Ministeren om gymnasiereform: »Jeg ønsker et stærkere hf«

”Et stærkere hf skal løse problemerne med et for stort frafald. Mere virkelighedsnære erfaringer og professionsrettede forløb skal ind på uddannelseslinjerne. De, som vil videre på de lange videregående uddannelser, skal have en stærkere ballast. De studerende skal blive mere bevidste om deres studievalg, og de danske uddannelsesinstitutioner skal blive bedre til sætte fokus på karriereplan­lægning”.

Det var nogle af de budskaber, som mini­steren for Børn, Undervisning og Ligestilling, Ellen Trane Nørby, slog fast, da Voksen­uddannelse ved Birgit Smedegård Olesen og Søren Fersløv Andersen interviewede hende i september om den nye hf, som gymnasiereformen fører til.

Interviewer: Reformen indeholder ekstra løft af hf: faglighed, målretning og fleksibilitet. Kunne ministeren beskrive, hvad der er det særligt moderne ved det moderne hf? Hvad har du særlig ønsket at gøre bedre i det moderne hf?

Ellen Trane Nørby: Eleverne skal have meget mere virkelighedsnære erfaringer på hf. De skal spores bedre ind på, hvor de er på vej hen. Og det skal gøres meget mere anvendelses- og professionsrettet fremover end det fokus, der ofte har været på det akademisk orienterede.

Når vi ønsker en modernisering af hf, er det både for at få et stærkere hf, en hf hvor vi får reduceret frafaldet, hvor det bliver et virkelighedsnært hf. Hvor også fagligheds­diskussionen får et omdrejningspunkt i relation til de fagområder, som rigtig mange unge, der tager en hf, søger ud i efterfølgende. Også at vi fastholder den stærke fleksibilitet, der skal være, fordi fleksibiliteten både når vi taler om den 2-årige hf og hf-enkeltfag er vigtig i forhold til den målgruppe, der tager hf.

Når vi taler om styrket faglighed, taler vi både om et konkret timeløft i dansk og matematik, en styrkelse af fagligheden i nogle af fagområderne, men også det at der i de enkelte fagpakker skal indgå både praktik- og projektforløb. Det er væsentligt at sørge for, at eleverne også får nogle mere virkelighedsnære erfaringer med de fagområder, de har valgt. Det er noget, vi ved fra nogle af de steder i landet, hvor der er kørt forløb med f.eks. hf-omsorg, hf-uniform – hvad man nu har valgt at kalde det forskellige steder – at det giver en toning af uddannelserne, som også er med til at spore eleverne langt mere ind på, hvor det er, jeg er på vej hen.

Vi ved i forhold til hf’erne at størstedelen af dem, ca. 8 ud af 10, vælger de korte og mellem­lange uddannelser, mens færre vælger de lange ­videregående uddannelser. Derfor er det vigtigt, at vi kigger på, hvordan hf i høj grad kan blive mere professionsrettet, så vi også formår at løfte en gruppe af unge, som er mere anvendelsesorienterede i deres faglighed end den her akademisk boglige orientering, som ellers har været prægende for vores gymnasiale uddannelser.

Den udvidede fagpakke gør, at de der vil videre på de lange videregående uddannelser får en langt bedre ballast. I dag kan vi desværre se et alt for stort frafald på disse uddannelser blandt de unge, der kommer med en hf-baggrund.

Interviewer: Hvordan vurderer du de nye hf’ere – de moderne hf’ere – bliver de dygtigere end de gamle hf’ere?

Ellen Trane Nørby: Det er målet, ja, og jeg tror, det virker, både løftet i dansk og matematik, men også det løft, at man får lov at fordybe sig i nogle lidt sære områder i forhold til at gøre det mere praktik- og praksisnært, og det at få projektforløbene ind, hvor eleverne også arbejder meget målrettet med, hvordan man får koblet fagligheden til, hvordan jeg skal bruge det i mit eget faglige forløb? Hvordan er det jeg kan sætte min faglighed i spil i forhold til også nogle professions­rettede uddannelser efterfølgende.

Det kommer alt andet lige til at betyde, at vi får nogle stærkere elever, der forlader det moderne hf, og forhåbentlig også nogle elever, som er bedre rustet til deres videre uddannelsesforløb eller deres videre jobforløb.

Hvis vi kigger på de unge, der bruger hf som et springbræt ind i de lange videregående, så skal de jo have den udvidede fagpakke og det er et markant fagligt løft i to eller flere fag som vil sikre, at de har en helt anden faglig ballast, når de starter på en lang videregående uddannelse. Og der kan vi desværre se i dag, at de unge, der har en hf i bagagen, har et større frafald på de lange videregående uddannelser end de unge der kommer fra den 3-årige gymnasiale uddannelse. Og det er måske ikke så sært, for hvis vi kigger på det i dag, så er der 1625 timer på hf-uddannelsen og der er de 2470-2630 timer på den 3-årige gymnasiale uddannelse alt afhængig af om det er hhx’en, htx’en eller stx’en.

Og der kan man sige, at med den udvidede fagpakke, så styrker vi i høj grad fagligheden for de unge der ønsker at bruge hf som et afsæt til de lange videregående uddannelser. Det vil ­betyde, at vi får nogle dygtigere elever ud i den anden ende.

De studerende skal blive mere afklarede om deres kommende studievalg. Der skal arbejdes meget mere med ­karrierevalg

Interviewer: Bliver hf’erne også i forløbet mere ­afklarede i forhold til deres kommende studievalg?

Ellen Trane Nørby: Det er målet. Man kan ­sige, at det skal de også blive på de tre-årige gymnasiale uddannelser. Der skal de også blive mere afklarede. Det er derfor, der skal arbejdes mere målrettet med karrierevalg, som jo ikke bare handler om, hvad er det, jeg kan blive, men også hvad jeg har lyst til, hvad er det egentlig, jeg ­interesserer mig for, fordi vi har behov for den større refleksion, så man ikke ender med at vælge det, mor eller far synes eller tænker, eller at man egentlig ikke har noget oplyst grundlag at gøre det på. Og det vi kan se fra de hf-forløb rundt i landet, hvor man har kørt sådan mere professions­rettede forløb, der bliver eleverne mere afklarede. Nogle af dem bliver også afklarede på, at det var slet ikke det, jeg skulle, men det er jo også en sund afklaring, at man på den måde egentlig finder ud af, at det var ikke den vej, jeg havde lyst til at gå.

Uddannelserne i Danmark er ikke gode nok til at sætte fokus på karriere­planlægning. Det skal ikke starte den dag, du har huen på hovedet

Interviewer: Kan uddannelsesinstitutionerne lave en sådan karriereplanlægning?

Ellen Trane Nørby: Det er vi ikke gode nok til i Danmark i dag. De er længere fremme andre ­steder. Fx så jeg det praktiseret i Grønland, da jeg var oppe at se deres gymnasiale uddannelser. ­Karriereplanlægning starter ikke den dag, du har huen på hovedet. Det handler blandt andet om, hvor længe man er indstillet på at læse.

Almen dannelse er der stadig, og det at sætte fokus på at være professions­rettet, virkelighedsrettet og praksis­orienteret er ikke en modsætning til en stærk almen dannelse

Interviewer: Er den almene dannelse stadig til stede i den moderne hf?

Ellen Trane Nørby: Ja, det er den da i høj grad. Lige såvel som den er til stede i de øvrige. Ikke bare gymnasiale uddannelser, men også i vores øvrige ungdomsuddannelser. Vi skærper den almene dannelse med det gymnasieforlig, vi har lavet før sommerferien. Det var også noget af det, vi ønskede fra regeringens side, fordi almendannelsen og uddannelsen skal gå hånd i hånd. Vi kan se nogle unge mennesker i dag, som simpelthen har behov for at blive både bredere funderet almen dannelsesmæssigt, kundskabsmæssigt men også afklaret på sig selv og udfordret på sig selv til kritisk tænkning, til refleksion over, hvad det er jeg vil, hvor er det, jeg er på vej hen, hvad er det for en rolle, jeg spiller i verden.

Det handler også om at få et lidt større blik, end hvad der lige foregår omkring min egen næse? Og almendannelsen kommer også til fortsat at spille en større rolle, end den har gjort i dag. Det er også en vigtig del, at man bliver mere virkelighedsorienteret og praksisorienteret. Det er ikke en modsætning til at være almendannende. Man kan godt både være professionsdannende og almendannende, og det er sådan set vigtigt at have med. Hf vil også stadig have en bred sum af forskellige fagområder, altså at man får kundskaber på en lang række områder, som man også skal almendannelsesmæssigt, at man både får det historiske, at man får det naturvidenskabelige, at man kommer rundt omkring en række af fagområderne, og det er jo ikke på bekostning af det, at vi får et mere praktik- projektorienteret – og virkelighedsnært hf.

Et stærkere hf skal løse problemet med et katastrofalt stort frafald fra ­uddannelsen.

Interviewer: Er der ulighed mellem de gymnasiale uddannelser?

Ellen Trane Nørby: Sådan oplever jeg det ikke. De har hver sin profil. Forskellige uddannelser kan forskellige ting og retter sig mod forskellige ting. Der er i dag et katastrofalt stort frafald på hf. En stærkere hf skulle løse det problem. Og hf giver mulighed for, at man med overbygningen kan få adgang til alle videregående uddannelser.

Vi så gerne, at de studerende tager hf-enkeltfag på overbygningen uden at skulle til storbyerne og tage gsk fag.

Interviewer: Angående faglig supplering: Forholdet mellem GSK og overbygningsfag: Hvorfor ­foretrækker man overbygning i hf-enkeltfags-­systemet fremfor at bruge GSK? Kunne man ikke ligeså godt nedlægge GSK og bruge hf-enkeltfag i stedet for – i lyset af at det fremover vil blive rettet mere mod opnåelse af studiekompetence til de lange videregående uddannelser?

Ellen Trane Nørby: Vi mente i starten, at man kunne nøjes med hf-enkeltfag og ikke behøvede GSK. Vi så gerne, at eleverne tager overbygningen uden at skulle flytte ind til de større byer, der har GSK. Reglerne for at modtage SU vil blive de samme for overbygningen som for GSK.

Den enkelte institution har frihed til at tilrettelægge fagpakkerne til det, der passer til deres udbud.

Interviewer: Fagpakkerne: hvis man forestiller sig fagpakker, som sikkert især vil ligge på andet år, skal de være snævert rettet mod en videregående uddannelse?

Ellen Trane Nørby: Det lægger vi os ikke fast på, det må den enkelte institution finde ud af. Hvad er det, der er hensigtsmæssigt her hos os? Vi har jo nogle meget små hf-udbud, som ligger sammen med læreruddannelsen, hvor eleverne efter eksamen søger ind på læreruddannelsen. Her vil det være oplagt, at man tager nogle hensyn og retter fagpakken mod læreruddannelsen. Andre steder, hvor man har et bredt hf-udbud, er det noget andet. Nogle steder vil man sige: vi kan se, at ­vores elever søger i højere grad mod nogle af de merkantile, tekniske, finansøkonomiske eller datamatiker-uddannelser. Andre steder vil det være omsorg. Det må man vurdere ud fra den lokale sammenhæng, man indgår i, og så er det klart, at jo større udbud man har, desto flere muligheder har man for at udbyde forskellige ting. Sådan er det jo allerede i dag, og det tror jeg sådan set ikke vil være anderledes i forhold til det at få de her fagpakker ind.

Den enkelte institution skal afgøre, hvordan fagpakkerne konstrueres, og hvilke fagtoninger der passer med de obligatoriske fag.

Interviewer: Fagpakkerne skal de spille sammen med de obligatoriske fag fx dansk?

Ellen Trane Nørby: Det skal de i høj grad. Det er klart for både de naturvidenskabelige fag, matematikfag, danskfag. Har man valgt en fagpakke på omsorgsdelen, så er det naturligt, at man også har en kobling på, hvad der ligger i en omsorgssektor, både medicinkendskab, hvis vi tager det sådan snævert set, hvad er det for en forståelse for kroppens anatomi, hvad er det for nogle forskellige ting, der gør sig gældende. Der gør man jo også – hvis man kigger på de hf-kurser, som allerede udbyder et sådant fagpakkeforløb i dag, der har man både noget, der handler om idræt, fordi det også i høj grad handler om forståelsen for, hvordan mad, krop, biologi hænger sammen.

Nogle steder har man også psykologi i de pakker i dag, fordi man siger, at det handler om os mennesker, det handler om hvordan omgås vi hinanden, og andre ting, men som sagt, det er ikke noget, vi har bestemt, hvad der skal ligge i de enkelte fagpakker. Det er den enkelte institution, der skal ­afgøre det. Og netop også sørge for, at man har en faglig toning, ikke på bekostning af at man skal have litteraturanalysen og man skal have de andre faglige ting, men fordi det er en naturlig støtten op omkring det også at have nogle fag­pakker, man har nogle andre fag, der er med til at bakke op om.

Det er ikke anderledes end på gymnasierne. Jeg tror sådan set heller ikke, det er nyt for størstedelen af underviserne at arbejde med, hvordan fagpakkefag og studieretningsfag kan spille godt sammen.

Interviewer: Ja, som eksempel en dansklærer skal hun så i danskforløbet både give plads til, at der er nogle der har en fagpakke, der er vendt mod velfærdsområdet, og nogle andre elever på holdet er vendt mod et naturvidenskabeligt område, og nogle tredje er vendt mod et matematisk område.

Ellen Trane Nørby: Sådan vil man jo oftest ­ikke pakke klasserne. Men det her er ikke anderledes, end det er på de treårige gymnasiale uddannelser, hvor man allerede i dag i fagene arbejder på, hvordan kan de her  støtte op omkring studieretningsfagene. Det her er ikke noget nyt, og jeg tror sådan set heller ikke det er nyt for størstedelen af underviserne, at man både har hele kundskabstilegnelsen og hele det stærke indhold, der ligger i fagene, og samtidig også er bevidst om, hvad det er for nogle studieretningsfag, hvad det er for nogle fagpakkefag, hvor man også skal ­have en bevidsthed om dansk.

Der er ingen tvivl om, at i nogle professioner der bliver dansk meget et instruktionsfag, så er det jo vigtigt, at man kan skelne mellem hvad der er litteraturanalysen, hvad er den skønlitterære form, hvad er instruktionsdansk, hvad er det for nogle ting, man skal være bevidst om, hvis man skriver i et sprog, som ikke må kunne misforstås i forhold til hvilke begreber, man bruger. Det er jo ikke på bekostning af, at man så har en stærk faglig danskundervisning. Det er sådan set bare en skærpelse af, at der er forskellige måder at bruge sit danske sprog på, så det er sådan noget, man i høj grad skal tilrettelægge også ud fra den enkelte lærers faglighed og ude på institutionerne: hvordan kan man sikre, at de her ting har en god sammenhæng? Det oplever jeg sådan set, at de hf-kurser og de VUC’ere der allerede arbejder med det i dag i høj grad er bevidst om.

Uddannelsesinstitutioner må ikke blive små isolerede øer, der skal laves stærke lokale samarbejder.

Interviewer: Kan man forestille sig, at det betyder, at der også bliver en tydeligere eller tættere dialog mellem de gymnasiale skoler og så fx professionshøjskolerne?

Ellen Trane Nørby: Ja, det må man finde ud af lokalt, hvordan man trækker på hinandens kompetencer og synergi, altså det er generelt nogle steder et problem, at uddannelsesinstitutionerne bliver små isolerede øer i stedet for at kigge på hvad det er for nogle sammenhænge, man indgår i, hvordan man kan lave nogle stærke lokale samarbejder, hvor man finder ud af at trække på sine lokale netværk.

Interviewer: Er der nu skabt et grundlag for to forskellige hf-systemer?

Ellen Trane Nørby: Man har altid haft to forskellige systemer – hf-enkeltfag har sine særlige træk og er rettet mod voksne.

Interviewer: Hvor mange kan fremover tage overbygningen på hf?

Ellen Trane Nørby: Vi ved ikke, hvor mange, der fremover vil tage den udvidede fagpakke. Det må tiden vel vise.

Vi ønsker gode bud i høringsrunden om, hvordan man sikrer både faglighed og tværfaglighed i naturfag og kulturfag

­Der har været stor usikkerhed om tværfagene. Vi synes, den foreslåede model giver en skærpelse af fagligheden i de enkelte fag. Tværfagligheden er ikke i modstrid med fagligheden i fagene. Nu er der behov for, at man både er faglig og tværfaglig.

Men vi har ikke lagt os fast på en model, vi ønsker gode bud i høringsrunden.