Aftalen giver en ny tillid til systemet

Jannik Bay

Den 17. januar foretog Voksenuddannelse et interview med Jannik Bay, uddannelseschef i DA, om resultaterne af VEU-trepartsaftalen. Interviewere: Søren Fersløv Andersen og Birgit Smedegård Olesen.

Den røde tråd i interviewet gav næsten sig selv, da vi havde lavet et interview i december 2016 i Voksenuddannelse om DAs forventninger til den dengang forestående trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse.

Samlet vurdering af aftalen

Int: Det er en privilegeret interviewsituation, at vi kan holde resultaterne op mod ønskerne og se, om der er en sammenhæng. Vil du starte med at vurdere det generelle tilfredshedsniveau med aftalen som helhed: meget tilfreds – tilfreds – mindre tilfreds?

Jannik: DA er temmelig tilfreds med aftalen. Vi synes, det er en god aftale. Der er selvfølgelig altid ting, vi gerne havde set, man havde gået længere med eller havde udviklet, men som en samlet aftale synes vi, den er rigtig god.

Int: Kunne du sige noget om, hvad I godt kunne have tænkt jer, der var med i højere grad. Hvad var udgangspunktet?

Hvis de ikke kan få medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, så må de sige nej til ordrer, og det er skidt for virksomhederne, og skidt for medarbejderne.

Jannik: Vi kan se på, hvad der var vores udgangspunkt. Det var, at virksomhederne lægger stor vægt på efteruddannelse. Hvis de ikke kan få medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, så må de sige nej til ordrer, og det er skidt for virksomhederne, og skidt for medarbejderne, fordi der ikke bliver dannet nye jobs. På den måde bliver det også skidt for Danmark. Men vi så også en situation, hvor den samlede efteruddannelsesaktivitet var på uændret niveau ude i virksomhederne, mens aktiviteten på AMU var faldende. Det vil sige, at virksomhederne fravalgte det offentlige system til fordel for andre løsninger fx på det private marked eller interne kurser.

Virksomhederne oplevede, at de ikke kunne få de kurser i AMU, som de havde behov for, eller kurser ikke blev oprettet. Derfor måtte man fx i nogle tilfælde købe kurser hos de private udbydere til en meget højere pris. Det er jo klart utilfredsstillende, når man har et stort system, som man har en ambition om skal fungere.

Samtidig så man en tendens ude i samfundet, hvor markedet og konkurrencen skifter hurtigere, og der er øget digitalisering. Så der er et krav om, at man kan lave tilpassede og fleksible kurser, som passer til virksomhedernes situation. De meldinger, vi fik fra virksomhederne, var, at systemet var blevet for bureaukratisk og ufleksibelt.

Øget fleksibilitet

Int: I dine krav til den nye aftale sidst lagde du hovedvægten på, at kursernes organisering skulle være mere fleksibel. Nu bruger du også begrebet fleksibilitet til den situation, hvor arbejdsmarkedet forandrer sig med stigende hastighed.

Jannik: Ja, men vi synes, at trepartsaftalen i godt omfang tager hånd om de udfordringer. Fx at man med trepartsaftalen nu får mulighed for at opdele AMU-kurser i delmål, så man kan nøjes med at tage den del af et kursus, man har brug for, eller man kan kombinere dem med andre kurser, også fx med eksterne kurser fra det private marked. Og fjernelse af andre, bureaukratiske ting fx om brugen af gæstelærere. Det giver en ny fleksibilitet for virksomhederne.

Der kommer også øget fleksibilitet med hensyn til at få nye leverandører ind på markedet med udbudsrunder mindst hvert fjerde år, og at der kan være løbende godkendelse af nye leverandører, hvis der er behov for det. Det giver ny fleksibilitet, som har været savnet de sidste 9 år siden sidste udbudsrunde.

Og der kommer ny fleksibilitet ved at man i højere grad anerkender og bruger realkompetencevurdering og ser på, hvad medarbejderen reelt kan fremfor hvad, han måtte have papir på. Det kan være nyttigt, hvis han skal læse videre på et kursus eller gerne vil have et afkortet kursus, fordi han kan noget af det i forvejen og ikke ønsker at spilde sin tid unødigt.

Realkompetencevurdering som et centralt element

Int: Angående den øgede brug af realkompetencevurdering, som er et vigtigt element, hvordan forestiller du dig, at det værktøj kan bruges?

Jannik: Man har sådan set allerede i dag erfaringer med brug af realkompetencevurdering, hvor man kan få tjekket sine realkompetencer. Det har fungeret nogenlunde i forhold til AMU-systemet, men det har ikke fungeret i forhold til fx den videregående efteruddannelse. Der siger man nu, at man skal have mulighed for at få tjekket, om man som faglært eller ufaglært har nogle kompetencer, som gør, man kan gå direkte ind i det videregående system.

Int: Hvem skal lave den realkompetencevurdering?

Jannik: Det vil ofte være ude på institutionerne i samarbejde med medarbejderne.

Int: Det er jo noget nyt, kan man få dem til det?

Jannik: Det tror jeg, for det er blevet et mere prioriteret område, og der er blevet fastlagt nogle klare rammer. Der er blevet nedsat nogle følgegrupper, så der vil være nogle der puster stærkt i nakken, så der vil ske noget. Ministeriet er ansvarlig for det sammen med parterne. Det gælder særligt på det videregående område.

Almen VEU

Int: Hvad med det almene VEU. Kan du sige noget om VUC’ernes rolle?

Jannik: Fokus i aftalen er i høj grad på faglært og ufaglært arbejdskraft, og VUCerne kan spille en betydelig rolle, fordi de almene kompetencer spiller en højere og højere rolle i flere brancher i det daglige, fx med it og instruktionsbøger skrevet på både dansk og engelsk.

Det er også vigtigt at sikre, at medarbejderne har kompetencen til at tage andre kurser, som er nødvendige, fordi ens arbejde og job udvikler sig.

Int: Er der sket en stigning i betydningen af det almene i den nye aftale?

Aftalen adresserer det problem, at undersøgelser viser, at der er 600.000 mennesker som har svært ved at læse og skrive.

Jannik: Der har været stort fokus i forhandlingerne på, at de almene kompetencer er væsentlige, for aftalen adresserer det problem, at undersøgelser viser, at der er 600.000 mennesker som har svært ved at læse og skrive. For nogle betyder det ikke så meget i det daglige, mens andre ville kunne få en væsentlig fordel og virksomhederne vil kunne få en bedre medarbejderskare, hvis man fik det op at køre. Det har man diskuteret meget i forhandlingsforløbet. Og nu er man bl.a. ved at følge op og udvikle, hvordan man strikker noget sammen om de to nye FVU-fag engelsk og it.

Der er også fokus på det almene system i aftalen bl.a. med etableringen af den opsøgende indsats og med fokus på etableringen af fællesscreeninger. Det er en del af det almene område, som er mere besværligt at gå ind i, fordi der kan være nogle fordomme, hvis det nu fx er grundlæggende læse- og regnekompetencer. Det er der mange, der har problemer med. Der er stadig ofte en følelse af, at ”det nok bare er mig, der er dum”. Der har været gode erfaringer med at se det mere bredt og gå ud på en virksomhed til en medarbejdergruppe i stedet for at se på enkeltmedarbejdere. Det bliver der også sat fokus på med aftalen.

Motivation hos virksomheder og medarbejdere for at bruge efteruddannelse

Int: I hvilken grad har man et problem med medarbejdernes og virksomhedernes motivation for at bruge efteruddannelsen?

Jannik: Det er klart, at der kan ligge nogle udfordringer. Virksomhedernes motivation og aktivitet indenfor VEU har ligget nogenlunde konstant over årene. I forhold til medarbejdernes motivation viser undersøgelser, at der er stor variation. Der er en tendens til, at de, der allerede er veluddannede, mener, de har behov for mere, mens ufaglærte ikke synes, de har behovet i samme udstrækning. Det kan være en udfordring, da begge parter – både arbejdsgiver og medarbejder – gerne skal kunne se en mening med voksen- og efteruddannelse.

Int: Ligger der i aftalen nogle bedre redskaber til at motivere medarbejderne?

Jannik: Man kan pege på etableringen af en omstillingsfond på 100 mio. kr. og på det opsøgende arbejde for eksempel, så medarbejderne bliver opmærksomme på de muligheder og fordele, der ligger i at efteruddanne sig.

For arbejdsgiverne ligger der også motivation i, at man i højere grad kan få nogle kurser, som passer direkte ind i virksomhedernes hverdag.

Ændringer i AMU-systemet har været det vigtigste

Vores fokus har især været på AMU-systemet, fordi der har været det store fald på 30 % inden for de sidste år. Det blev vi nødt til at håndtere, fordi man ellers lige så godt kunne lukke og slukke for AMU. I det almene har man ikke set den udvikling, snarere det modsatte.

Vi har lagt stor vægt på den fleksibilitet, som er opnået. Ud over det vi har talt om, er der bl.a. den delvise afskaffelse af karensperioden.

Vi har lagt stor vægt på den fleksibilitet, som er opnået. Ud over det vi har talt om, er der bl.a. den delvise afskaffelse af karensperioden. Den ville vi have fjernet helt, men det er den desværre kun blevet delvist. Det er den regel om, at man skal have været ansat i 14 dage, før man kan komme på kursus. Det er uhensigtsmæssigt, fordi nogle har behov for at komme på kursus med det samme for at få nødvendige kvalifikationer. Den er kun blevet fjernet for den del af arbejdsmarkedet, hvor der er vejrligsbestemmelser. Men der kan sagtens være andre områder, hvor man har behov for et kursus, når man kommer ind som nyansat, og ikke lige har kompetencer, som er nødvendig for at bestride stillingen.

LO og DA var enige om at vi gerne ville have den regel fjernet helt, men ministeriet var urolig for det på grund af tidligere svindelsager, hvor man lavede fiktive ansættelser på fiktive kurser. Vi er meget uenige i, at angsten for svindel og enkelte brådne kar, hvor nogle udnytter ordninger, skal bremse for, at arbejdsmarkedet som sådan har den mulighed. Så vi vil stadig arbejde for, at karensordningen bliver helt afskaffet.

Int: Har den svindel virkelig haft så stort omfang, at man lader det stå i vejen for indlysende forbedringer?

Jannik: Det kan man diskutere, det er relativt set kun få eksempler. Men det har været ikke ubetydelige beløb i kroner og øre. Derfor har ministeriet været optaget af de sager.

Int: Det kan måske også have haft sammenhæng med, at AMU gennem længere var så økonomisk udsultet at man gjorde det af nød for at få det til at løbe rundt.

Jannik: Nej, svindelsagerne har været lavet af dubiøse typer, og det er økonomisk svindel. Det er selvfølgelig ikke i orden

Men når man ser bort fra det, havde AMU behov for at få nogle bedre økonomiske rammer, og det er også en del af aftalen. Det er vigtigt, at man får et mere konsolideret system både i form af, at aktiviteterne går fra rammestyring til aktivitetsstyring, så man ikke har en fast afgrænset kasse, men at man godt må udvide og vækste udover de umiddelbare ønsker. Det er en stor ændring.

Og vi har takststigninger på 70 mio. kr. og en omlægning af godtgørelsessystemet, så det bliver mere stabilt på den måde, at arbejdsgiveren betaler efter det reelle behov. Hvis der er et øget behov for betaling til godtgørelse, stiger VEU-bidraget, der opkræves hos virksomhederne. Hvis der er faldende behov, sætter man det ned. På den måde undgår man at få den uheldige opsparing gennem årene, som rigsrevisionen også kritiserede i en årrække forud for forhandlingerne. Den var i en størrelsesorden på 3 mia. kr. Det er jo spild af penge, når de blot står urørte på en opsparingskonto i ministeriet.

Det er nogle af de opsparede midler, der bruges til at finansiere forbedringer i den nye aftale.

Int: Vurderer du, at der nu er grobund for, at virksomhederne i højere grad vil bruge det offentlige system frem for det private system?

Jannik: Ja, det er klart, at det vil bidrage til, at man får en ny interesse for og tillid til systemet, og at man synes, at de nye håndtag som øget fleksibiliet og responsivitet over for arbejdsmarkedets behov også må forventes at ville lede til en øgning i aktiviteten, så AMU systemet bliver brugt mere.

Int: Man kunne jo godt forestille sig, at DA ville synes, at det kunne være glimrende med et mere privat end et stort offentligt system.

Jannik: Ja, det er også en løsning, der er overvejet, men faktisk er der blandt vores medlemmer en god opbakning til systemet som konstruktion, fordi det sikrer, at både små og store virksomheder kan få adgang til uddannelse. Samtidig indebærer systemet et overblik over et marked og nogle kurser, som er udarbejdet i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. Vi tror på, at det er en fordel at have et system, som parterne og staten er sammen om at drive.

Int: Er DA lige så begejstret for partssystemet, som LO er?

Jannik: Jeg ved jo ikke, hvor LO ligger på skalaen, men vi synes, det er meget fornuftigt at AMU hviler på parterne, fordi det er arbejdsmarkedets parter, der i det daglige bevæger sig rundt ude på arbejdspladserne og derfor kender behovet. Det giver derfor god mening, at det er parterne der er med til at fastlægge, hvilke kurser, der udbydes.

Hvordan sikrer aftalen de rigtige kompetencer?

Int: Der har i de store byggeprojekter været problemer med at få arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Kan det system, vi har, blive bedre til at løse det?

Jeg tror ikke, at efteruddannelse i et snuptag kan løse de mischmatch, der er på arbejdsmarkedet, fordi vi er i en situation hvor der er mangel på arbejdskraft i flere brancher i flere regioner.

Jannik: Jeg tror ikke, at efteruddannelse i et snuptag kan løse de mischmatch, der er på arbejdsmarkedet, fordi vi er i en situation hvor der er mangel på arbejdskraft i flere brancher i flere regioner. Men når vi får et bedre voksen – og efteruddannelsessystem, får vi også bedre løbende vedligeholdelses- og udviklingssystemer i forhold til medarbejdernes kompetencer.

Int: Synes du, at hovedopgaven til at vedligeholde danskernes kompetencer ligger i erhvervsskole- eller efteruddannelsessystemet?

Jannik: Der vil jeg ikke lave nogen skelnen, da det er to redskaber. DA har stort fokus på, at der mangler og kommer til at mangle erhvervsuddannede i fremtiden. Vi har stort fokus på, at der løbende bliver uddannet flere. En del af trepartsaftalen er også, at man øger bonussen for at tage praktikanter ind. Men når det er sagt, vil det jo også være væsentligt at øge kompetencerne gennem livet, og der spiller efteruddannelsessystemet en stor rolle.

Aftalens store linjer og konkrete forbedringer

Int: I DAs ønsker til en aftale, som det kom frem i vores sidste interview, havde I en lang række helt konkrete krav til ændringer i AMU-systemet mere end et ønske om at ændre grundlæggende i voksen- og efteruddannelsessystemet. Som jeg læser aftalen, har den en flot, men lidt luftig indledning om et nyt efteruddannelsessystem, men en lang række gode konkrete forbedringer.

Jannik: Jeg synes, aftalen står på begge ben. Både det overordnede med at vi skal udvikle systemet til at blive solidt og fremtidssikret – det handler bl.a. om omlægningen af finansieringen og fleksibiliteten og brugen af realkompetencevurdering. Det handler også om at lave en samlet digital indsats, som skal tage højde for de digitale udviklinger og udfordringer, der findes. Og når det er sagt, er der også en række mere konkrete håndtag, der er skruet på. Det er en række konkrete forbedringer, hvor man har listet op, hvor man kunne gøre systemet bedre.

Int: Jeg har svært ved at se den store samlede digitale indsats i aftalen.

I digital undervisning kan du i højere grad være dig selv og tage din efteruddannelse, fx i fjernundervisning, i højere grad hvor og hvornår, det passer dig.

Jannik: Der bliver lavet en samlet digital udviklingsplan, som skal konkretiseres fremover i implementeringsarbejdet. Det er klart, at de digitale muligheder også kan øge motivationen. I digital undervisning kan du i højere grad være dig selv og tage din efteruddannelse, fx i fjernundervisning, i højere grad hvor og hvornår, det passer dig. Det giver helt andre fleksible muligheder, også i individualiseringen af undervisningen til den enkeltes behov.

Der er nedsat arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med det. Det er UVM der har ansvaret for at rulle aftalen ud – sammen med parterne naturligvis.

Int: Til sidst: DAs administrerende direktør, Jacob Holbraad, udtalte i pressemeddelelsen en tilfredshed med de redskaber, der ligger i den nye aftale.

Jannik: Ja. Det grundlæggende er, at der med aftalen bliver skabt en ny tillid til systemet. En ny fleksibilitet, der sikrer at kurserne kan opfylde virksomhedernes behov. Samtidig får man bedre økonomiske rammer både for udbydere, driften af kurser og godtgørelsen til kursisterne, som bliver aktivitetsbetingede. Også den nye portal med elektronisk oversigt over alle kurser og automatisk tilmelding og udregning af godtgørelse vil medføre en betydelig afbureaukratisering.