gennem uddannelse. Forslagene blev fremført af Knud Heinesen og Ritt Bjerregaard, men Venstre med undervisningsminister Tove Nielsen var imod, og siden har det ikke for alvor været på dagsordenen.

Tankevækkende er det, at dette debatoplæg om en samordnet ungdomsuddannelse ikke er båret af nogen lighedsbetragtning. Det er nogle andre og helt uideologiske begrundelser, der er baggrund for indeværende oplæg.

1. Hvad er begrundelserne for oplægget

I indlæggene er der nogle såkaldte præmisser for at foreslå en reform: at der er for mange, som ikke tager en ungdomsuddannelse, for mange har for lidt gavn af den ungdomsuddannelse, de gennemfører, og for få erhverver gennem deres ungdomsuddannelse de erhvervsmæssige kompetencer, samfundet har behov for.

Årsagerne til disse såkaldte kalamiteter er mange, især fremhæves det, at valget af uddannelse i for stort omfang opleves som et valg af livsbane, mange unge har svært ved på det tidspunkt at træffe et kvalificeret valg, mange tror, at eud giver dårlige muligheder for videreuddannelse, mange veltilpassede unge ønsker at fortsætte i en skoleform, som ligner den skole, de går i, og øvrige unge ønsker alternativer til skolen.

I udkastet til kronikken er det nogle andre og mere kvantitative og dagsaktuelle aspekter, der opregnes som årsager til forslaget:

  • At reformerne af ungdomsuddannelserne ikke har haft den fornødne effekt.
  • At søgetallene til erhvervsuddannelserne viser, at Erhvervsskolereformen i 2014 ikke har nogen særlig virkning.
  • At justering af de gymnasiale uddannelser i 2017 ikke imødekommer elevernes eller samfundets behov.

2. Problemerne

Et problem er den ulige valgsituation, som henholdsvis de, der ønsker en gymnasial uddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse stilles i, hvor nogle unge skal vælge mellem 4 forskellige ungdomsuddannelser, andre mellem over hundrede mulige erhvervsuddannelser.

Et andet særskilt problem for tilgangen til erhvervsuddannelserne er, at samtidig med at erhvervslivet efterspørger arbejdskraft med kompetencer og kvalifikationer, der beror på uddannelse, udbyder man færre uddannelsespladser til unge under erhvervsuddannelse, end efterspørgslen tilsiger. Sagt mere enkelt: manglen på praktikpladser er et gedigent problem i forhold til at gøre erhvervsuddannelserne attraktive.

3. Den egentlige begrundelse for forslaget

Der kan opregnes mange problemer og utilstrækkeligheder, men man aner, at hovedproblemet er, at man ikke kan finde ud af tiltag, som øger tilgangen til erhvervsuddannelserne. Og det er ikke kun et problem for erhvervsuddannelserne, men også for gymnasierne, at der er så skæv en tilgang til ungdomsuddannelserne i forhold til behovet.

4. Hvad er det galt i den nuværende valgsituation?

De studiekompetencegivende uddannelser fremstår som 4 forløb, der ligger i direkte i forlængelse af det de kender, som rummer tryghed, kammeratskab og fællesskab, mens de erhvervskompetencegivende uddannelser fremstår som direkte og samtidig meget komplicerede valg mellem over hundrede forskellige uddannelser. Stx og hf er mere nærværende uddannelser, det kræver mere aktive valg at finde og vælge en erhvervsuddannelse.

Endelig er det et meget ulige valg, at mens der er en lige vej gennem de fire gymnasiale uddannelser, så er man ikke sikret at kunne gennemføre den ønskede erhvervsuddannelse, hvis ikke man bliver tilbudt en praktikplads.

Ikke så mærkeligt, at alt for mange unge vælger gymnasiet i stedet for en erhvervsskole. Og hvad er så mere nærliggende, end at lade alle fortsætte skolegangen i en samordnet uddannelse, som rummer alle de positive karakteristika fra gymnasiet, og som samtidig motiverer flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse i dette fælles gymnasium? Det er da også det, forslagsstillerne gør: lægger uddannelserne sammen i fælles bygninger og med nogle indholdsmæssige fællesområder og andre differentieringer.

5. Den nye samordnede Uddannelsesforberedende UngdomsUddannelse (UUU)

En fleksibel vej

Men hvordan kan man forestille sig, at de unge, som er trætte af boglig uddannelse i 9. eller 10. klasse, og som i stort tal bliver frafaldere i erhvervsuddannelserne, skal falde til og fuldføre den erhvervsrettede uddannelse, fordi den ligger sammen med de gymnasiale uddannelser?

Det første svar er, at miljøet indeholder bedre muligheder for kammeratskab og fællesfølelse og ungdoms-uddannelsesmiljø, ligelig fordeling af drenge og piger og en vifte af alle slags unge.

Tiende klasse er fjernet som en del af det samlede uddannelsessystem. Hvis man ønsker at tage et år på efterskole eller et år fx på high school i udlandet, er det stadig muligt. Men det indgår ikke som en integreret del af uddannelsesforløbet.

Det skal være fleksible uddannelser, hvor der tages udgangspunkt i hver enkelts forudsætninger, kompetencer og ønsker, en flersporet vej, hvor man kan køre i forskellige hastigheder og med forskellige frakørsler, men dog på samme vej/i samme institution.

Den nye ungdomsuddannelse bliver uddannelsesforberedende og ikke direkte erhvervskompetencegivende. Uddannelsen skal forberede eleverne til at fortsætte og færdiggøre en videre uddannelse efter færdiggjort ungdomsuddannelse, såvel erhvervsuddannelser som videregående boglige uddannelser. De specifikt erhvervsfaglige endemål, de nuværende hovedforløb, opnås efter færdiggørelse af UUU på linje med de nuværende videregående uddannelser.

Gennem hele UUU-forløbet skal der være mulighed for løbende til- og omvalg uden væsentlig spild af tid og med godskrivning af kompetencer.

Forfatterne af forslaget regner med, at frafaldet også bliver mindre, fordi eleverne træffer deres endelige uddannelsesvalg på et tidspunkt, hvor de har mere viden og erfaring med uddannelsen, at de er ældre og har oparbejdet flere relationer til unge og voksne.

6. Strukturen i den nye ungdomsuddannelse

Afgang fra 9. klasse

Som skrevet ovenfor er 10. klasse fjernet og indgår delvist i UUU. Efter endt 9. klasse med afgangseksamen fortsætter den unge i UUU. Det er en forudsætning, at den unge er erklæret uddannelsesparat og opfylder adgangskravene. Hvis ikke det er tilfældet, skal den unge omkring den forberedende grunduddannelse (fgu). Resultaterne fra afgangseksamen har betydning for de veje, der kan vælges i UUU.

Den nye mesterlære skal også være en mulighed inden for den nye ungdomsuddannelse.

a.  Grundforløb på ½ år

Grundforløbet er fælles for alle, men undervisningen niveaudeles ud fra elevernes forudsætninger og mål. Alle skal have dansk, matematik og engelsk, derudover andre fag som retter sig mod elevernes interesser og mål. Alle grundforløb indeholder såvel teoretiske som praktiske fag og øvelser. Der skal være elementer, der muliggør vejledning og grundlag for valg af fremtidigt ungdomsuddannelsesforløb.

Forløbet afsluttes med prøver, som skal have bestemmende indflydelse på, hvilke muligheder eleverne har for at fortsætte på ungdomsuddannelsens linjer.

b.  Ungdomsuddannelsens linjer

Der skal udbydes et passende antal linjer med varierende indhold og med en varighed på op til 2½ år med mulighed for afstigning.

Der skal være plads til linjer med et fagligt indhold, der svarer til nuværende gymnasiale ungdomsuddannelser på den ene side og de indledende dele af erhvervsuddannelserne på den anden side. Alle linjer skal indeholde dansk, matematik og engelsk. På hver linje vil der være boglige og praktiske fag på forskellige niveauer, således at eleverne kan vælge mellem linjer, der retter sig mod forskellige erhvervskompetencegivende uddannelser af såvel teoretisk som praktisk karakter. Der kan indgå korterevarende ulønnet praktik i enhver linje.

De forskellige linjer vil rette sig mod henholdsvis universitetet, professionsuddannelser og praktiske fag.

De praktiske linjer anslås til en varighed på 1½ år, mens de professionsrettede og de universitetsrettede anslås til en varighed på 2½ år.

Alle linjeforløb afsluttes med eksamen. Forslagsstillerne foreslår, at de universitetsrettede linjer vil kunne gennemføres på et højere niveau end i dag fx med fem A-niveauer. Det er hensigten, at tilgangen til disse linjer skal være mindre end den nuværende tilgang til stx, hhx og htx. Det tænkes styret ved adgangskrav og et højere niveau i mål, indhold og niveau end i dag.

7. Er den nye uddannelse et quickfix eller et columbusæg?

Er denne nye uddannelse så svaret på spørgsmålene til de nuværende ungdomsuddannelser eller løsningen på problemerne?

Ja, det kan man jo ikke vide, før det er afprøvet, men man kan vende og problematisere nogle af tankerne og målene:

Hvad var spørgsmålet, hvad var problemet, hvad var logikken i løsningen?

  • Det store problem er, at for få unge søger erhvervsuddannelserne
  • Det næste problem er, at for mange erhvervsskoleelever falder fra
  • Det tredje problem er, at arbejdsgiverne i for ringe grad ønsker at stille praktikpladser og ansættelse til rådighed for erhvervsskoleelever – at de altså ikke er attraktive nok

Formodningen i oplægget er, at forslaget vil løse noget af problematikken ved følgende:

  • Angående søgningen til erhvervsuddannelserne, så har man gennem ændringen i institutionsstrukturen udskudt valget. Alle unge fortsætter i den samme ungdomsskole og starter på stort set det samme halve års introduktionforløb. Derefter vælger de linjer, som sporer dem over i områder, der forbereder dem til alle slags videreuddannelse, herunder erhvervsuddannelser. Her kan man frygte, at lige så få vil vælge erhvervsrettede linjer som nu, men der vil i dette forløb være øgede muligheder for at vælge om, så nogle af dem, der har valgt de gymnasierettede linjer, måske vil vælge om og vælge erhvervsrettede linjer.
  • Tanken er, at frafaldet vil falde, fordi den fælles skole har et mere attraktivt skolemiljø bl.a. på grund af den ændrede elevsammensætning og skolernes kompetence til at etablere gode uddannelsesmiljøer. Og eleverne behøver ikke falde fra, de kan ændre valg og niveauer og dermed fortsætte i uddannelsen.
  • Med hensyn til det tredje: at de elever, der går på erhvervsuddannelserne, ikke er attraktive for arbejdsgiverne: der er grundlag for at formode, at det vil hjælpe, at eleverne med dette oplæg vil være ældre, mere modne, bedre uddannede, inden de skal ud og søge ansættelse/praktikplads.

Andre problematiseringer

Vi ved, at der er for få unge, der søger erhvervsuddannelserne, og at de nærmest bliver færre og færre selv på trods af, at man i 2014 igangsatte en reform af uddannelserne, der netop tog sigte på at gøre såvel uddannelsernes indhold som skolemiljøerne mere attraktive. Det kunne lede til den tanke, at det ikke er erhvervsuddannelserne, de unge ikke finder attraktive, men at det er de efterfølgende jobs, de unge ikke har lyst til at få. De har måske ikke lyst til at blive tømrere, murere, elektrikere osv. I så fald hjælper det ikke at lave bedre uddannelser. De unge vil gennemskue, at det bare er en manøvre for at få dem til at skifte spor.

Hvorfor er det ikke lykkedes at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive på trods af reformerne?

HHX og HTX har mange år på bagen, og det betyder, at erhvervsskolerne i mange år har bestået af store skoler med fælles indgange for de elever, der har søgt ind på enten en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Hvorfor er det så ikke lykkedes skolerne at lave et fælles attraktivt miljø for såvel gymnasie- som erhvervsuddannelseselever? Hvad har man gjort for at integrere dem med hinanden? Har man ikke i høj grad placeret dem i forskellige omgivelser, ja ligefrem bevidst på forskellige adresser? Det er som om, erhvervsskolelederne ikke har afprøvet elementer af den foreslåede model med de midler, de har haft i mange år.

Hvad rummer forslaget i forhold til at gøre det attraktivt at komme i en praktisk uddannelse efter folkeskolen?

Det er godt nok ikke det problem, der er med i oplægget. Men man kan godt tænke, at det kan blive noget af en ørkenvandring for dem, der gerne vil ud i arbejdslivet at skulle fortsætte i en skole der ligger i forlængelse af folkeskolen. Som det blev italesat i forbindelse med den forberedende grunduddannelse, er der en del unge, som kan bruge og udvikle deres anlæg og lyst ved at komme ud i arbejdslivet lige efter 9. klasse. Dermed kan de blive modne og praktisk dygtige og dermed ad denne vej blive attraktive for en arbejdsgiver i en praktikplads.

Måske er det erhvervene, der skal ændres, eller måske er erhvervene ikke, hvad de har været?

Jeg har for mange år siden studeret det svenske ungdomsuddannelsessystem, som havde en samordnet ungdomsuddannelse, et fælles gymnasium for alle unge. Det var opdelt i mange linjer, og eleverne havde såvel fælles fag som særlige retnings- og valgfag. Den lignede på mange måder den foreslåede samordnede ungdomsuddannelse. Det for mig ganske overraskende var, at når jeg spurgte til nogle helt almindelige fag som tømrer og murer, så viste det sig, at disse fag hørte hjemme i afdelingen for restaurering af gamle huse, afdeling for almuekultur, mens de moderne fag havde helt andre navne og andet indhold, som svarede til den aktuelle teknologiske udvikling.

Nu kan man jo ikke ændre virkeligheden ved at smykke den med fine titler og navne, men måske gør vi nærmest det modsatte ved at bibeholde nogle fagbetegnelser, som ikke er dækkende for moderne fags indhold og arbejdsformer. Der er kæmpeforskel på erhvervsuddannelserne, og nogle af dem har et indhold, som kræver lige så meget grundlæggende forkundskab som traditionelle videregående uddannelser.

Måske skulle en reform af ungdomsuddannelserne hellere være en reform af fagene og deres placering i båse som henholdsvis erhvervsfaglige, professionsuddannelser og akademiske uddannelser. Erhvervsuddannelserne er et meget trægt system at reformere, blandt andet fordi det er styret af arbejdsmarkedets parter i faglige udvalg osv.

Måske skulle man tænke nyt i opdelingen mellem de videregående uddannelser. Hvis man startede forfra og placerede dem i én stor pulje og så gik i gang med at placere dem efter hvilke startforudsætninger, hver enkelt uddannelse kræver, ville det måske føre til, at opdelingen mellem de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne forsvandt til fordel for et system med specifikke krav til de enkelte uddannelser.

Det kunne fx betyde, at nogle af erhvervsuddannelserne blev helt løsrevet fra det system og blev en del af det videregående system som en ingeniøruddannelse. Eller at det at være ansat i en demensafdeling ville rumme uddannede i psykologi eller psykiatri.

Det kunne betyde en ophævelse af forskellen mellem gymnasium og erhvervsskole til fordel for en ungdomsuddannelse, hvor de unge forbereder sig til specifikke fagområder og fag i stedet for til håndværker eller akademiker.

Note

1 Peter Enevold (tidligere direktør erhvervsskolen Tietgen), Peter Amstrup (direktør Rybners Gymnasium og Erhvervsskole), Poul Bak Søe Jeppesen (tidl. direktør Aalborg Handelsskole, nu seniorkonsulent samme sted), Birger Hørning (tidl. direktør Hansenberg Tekniske Skole), Steen Sørensen (tidl. direktør, nu udviklingschef ZBC), Jørgen Torsbjerg Møller (tidl. kontorchef i Undervisningsministeriet), Lars Mortensen (tidl. afdelingschef i Undervisningsministeriet), Peter Kuhlman (rektor Frederiksborg Gymnasium), Jens Boe Nielsen (rektor Nørre Gymnasium).