Den moderne dannelse kræver mere af os

Lars Kunov

Af Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

I perioder dukker dannelsesbegrebet op i den uddannelsespolitiske debat. Især den såkaldte ”almene dannelse” fremhæves ofte som et selvstændigt mål for de almene gymnasiale uddannelser – måske endda ligefrem som en modpol til fagfagligheden. På det seneste er begrebet digital dannelse blevet uhyre aktuelt i forbindelse med den øgede brug og misbrug af sociale medier, hvor mange ikke opfører sig særligt dannet.

Men er der en modstrid mellem faglighed og dannelse, måske ligefrem mellem hånd og ånd? Og hvilken rolle bør dannelse spille i vores uddannelsessystem?

Den idehistoriske vinkel overlader jeg til ­andre. Jeg vælger at blive ved min læst – ud­dannelse af unge og voksne typisk i et erhvervsfagligt miljø. I den sammenhæng handler dannelse for mig om evnen til at begå sig i den kontekst, man befinder sig i. Det handler om at være et helt menneske, som kan fungere selvstændigt og i ­samspil med andre både i privatlivet og i arbejdslivet.

Den almene dannelse har sit udgangspunkt i det klassiske gymnasium, hvor det drejer sig om at sikre, at eleverne går videre ud i livet med en passende mængde naturfaglig forståelse, sprog, samfundsfag og historie.

Samtidig skal de være i besiddelse af de redskaber, der skal til for at tilegne sig viden og formidle den i tale og i skrift. Deraf følger så det mere usynlige, der handler om en overordnet forståelse af verden, modning og færdigheder til at begå sig. I uddannelsessektoren har vi traditionelt ikke sat mål for dannelse, men ladet det være noget der tilflød i forlængelse af undervisningen.

Det står i klar kontrast til min tid i forsvaret i 1980’erne, hvor vi ikke var bange for at sætte et mål, der beskrev, hvilken viden, færdighed og holdning et bestemt uddannelsesforløb skulle føre til. Vi vidste godt, at det faglige ikke var nok – der skulle også være en vilje til at omsætte det. Da kollegerne stod ved en pølsevogn, og en gammel dame blev kørt over, så handlede de, som de havde lært. De gav førstehjælp, afspærrede området, tilkaldte hjælp og nogen tog sig af hendes mand og af den chokerede bilist. Det var dels den gode træning, men i lige så høj grad et produkt af en dannelsesproces, hvor der var skabt nogle stærke holdninger blandt de unge officerer: ”Vi ser ikke til – vi handler”.

Denne tankegang ser jeg også som bagvedliggende, når vi i forhold til de voksne i langt højre grad end tidligere taler om kompetence. Det lærte skal kunne omsættes til handlinger, som skal holde sig inden for samfundets normer, fx når det gælder miljø og arbejdsmiljø.

Almen dannelse er flere ting

Den almene dannelse kan opnås på mange måder og den, vi kender fra stx og hf, er en af dem. Men dannelse skabes også i en faglig sammenhæng og i en professionssammenhæng. Eleverne på hhx får også dannelse, den er bare i højere grad sat i en merkantil kontekst. På de videregående uddannelser sker der en yderligere dannelse i samspil med fagligheden. Juristen er mere og andet end paragraffer, ligesom den medicinstuderende gennemgår en proces, så hun en dag med stor autoritet træder frem og siger: ”Jeg er lægen”.

Den dannelsesproces, der ligger i det fag­professionelle, har vi også i erhvervsuddannelserne. På erhvervsskolerne kan vi give elever og kursister det faglige og dannelsesmæssige grundlag, klæde dem på og gøre dem klar til at træde ud i virksomhederne.

Men det er for alvor i praktikken på arbejdspladsen, at dannelsen skaber snedkeren, smeden og sekretæren.

Det er her fagidentitet, normer og adfærdsmønstre endelig formes.

Digital dannelse er nødvendig

Der er også en del af dannelsen, som handler om god opførsel, og derfor er det positivt med den store opmærksomhed på digital dannelse lige nu. Der er sådan set ikke noget nyt i det, ud over mediet, som helt sikkert kan skabe meget store skader på kort tid og derfor skal have stort fokus. Men indholdet af dannelsen er den gammelkendte. Man skal opføre sig ordentligt, ikke gøre noget mod andre, som man ikke ønsker, at de skal gøre mod én, og man skal stå ved sine ord og hand­linger.

Derfor er nye dannelsesbegreber ikke raketvidenskab, men vi skal arbejde med dannelsen i alle kontekster og i forhold til vores elever konfrontere den uhensigtsmæssige adfærd. Det er der behov for. Forråelsen i den anonyme debat er et mærkbart udtryk for manglende dannelse, ligesom hadegrupper og digital mobning er det. Desværre må vi erkende, at mange af dem, som står for denne ”udannede” adfærd, er uddannede mennesker. Så uddannelse er ikke nok, så vi skal arbejde aktivt med dannelse inde i vores uddannelser. Vi skal sætte os mål for at sikre, at vores elever har det i sig, som gør, at de naturligt begår sig fornuftigt og i respekt for andre.

Efter min mening er der tre grundelementer, som bør gennemsyre vores tilgang til den daglige undervisning både i forhold til unge og voksne:

  • Vi skal sikre, at de har en faglig styrke og en basis, som gør, at de forstår grundlæggende både almene og fagfaglige begreber. Det er af stor betydning for den enkelte elevs fremtidige succesoplevelser at kunne noget, og så ovenikøbet noget, som ikke alle kan.
  • Så skal vi arbejde for, at de er parate til at gå videre i uddannelse eller job. For erhvervsuddannelserne handler det om at være erhvervs­parat. Det vil sige at forstå, at man er et led i en værdikæde, hvor man er betydningsfuld, så man møder til tiden og yder sin indsats. Men at man også ved, at man ikke er alene, og verden handler om mere end en selv.
  • Endelig skal vi arbejde med livsduelighed – det vil sige at kunne begå sig, håndtere livet med alle sine facetter på en hensigtsmæssig måde, både i forhold til sig selv og i forhold til omverdenen.

De tre grundelementer skal sættes ind i den ­sammenhæng, den unge eller den voksne er i.

Er der styr på disse elementer, er man efter min mening godt på vej til at være et helt og dannet menneske.

Der mangler stadig noget

Mangler vi så noget for at kunne leve op til det i det nuværende uddannelsessystem? Ja, det gør vi. Vi er blevet fantastisk gode til at sikre en høj faglig kvalitet, og at det vi underviser i rammer fagligt plet. Uanset om det er et kursus eller en erhvervsuddannelse, så ved vi præcis, hvilken viden og hvilke færdigheder, der efterspørges. Men husker vi også at skabe grundlaget for dannelse?

Husker vi at arbejde med det usynlige, som gør, at den enkelte bliver et helt menneske, som kan begå sig?

Jeg tror, at vi skal øge fokus på dannelseselementet. Ser vi fx på de gymnasiale uddannelser, så har karakterræset nået uhørte højder. Eleverne får de høje karakterer for at kunne gentage det, de har lært, at kunne anvende de modeller, som andre har udviklet og at kunne citere andres teorier. Til gengæld er det trængt i baggrunden, at man som et helt menneske skal høre andres mening og finde sin egen, kunne se andres metoder og udvikle sin egen og måske blive den nye teoretiker, som de andre skal lære at citere.

Så lad os få gang i debatten om dannelse i alle vores uddannelser. Ikke som en kamp mellem det almene og det faglige, for den giver ingen mening. Men debatten skal danne grundlag for at få skabt hele mennesker, der kan begå og udvikle sig, både socialt, fagligt og samfundsmæssigt.