En bygning vi rejser

Interview med Ejner Holst om 3-partsaftalen om voksen- og efteruddannelse/VEU

Interviewere: Søren Fersløv Andersen og Birgit Smedegård Olesen

Ejner K. Holst, næstformand i LO

I oktober 2017 indgik de tre parter en aftale om VEU, ”Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018 – 2021)”. Voksenuddannelse har fået et interview med LOs næstformand Ejner K. Holst (Ejner), ansvarlig for bl.a. uddannelse i LO.

Det er ikke første gang, Voksenuddannelse interviewer Ejner, sidste gang var for godt et år siden, december 2016, hvor der blev varmet op til de dengang kommende VEU-trepartsforhandlinger. De er nu færdiggjort og underskrevet af repræsentanterne for staten, LO og DA: beskæftigelses-minister Troels Lund Poulsen, undervisningsminister Merete Riisager, formand for LO Lizette Riisgaard og DAs administrerende direktør Jacob Holbraad.

Det er ret enestående, at man kan holde interviewpersonen op mod de forventninger, han for et år siden udtrykte til den kommende trepartsaftale. Vi starter derfor interviewet med at spørge, hvordan han vurderer resultatet på en skala på meget tilfreds – tilfreds – mindre tilfreds.

Ejner taler i sit eget billedrige sprog, som sætter enkeltelementerne ind i den store sammenhæng og i LOs fortælling.

Ejner: Når jeg har været ude, så siger jeg, der er flere divisioner i trepartsaftaler: I 1. division kommer ”den store fælleserklæring”, som sikrede arbejdsmarkedspension. Det er vel toppen af trepartssystemet. Det er ikke sikkert, at den vi har lavet her, kommer helt derop, men deropad, den spiller i samme division som fælleserklæringen. Fordi det er her vi begynder at tage hånd om det, man med et stort ord kalder ”mere koordineret livslang læring”. Vores ledestjerne er at sikre, at medlemmerne har et arbejde under ordnede forhold. Den måde man har det på er, at vi kan tilbyde virksomhederne noget, de finder interessant. Og med den trepartsaftale sikrer vi, at folk kan tage de kompetencer, der skal til.

Det er klart, man kan altid drømme sig videre, og spørge, om vi har fået bygget hele huset.

Det er klart, man kan altid drømme sig videre, og spørge, om vi har fået bygget hele huset. Man kan sige, at vi bygger ligesom på tyrkisk. Hvis I har rejst i fx Tyrkiet har I set, at der altid er plads til en etage til, det står der altid søjler til. Det kan godt være at murene ikke er lavet endnu, men vi har fået rejst skelettet.

Int: Hvad er det, I med denne aftale har fået bygget ovenpå?

Ejner: Det grundlæggende er, at vi har fået gjort noget ved det almene. Vi har fået sat fokus på dansk og regning, og vi har fået FVU- it og engelsk og dermed anerkendt, at det er basale færdigheder. Det er jo en platform at stå på, som sikrer, at vi er stærke nok til at bygge en etage ovenpå. Hvis grunden ikke er stærk nok, så kan du ikke bygge videre, så falder det sammen. Vi har både sat fokus på at udvide tilbuddet og fået kigget på kollektive screeninger.

Int: Hvor ser du opgaverne og udfordringerne for VUC?

Ejner: Nu skal jeg være meget bramfri: Hvad står VUC for: Voksen- Uddannelses- Center. Det er det, I er sat i verden for. Vi sender et signal lige nu, så det burde kunne forstås af VUCerne, at det er den gamle kerneydelse, der bliver prioriteret både i bredden og i honoreringen. Vi hæver godtgørelsen fra 80% til 100%. Det betyder, at vi fjerner noget af den barriere, der er for den gruppe, der skal bruge det her. Der må i hvert fald ikke være nogen økonomiske barrierer, så er det for let at finde en undskyldning om, at det der uddannelsesværk det har jeg prøvet, og det er ikke sjovt.

Det er fint nok med hf og alt sådan noget, men hovedfokus er voksenuddannelse. Også i forhold til den unge–diskussion, hvor man flytter noget over i nye institutioner.

Int: For nogle år siden var det UVM, der besluttede at det var de unge, VUC skulle fokusere på. Er ministeriet enig i, at denne ændring henimod voksenuddannelse er sket?

Ejner: Ja, de har jo skrevet under. Ellers har de et problem. Der er lige lavet en reform på ungeområdet, der flytter aktiviteter ud af VUC. Vi kommer nu her med en bredere portefølje på voksenuddannelse, en bedre økonomi, så kan det jo næsten ikke siges tydeligere. Der er arbejde nok til jer, ingen tvivl om at der er kunder nok, det er bare ikke kunder, der står lige ude foran og bliver leveret. Det er folk, der ikke kommer til at slå døre ind, I skal ud og hente dem, forklare sammenhængen mellem det arbejde, de skal have og undervisningen. Tage det abstrakte ud af dansk, engelsk og it.

Det er også der, de kollektive screeninger falder ind.

Int: Er de faktisk obligatoriske for systemet?

Vi har brug for, at alle kan noget it, eller læse en manual.

Ejner: ja, fordi det også fjerner stigmatiseringen. Det har aldrig været sjovt at gå i skole. ”Skal jeg nu sendes ned på VUC?” Nej, nu kigger vi på virksomhederne. Vi har brug for, at alle kan noget it, eller læse en manual. Så er det ikke, fordi du er dum, men fordi du mangler nogle kompetencer.

Husk, at der er 80% af virksomhederne, der har under 20 ansatte. Der bliver et arbejde med at samle hold. De tænker ikke på uddannelse, før de mangler de rette kompetencer. Der skal vi ud og banke på døren. Der kommer ikke nogen væltende med et uddannelsespålæg.

Int: Hvordan bliver de motiverede?

Ejner: Vi har fjernet nogle økonomiske barrierer med stigningen i kompensation fra 80% til 100% og løst tilmeldelsesproblemer.

Det klassiske arbejde er, at vi skal ud til dem og fjerne det mærkelige i det. -Vise dem, at vi kommer med nogle flere ting, vi putter ned i deres værktøjskasse.

Int: Har det været modarbejdet af, at vejledningssystemerne har været nedskåret?

Ejner: Ja, men vejledningen er også vigtig fremover. Parterne har påtaget sig en større opgave i forhold til vejledning i og med, der også er afsat midler, men man skal være opmærksom på, at midlerne kun udløses, når parterne kommer med en tilsvarende mængde penge. Det er et 1:1-system i det at lave opsøgende arbejde.

Der vil blive et enormt behov for at løbe det her system i gang. Det er det, der skal sikre den enkelte, at han/hun har et arbejde og sikre, at vi har et velfærdssamfund.

Int: Det er jo hele løftet og kanaliseringen de rigtige steder hen.

Ejner: Når man producerer varer og er reelt selvforsøgende og tjener sine egne penge og betaler skat. Der er en enorm velstandsgenerator i uddannelsessystemet.

AMU-delen

Der var nogle, der havde forkølet sig på, at der var for mange AMU-kurser, men det er jo kun, når man kigger på det bredt.

Det næste er hele AMU-delen: der var nogle, der havde forkølet sig på, at der var for mange AMU-kurser, men det er jo kun, når man kigger på det bredt. Tømreren, der kigger, ser det jo ikke bredt, men ser efter det, hun eller han skal bruge. Der var så nogen, der troede, at bare man reducerede antallet, så blev det hele meget bedre. Vi sagde, at man bliver nødt til at have et AMU-system, som rækker fra industriarbejderen til orgelbyggeren. Er der kurser, der ikke bruges, så kigger vi på dem.

Vi har også set på at udbyde på mere fleksible måder. Vi vidste jo godt at hele den diskussion om misbrug gjorde, at pendulet var røget helt over i det rigide.

Int: Kan du give eksempler på det?

Hele spørgsmålet om 7,4 timers diskussionen, hvor det låste systemet, det bliver nu mere fleksibelt. Men det kan jo ikke implementeres på én gang, når vi har skrevet den sidste underskrift kl. 4 om natten.

Samtidig har det været nødvendigt at få lavet en genopretning af økonomien på AMU. Den eneste måde man kunne få AMU til at give overskud, var at lade være at udbyde, fordi taksteftersynet viste, at AMU i den grad var underfinansieret.

Int: er det regeringerne, der har beskåret AMU?

Ejner: Ja, det er det jo. Det er regeringen, der har gnavet i det. Sådan er det jo med Finansministeriet, man skal holde øje med dem. De er jo lidt ligesom Nidhøg1), der ligger nede og gnaver. Det er sket over mange perioder. Det betyder, at skolerne er blevet meget forsigtige, for hvis ikke de havde et tilstrækkeligt antal, blev det ikke gennemført, og det at aflyse aflærer folk at bruge systemet.

Så den økonomigenopretning på AMU var også en del af det at afstive huset. Samtidig med at vi så hæver AMU-godtgørelsen fra 80% til 100%.

De to elefanter

Det næste er så at sige, at vi skal have fokus på det vi jo godt ved: at der er to elefanter. Den ene er vores medlemmers motivation, den anden er arbejdsgivernes sendrægtighed. De kommer og siger: hvorfor er der ikke kommet nogen, der har lavet sådan nogen til os, vi skal bruge dem nu. Vi måtte kigge på, hvordan vi kunne gøre det.

Vi har haft hele diskussionen om VEU-centrene, man kan sige, at det var den moderløse institution. De er blevet fjernet, de nedlægges efter sommerferien, men til gengæld opstår de som fugl Fønix i RAR-regi for stadigvæk at sikre sammenhængen mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemet. Det er hele diskussionen om manglen på kvalificeret arbejdskraft, og det er derfor beskæftigelsessystemet er så nødvendigt at trække ind til at bruge uddannelsessystemet – der mangler nogle til at sørge for den koordination, at holddannelserne er der, det kan jobcentrene ikke overskue, de ser det for snævert i deres egen kommune.

RAR’ene får en ny rolle med 100 mio. kr. over de næste 4 år i at koordinere mellem beskæftigelse og uddannelse og for den sags skyld også vækstfremmesystemet, fordi vi har hele vækstfora- og socialfondsmidlerne og den slags, som man kan sætte i arbejde.

Man skal også bruge den forståelse, at vi ikke har et fuldstændig homogent arbejdsmarked i hele landet. De forskellige arbejdskraftregioner har forskellige behov.

Man skal også bruge den forståelse, at vi ikke har et fuldstændig homogent arbejdsmarked i hele landet. De forskellige arbejdskraftregioner har forskellige behov. Det kan vi sætte fokus på med RAR-systemet, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for. Hvad er det for nogle forudsigelser, vi kan gøre i vores opland i forhold til, hvad vi kan få behov for, så man kan supplere sin egen dialekt med de nationale forudsigelser og også på den måde give en bedre sikkerhed for, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.

Int: Jeg undrer mig over, at der ikke nogen kontakt til erhvervsskolerne med hensyn til at forny uddannelserne og sikre den relevante arbejdskraft.

Ejner: Det er ikke erhvervsskolernes opgave. Det er de faglige udvalgs opgave. Og det gør de ganske glimrende. Det kan du se på deres beskæftigelsesfrekvenser. Hvert eneste år skal de faglige udvalg indlevere en uddannelsesredegørelse, og hvis det er sådan, at beskæftigelsesfrekvensen falder under et vist niveau, bliver de indkaldt til en ekstraordinær forklaring om, hvad der er galt med deres uddannelser, hvis de ikke kan fastholde beskæftigelsesfrekvensen. Er det fordi de er på vej til at forsvinde, eller er der noget der skal fornyes? Man kan sige, at erhvervsuddannelserne er noget af det mest dynamiske, vi har, og som er bundet mest op på, at det skal give et arbejde. Hvis universiteterne var underlagt de samme krav om beskæftigelsesfrekvenser, så ville de i den grad få en anden oplevelse.

Det vi taler om her, er de mennesker, der er ude på arbejdsmarkedet. Man tager dybt fejl, hvis man tror, det er erhvervsskolerne, der udvikler uddannelserne. Det er det ikke. Det er arbejdsmarkedets parter.

Int.: Hvor skal man stå skoleret?

Ejner: Det er i Undervisningsministeriet. Hvis det fortsætter i en periode, bliver man stillet det spørgsmål: Synes I så, vi skal opretholde den her uddannelse?

Int: Jeg var ikke klar over, at der var en sådan justits.

Ejner: Men det er der. Og det er meget fornuftigt. Det er jo netop en markering om, at man laver uddannelse for samfundets og ikke for institutionens skyld. Det ansvar, man påtager sig som fagligt udvalg, er, at man leverer varen, man laver de uddannelser, der er efterspørgsel på. Det er sammenhængen mellem uddannelse, beskæftigelse og erhvervspolitik.

Det videregående erhvervsrettede uddannelsessystem

Når man har fået rejst nogle af søjlerne, er det næste at få skabt bedre udviklingsmuligheder i forhold til at kunne deltage i det videregående erhvervsrettede efteruddannelsessystem. Man skal kunne bevæge sig i huset, og man skal kunne finde rundt. Derfor bliver der ét samlet system for udbud af almen, AMU, og erhvervsrettet videregående uddannelse, der skal bruges af alle både til at informere om muligheder, at tilmelde sig og også søge kursusgodtgørelse. Én platform, helt netbaseret.

Hvis I kigger på huset og sammenligner med Tyrkiet: søjlerne er blevet bygget, vi er klar til næste fase. Det hele bliver ikke lavet på én gang. Vi skal videre ad den vej.

Int: Hvordan kan den enkelte komme videre op i systemet?

Ejner: Man får fjernet de formelle barrierer i og med, man får lavet en bedre realkompetencevurdering. Også får stillet krav om at institutionerne skal anerkende realkompetencevurderingerne. Det har været sådan, at jo længere man bevæger sig opad i systemerne, des mere autonome har institutionerne været. Og der har vi været nødt til at sige, at det kan I ikke håndtere, og derfor bliver I nødt til at bruge noget energi på, at vi får et system, hvor vi sikrer, at I anerkender et realkompetencesystem.

Int: Er det ministeriet der skal sikre det?

Ejner: Ja, det er jo parterne, der skal lave en rådgivende struktur.

Nu er vi ovre i et nyt ministerium (red: Uddannelses- og Forskningsministeriet), der skal vænne sig til at lege med arbejdsmarkedets parter. Det bliver de lidt forbløffede over, det er de ikke vant til. Det kommer vi til at arbejde med. Det er mere nyt for dem end det er for os.

Int: Det er nogle barrierer.

Vi skal have gennemsigtighed, og vi må se på økonomien, for der er en enorm spredning i de priser, der er på kurserne, som ikke umiddelbart er forklarlige.

Ejner: Vi skal have gennemsigtighed, og vi må se på økonomien, for der er en enorm spredning i de priser, der er på kurserne, som ikke umiddelbart er forklarlige. De barrierer vil vi ikke finde os i fremover, vi vil have en gennemsigtig prisstruktur. Vi kaster jo mange kompetencepenge efter det.

Int: Tror du I kan komme igennem med det?

Ejner: Det plejer at være sådan, at de der kommer med pengene også får lov at bestemme musikken.

Det er et helt nyt område. Vi er på vej ind i noget stort og nyt. Vi har rejst søjlerne.

En stor gruppe af vores medlemmer får behov for at tilegne sig kompetencer, som udbydes af det videregående uddannelsessystem. Og egentlig har jeg mest lyst til at sige, at det er lige meget, hvem der udbyder, så må de, der kan levere det bedst, gøre det. Det skal ikke være sådan, at de forskellige arbejdere er lukket ind i hver deres institutioner med mure omkring, det må være sådan, at de kan gå derhen, hvor de kompetencer, de har behov for, udbydes.

De ufaglærte prioriteres i trepartsaftalen

Int: Er der nogle grupper, der får mere end andre ud af trepartsaftalen?

Ejner: Ja, den prioriterer dem, der er mest -udsatte, de ufaglærte. Og det var hensigten fra starten. Men det er helt bevidst. Vi har brugt flest penge og mest fokus der. Af de 81 punkter i trepartsaftalen er der flest punkter, der peger på de ufaglærte. Det hænger igen sammen med, at vi skal give vores medlemmer de redskaber, som er nødvendige for at de kan få beskæftigelse.

Samlet vurdering af aftalen

Int: Er der ikke noget, du er utilfreds med, hvor du siger: at det gik ikke?

Ejner: Nej, vi havde selvfølgelig større ambitioner, ellers var vi fantasiforladte, men der er skabt muligheder, så vi kan sætte nogle vinduer og døre i. Det er jo en trepartsaftale, og der er mange interesser. Der er kommet et godt resultat ud af det, som vi er rigtig tilfredse med og stolte af.

Int: Gælder det både kvalitativt og pengemæssigt?

Ejner: Ja, vi fik løst den gordiske knude, som lå i de ikke forbrugte VEU-midler. De meget store opsparede midler, som vi fik ud at arbejde.

Der er penge på bogen til at sætte vinduer og døre i de næste etager.

Der ligger stadig 1 mia. i uforbrugte midler, når denne aftale udløber. Dem tager vi hul på, når den tid kommer, så må vi se på, hvordan det har fungeret. Der er penge på bogen til at sætte vinduer og døre i de næste etager. Der er godt med penge i den, for vi har fået slæbt penge med.

Diskussionen gik på, om pengene var en del af regeringens råderum, eller det var vores penge? Det fik vi løst, der skulle komme to med en nøgle: arbejdsmarkedets parter. De skulle ikke bruges til skattelettelser.

DA og LO var enige, det er helt nødvendigt i en trepart. Det er kun det, vi siger i fælleskab, der betyder noget.

Har vi fået et mere sømløst system, som var ét af LOs ønsker?

Ja, det har vi, vi har fået et mere sømløst system, især ved anerkendelsen af kompetencer. Ved gennemskueligheden og anerkendelsen af kompetencerne.

Er VEU kommet tættere på virksomheden?

Ja, at man kan afholde kurserne på virksomhederne. Men især ved at vi har slået et dogme ihjel, nemlig at AMU ikke er kompetencegivende. Der kommer prøver på alle AMU’er.

AMU var lidt en halvfjerdser- ting, i bedste fald kunne man få et deltagerbevis.

Int: Ja, det var netop et af jeres ønsker fra sidste år.

Ejner: Ja, de resultater man får gennem tests, kan bruges som byggeklodser, så skal man ikke igennem en diskussion om, hvorvidt en realkompetence nu også er rigtig og kan bruges i det videre system. Der bliver også en digital national bank med beviserne, så de ikke er svære at finde. Beviset er ikke blevet spist af hunden.

Int: Er uddannelsesinstitutionerne blevet mere ansvarlige?

Ejner: Det kan være svært at sige noget om, men vi har i hvert fald sendt temmelig mange penge ud til dem. Man skal lige huske, at det ikke kun var en genopretning, vi fjernede rent faktisk også omprioriteringsbidraget på efteruddannelsen de næste fire år.

Int: Har VUCerne fået en større rolle?

Ja, det har de, fordi der er et større fokus på almen uddannelse for voksne, det er sjældent at et system får to nye fagområder ind.

Int: Ja, det har taget lang tid. Det er derfor, det er godt, at have en fyr som dig siddende gennem mange år, så der kan holdes fast i det.