Gymnasial Supplering får stadig unge i uddannelse

Af Tomas Grønborg Sørensen, Flexkoordinator, KVUC

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse er, som altid fristes man til at sige, et varmt emne i disse år. På dette område er spørgsmålet omkring gymnasiale suppleringskurser (GSK) efter endt ungdomsuddannelse i sagens natur et fokusområde. Området oplevede en stor vækst i antallet af kursister i årene efter de første studenter på den gældende gymnasiereform blev udklækket, hvilket også faldt sammen med skærpede fagspecifikke adgangskrav til de videregående uddannelser.

Den store vækst skabte politisk betænkelighed og debat omkring GSK’s placering i uddannelseslandskabet. Kommer GSK-kursisterne i uddannelse? Supplerer kursisterne blot for at få SU og ikke fordi de skal bruge faget for at komme ind på deres uddannelse?

For at komme svarene på disse spørgsmål nærmere foretog de fem GSK-koordinatorskoler i efteråret 2016 en undersøgelse over GSK-kursisternes uddannelsesvalg efter gennemført supplering. Vi vil i denne artikel redegøre for undersøgelsens hovedresultater. Først kigger vi nærmere på GSK-kursisternes overgang til videre uddannelse. Derefter kigger vi på, hvilke typer af uddannelser de vælger, og hvordan disse uddannelsesvalg hænger sammen med deres valgte GSK-fag.

Analysen vil vise, at GSK-kursisterne generelt er gode til at komme i uddannelse, og at der er en gennemgående sammenhæng mellem deres GSK-fag og deres senere valgte uddannelse.

Kursister i uddannelse

Med et kursistgrundlag på over 20.000 GSK-kursister, fordelt på årgangene fra 08/09 frem til og 14/15, så giver undersøgelsen det hidtil mest omfattende billede af GSK-kursisternes videre færd efter endt supplering. Udviklingen over de tilgængelige årgange kan grafisk ses nedenfor:

 

Andel i uddannelse for alle GSK’ere – år 2

Grafen viser andelen af kursister, der har bestået et eller flere GSK-fag, som er i uddannelse to år efter deres aflagte GSK-eksamen. Overordnet, så kommer ca 85 % af i uddannelse. Denne trend viser sig overvejende stabil fra 08/09 årgangen og frem til og med 13/14 årgangen, som er den årgang med den seneste datatilgængelighed to år efter endt GSK. Tendensen er generelt stabil igennem den målte periode.

Ud fra hvilket fag kursisterne har haft er der dog en del variation. Dette er illustreret i grafen nedenfor:

Andel i uddannelse pr. fagtype – år 2

Kurverne viser andelen af beståede GSK-kursister i uddannelse to år efter de har aflagt deres GSK. Vi opererer med tre forskellige kursistgrupper her, såvel som i resten af artiklen.

  • GSK-HUM – Kursister der har gennemført et eller flere humanistiske eller samfundsfaglige GSK-fag
  • GSK-MAT – Kursister der har gennemført matematik som GSK fag.
  • GSK-NAT – Kursister der har gennemført et eller flere naturvidenskabelige GSK-fag

Lidt under halvdelen af de undersøgte kursister findes i gruppen GSK-MAT, mens godt 20 % er i henholdsvis GSK-HUM og GSK-NAT grupperne. De resterende kursister har haft minimum ét fag i to forskellige grupper på samme tid. Disse kursister er ikke selvstændigt afbilledet grafisk i ovenstående graf. Grafen viser andelen af kursister i uddannelse for hver kursisttype.

Vi kan se, at de kursister, som har taget et naturvidenskabeligt GSK-fag er dem, som generelt er bedst til at komme i uddannelse efter endt GSK. Kursister med et humanistisk GSK-fag er dem, som har sværest ved at komme i uddannelse. GSK-MAT ligger tæt på gennemsnittet perioden igennem. Som den største enkeltstående gruppe af kursister er det ikke overraskende.

Når næsten ni ud af ti bestående GSK-kursister kommer i uddannelse to år efter aflagt GSK, så tegnes der et generelt billede af, at GSK aktivt bruges efter hensigten af kursisterne; at komme i uddannelse. Det næste spørgsmål er, om vi i undersøgelsen kan se, at der også er en sammenhæng mellem kursisternes GSK-fag og den uddannelsestype, som de vælger efterfølgende. Det vil indikere om GSK-fag blot er et forsøg på at få lidt ekstra SU eller om kursisterne reelt set vælger GSK-fag ud fra deres studiemæssige fremtidsplaner. Dette spørgsmål kigger vi nærmere på nedenfor.

Sammenhæng mellem GSK-fag og fremtidig uddannelse

Vores undersøgelse har vist, at en stor andel af kursister med en afsluttet GSK kommer i uddannelse. Det næste spørgsmål er, om der også er en sammenhæng mellem deres GSK-fag og deres fremtidige studievalg. For at illustrere dette kigger vi på nedenstående tabeller, som viser de fire mest valgte uddannelsesretninger for hver af vores tre kategorier af GSK-kursister. Tabellerne viser de kursister, som har valgt en LVU. LVU omfatter ca 70 % af de samlede GSK-kursister i uddannelse. (se note 1)

 

Tabellerne giver en masse information, men for hver af de tre kategorier er der forskellige hovedpunkter.

For GSK-HUM kursisterne, så er der en meget stor sammenhæng mellem deres GSK-fag og deres videre uddannelsesvalg. Op imod 85 % vælger enten en humanistisk eller samfundsvidenskabelig videregående uddannelse efter bestået GSK. Der er derfor en stor sammenhæng mellem GSK-fag og det videre uddannelsesvalg.

Når det kommer til GSK-MAT, så er billedet lidt mere varieret. De samfundsvidenskabelige og de naturvidenskabelige er de to største, men også teknisk videnskab og humanistiske fag trækker ca 10 % hver. De humanistiske valg stikker en smule ud, men de øvrige uddannelsesvalg ligger umiddelbart fint i tråd med at supplere med matematik i forhold til den videre uddannelsesfærd

Til sidst er der GSK-NAT, som ligeså viser en stor sammenhæng med uddannelsesvalget. Naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og de tekniske videnskaber er langt de største, hvilket også vil være forventningen med et naturvidenskabeligt GSK-fag. Ligesom med GSK-MAT er der en lille afstikker, i dette tilfælde samfundsvidenskabelige uddannelser, men det overordnede billede står tilbage, at der er en stor sammenhæng mellem GSK-NAT kursister og de fremtidige studievalg.

Det overordnede billede står derfor klart tilbage. Der er en klar sammenhæng mellem GSK-kursisternes uddannelsesvalg og deres GSK-fag. Dette gælder på tværs af fagvalg.

Opsummering af undersøgelsens resultater

Koordinatorskolernes undersøgelse af GSK-kursisternes uddannelsesfærd efter deres GSK-fag viser, at suppleringen af fag fra ungdomsuddannelsen fungerer efter hensigten. En stabil høj andel er i uddannelse to år efter et bestået GSK-Fag. Specielt kursister, som tager et naturvidenskabeligt GSK-fag er gode til at komme i uddannelse, hvor op i mod ni ud af ti af disse kursister kommer i uddannelse.

Samtidig kan vi også påvise at der generelt er en klar sammenhæng mellem kursisternes GSK-fag og deres fremtidige studievalg. Tager kursisten et naturvidenskabeligt fag på GSK, så vil ca otte ud af ti fortsætte med en uddannelse indenfor enten natur, sundheds eller de tekniske videnskaber. Under fem procent vil modsat vælge en humanistisk uddannelse for samme gruppe. Billedet er generelt det samme for de øvrige kursister, hvor kursister med et humanistisk eller samfundsvidenskabeligt GSK-fag overvejende vælger en humanistisk videre uddannelse og kursister der har haft matematik som GSK-fag primært vælger et samfunds- eller naturvidenskabelig uddannelse.

Undersøgelsen viser, at GSK virker efter hensigten på disse centrale punkter. Fra politisk side har der været interesse i at mindske behovet for GSK, og der har også været kritiske røster om såkaldt ”karakterdoping” ved at udskyde de svære fag til GSK, hvor de for nuværende ikke har indflydelse på ens karaktersnit. Vores undersøgelse afdækker ikke dette aspekt, da vi ikke har adgang til kursisternes motivation for tidligere fagvalg. Hvad undersøgelsen dog indikerer er, at der er en generel rød tråd i kursisternes valg af GSK-fag, og hvilken uddannelse de vælger. Kursisterne tager med andre ord GSK for at få adgang til deres drømmeuddannelser. Hvorvidt denne ”karakterdoping” er et reelt problem bliver man klogere på, når de første studenter for den nyligt vedtagne gymnasiereform bliver færdige om et par år. Her har man vedtaget at karakterer opnåede ved GSK tæller ned i gennemsnittet fra gymnasiet, hvis karakteren er under snittet. Om det får indflydelse på GSK får vi indblik i til den tid. I mellemtiden kan det konstateres, at GSK er et velfungerede og vigtigt tilbud under de nuværende rammer, som hjælper unge videre mod deres drømmeuddannelse. Samtidig giver GSK de unge mulighed for at ”rette til”, hvis der ikke i første omgang var valgt den rigtig studieretning eller valgfag.

Note

  1. Den opmærksomme læser vil se, at vi nu medtager 14/15 årgangen i analysen. Om man måler ét eller to år efter endt GSK-eksamen, så vil spredningen internt være tæt på ens. Der vil blot være flere observationer med, når man måler det andet år efter endt GSK. Da vi prioriterer at inkludere data fra 14/15 årgangen i analysen for kursister i uddannelse, og det samtidig har minimal indflydelse på de interne fordelinger, så har vi truffet dette valg for de resterende analyser.