HF – en uundværlig legoklods i det danske ungdomsuddannelsessystem

Anne Frausing

Kirsten-Anne Hoffmann

Artiklen er skrevet af rektor Anne Frausing og pædagogisk leder Kirsten-Anne Hoffmann fra Efterslægten, Hf-centret i Storkøbenhavn

Eksperter på en målgruppe

Når hf-uddannelsen lykkes bedst, sker det på en skole, hvor solidt kendskab til hf’erne som kerne-målgruppe og – ja, vi må sige det som det er – hvor en kærlig tilgang til målgruppens uddannelsesmæssige ve og vel er det centrale omdrejningspunkt for hele skolens virke. Alle skal ønske at løfte og at lære!

Forfatterne til denne artikel har arbejdet med hf’ere i flere årtier. Udvikling med henblik på at møde fremtidens uddannelsesbehov ligger os meget på sinde. Hf målgruppen forandrer sig over tid, men fælles for alle kursister i hf er ­behovet for anvendelsesorienterede, praksisnære ­tilgange til læringen og stor fleksibilitet i ud­dannelsen.

Hf’s styrke ligger bl.a. i dens aldersspredning, dens variation, i fleksibilitet og i den formative evalueringskultur, der skaber tryghed i samtaler, før karakterer regner ind.

Det virker fastholdende for en ung med gymnasiefremmed baggrund. Der skal bygges selvværd op, før karakterer bedømmer. Hf målgruppen er unge og unge voksne, der ikke alle er fra uddannelses­stærke baggrunde, og hf’erne motiveres af og har ofte behov for at teorierne begrundes i anvendelsen. Hf befolkes af mange semi-selvstæn­dige unge, der ikke finder sig til rette i en præstationskultur, men i en læringskultur med mange forskellige tilgange til stoffet.

Samfundsbehov for fleksibel hf

Det samfundsmæssige behov er fortsat stort for en moderne, fleksibel hf, der ikke deler unge ind i skarpe alderskategorier. Vi har 3 ungdomsuddannelser, hvor man skal være ca. 16 år, når man starter. På hf og Eud er alderen ikke styrende – unge som unge voksne samt de helt voksne har her en unik mulighed for en first eller second chance.

Hf lykkes bedst på skoler med et veludviklet hf-miljø, hvor hf’erne ikke betragtes som B-holdet. Hf’ere trives og vokser, hvor de mødes med respekt, tillid og åbenhed i fleksible tilgange. De skal møde opfindsomhed i tilrettelæggelsesformer og en skolekultur, hvor der er en løbende interesse for at knække motivations-nødder via ny pædagogisk tænkning og innovative tilrettelæggelsesformer. Udviklingsparat pædagogik og didaktik starter i et godt lærerkollegium og et varmt arbejdsmiljø med højt til loftet.

Hf – synlig ledelse

Hf når det er bedst møder vi også på skoler, hvor ledelsen er tæt på såvel lærere som kursister, og hvor samarbejdskulturen er det afgørende omdrejningspunkt for at kunne løse de krævende opgaver, der ligger i at bringe en ung eller ung voksen fra fx et uddannelsesfremmed miljø igennem en ungdoms­uddannelse med megen læring og mange krav.

Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning

En attraktiv arbejdsplads for alle ansatte og alle kursister og et humørfyldt velfungerende arbejdsmiljø for såvel ansatte som kursister skal derfor have høj prioritet og er en forudsætning for en velfungerende uddannelsesinstitution.

Fordomme og fejlslutninger om hf

Hf er kommet for at blive – ”havde vi ikke hf, skulle uddannelsen opfindes” har Bertel Haarder udtalt. Ikke desto mindre anfægtes hf løbende af politiske vinde, for viser hf uddannelsen ikke de måltal som de øvrige gymnasiale uddannelser kan mønstre – æbler sammenlignes med pærer – dømmes hf’erne på baggrunde, der ikke tåler sammenligning.

Hf står endnu en gang for skud på eksamensresultater, frafaldsprocenter og overgang til videregående uddannelse, om end kursistgruppens sammensætning ikke er sammenlignelig med andre ungdomsuddannelser. Som eksempel kan nævnes, at det af kommissoriet for hf-udvalget fremgår, at hf’erne får lave eksamenskarakterer, og at denne udfordring skal adresseres i en revision af hf. Ser man på eksamensresultater med udgangspunkt i de faglige forudsætninger fra folkeskolen, så er konklusionen klar:

HF’erne klarer sig bedst af alle til eksamen! Når hf samlet set har et lavere gennemsnit end de øvrige gymnasiale uddannelser, så ligger forklaringen i sammensætningen af kursistgruppen. Her er tale om et vejet gennemsnit. Hvis kursistgruppen havde samme sammensætning som på stx, ville eksamensresultatet være 7,6 på hf mod 7,2 på stx! (se figur)

Eksamensresultater og faglige forudsætninger

Når reform-implementering skal lykkes

Af ovenstående grunde er det af afgørende betydning fra politisk hold at lytte til eksperter på ­hf-uddannelsen og sikre arbejdsglæde til de medarbejdere, der løser de udfordrende uddannelsesopgaver. Politikerne beder vi derfor om at medvirke til at sikre udviklende reformer, der giver mening for de medarbejdere, der udfører kerneydelsen. Vellykket reformarbejde, der også lykkes i ­implementeringsfasen, skal understøtte bedre løsninger af uddannelsesopgaven på hf og ikke skabe kontraproduktive forstyrrelser. Vi er som hf institution fuldt klar til udvikling og reformarbejde, blot tilsnittene bliver de rette, så uddannelsesopgaven kan løses bedst muligt!

Dømmes Legoklodsen ude i Lego hvert 4. år?

Lad os kort dvæle ved en analogi, der handler om at blive de bedste på sit felt:

Hvad nu hvis LEGO var en offentlig politisk styret virksomhed, hvor politikerne bad ledelsen tage kerneproduktet op til debat løbende. Hvis nu legoklodsen skulle diskuteres og anfægtes ca. hvert 4. år – er det nu en god ide med den klods? Skal vi tage farverne fra den, skal den blot fremstilles i sort og hvidt fremover? I ser det for jer – nej, vel? Lego performer netop så godt, fordi de kender deres kerneprodukt og dets fleksible genistreg, alt kan bygges af samme grundform! Virksomheden er tæt på kundernes behov og ønsker.

Hf, når det er bedst, er som legoklodsen – fleksibel, modulerbar, skalerbar. Et fag, flere fag, en hel 2-årig. Hf uddannelsen bygges i en fleksibilitet som netop kan fastholde den forskelligartede målgruppe.

Politisk tages hf-uddannelsens ”Legoklodser” op, hver eneste gang en ny regering skal vise sine resultater. Så anfægtes HF’s fleksibilitet. Skal hf’ere have frataget den generelle studiekompetence, skal de unge hf’ere bare have en B-uddannelse? Skal vi have to spor? Skal vi give køb på evalueringskulturen? Sker dette, ender hf præcis som det er gået Eud: Eud har mistet prestige, for uden ­toppen er det ikke muligt at løfte bunden. Ingen uddannelser kan undvære de stærke rollemodeller. Det er derfor såre vigtigt at fastholde hf profilens aldersspredning i kursistgruppen. Det er et hf DNA, at uddannelsen både rummer unge og unge voksne, der poder hinanden i læringsrummet.

Kursisternes læring og udvikling er omdrejningspunktet

På HF-Centret Efterslægten varetager vi en betydelig uddannelsesopgave i et område med stort potentiale for at løfte uddannelsesniveauet. Vores kursister er unge og voksne med meget forskellige sociale og kulturelle baggrunde, skoleerfaringer og livsvilkår. Det stiller store krav til undervisningens tilrettelæggelse og indhold, lærersamarbejde, vejledning og til ledelse at sikre (levere de nødvendige bidrag til) kursisternes udvikling af personlige, almene og faglige kompetencer.

På HF-Centret Efterslægten er der en lang tradition for forsøgs- og udviklingsarbejde med sigte på optimale rammer og metoder til støtte for kursisternes studiekompetence. Vores målrettede arbejde med udvikling af hf-uddannelsen og læringsmiljøet bærer frugt. Vi kan nu dokumentere, at vi gør en forskel. Vores løfteevne er i top, studenternes eksamensresultater er i top, og overgangen til videregående uddannelser er bemærkelsesværdig høj. På denne baggrund indgik Efterslægten i et forskningsprojekt (Hammer & Glahn 2014), der skulle afdække forudsætningerne for den høje løfteevne. Forskerne konkluderer, at

Skoler, der løfter, kendetegnes ved:

  • At man er tæt på kursisterne
  • At kursisterne oplever, at de ses, og at deres ­individuelle behov imødekommes samtidig med, at den faglige fane holdes højt

Lærere og ledelse:

  • Er demokratiske og nærværende
  • Er dedikerede og kan lide de unge
  • Er meget anerkendende og støttende – og deler materialer og viden
  • Er konsensusbevidste/-orienterede og tager ­ansvar for hinanden – taler sammen

Det udøves ved:

  • At man engagerer sig i kursisterne – både so­cialt og fagligt
  • At man besinder sig på, at man er der for kur­sisternes skyld
  • At man underviser de kursister, man har – ikke idéen om, hvordan kursister bør være
  • At lærerne kender deres kursisttyper og kur­sisternes niveau – gerne fra starten
  • At der er tydelighed og præcision omkring krav til kursisterne
  • At man er mere pragmatisk og løsningsorienteret end teoretisk/pædagogisk orienteret
  • At man vejleder tæt
  • At undervisningen skal have et formål/give ­mening for kursisterne
  • At der er en høj grad af tilgængelighed til ­lærere og ledelse

Hf i fremtiden – gode råd til politikerne m.fl.

Kursistgruppens diversitet fordrer fleksible rammer for tilrettelæggelse af hf-uddannelsen. Uddannelsestiden skal ikke være snævert knyttet til fag. Det må og skal være opfyldelsen af de faglige mål, der tæller. Vejene dertil skal afgøres lokalt med udgangspunkt i de lokale udfordringer og muligheder. Giv uddannelsesinstitutionerne albuerum til at opbygge et hf-miljø og særlige uddannelsestilrettelæggelser, der kan adressere udfordringerne med kursistgruppens sammensætning.

Det er indlysende, at hf ikke kan leve op til samme måltal som de øvrige gymnasiale uddannelser, fx: Hf har en højere frafaldsfrekvens, fordi der blandt kursisterne er en højere andel af frafaldstruede (som i øvrigt ikke er snævert knyttet til de faglige forudsætninger, men har mange personlige og sociale aspekter!). Det er altså ikke alle udfordringer, der kan løftes af en revideret udgave af uddannelsen eller af en uddannelsesinstitution alene.

Lærernes engagement og udvikling er af afgørende betydning – intet må stå stille i fremtidens bedste hf-uddannelse, og der skal være stor vægt på, at alle lærere inddrages i kompetenceudviklingsarrangementer. Lærerengagement skal værdsættes, og der skal være en klar forventning til ­aktiv deltagelse i udvikling. Det vil være velset at give udvikling af hf-læringsmiljø høj prioritet i ­udviklingsprogrammet, herunder udvikling af den formative evalueringskultur!

Hf har altid været pædagogisk og didaktisk udviklingsforum for de øvrige gymnasiale uddannelser. Hf er nødt til at være ”firstmover” på nye trends i ungdomskulturen, for vi finder typisk de nye typer af unge på hf først. Derfor skal hf også fortsat være et reelt alternativ til de øvrige gymnasiale uddannelser karakteriseret ved evalueringskulturen, eksamen i alle fag og generel studiekompetence samt fleksible tilrettelæggelser, der kan tilgodese mangfoldigheden.

Vi vil gerne kunne se frem til ikke ustandseligt at skulle legitimere vores arbejde med hf, der om nogen ungdomsuddannelse løfter uddannelses­niveauet og skaber social mobilitet.

Der er mange gode grunde til at anerkende indsatsen med hf, og vi har på landsplan hvert år mere end 8000 personlige sejre at fejre og være stolte af. Det er en vigtig drivkraft i ethvert lærerkollegium at være stolt af sit arbejde og sin arbejdsplads.

På Efterslægten betyder HF – høje forventninger! Til kursister, til medarbejdere og til de politikere, der sætter rammerne for vores virke.