Hf-studenternes uddannelsesvalg

Lars Klewe

Af Lars Klewe

Om målgrupperne for de gymnasiale ungdomsuddannelser

De fire ungdomsgymnasiale uddannelser har på flere måder forskellige målgrupper.

De har blandt andet forskellige målgrupper, hvad angår køn. På stx og på de 2-årige hf-kurser er der en klar overvægt af kvinder, mens der på hhx er en nogenlunde ligelig fordeling af kvinder og mænd. På Htx derimod er der en massiv overvægt af mænd.

Aldersmæssigt er der også tale om forskellige målgrupper. På stx er næsten alle eleverne 15–16 år, når de starter i gymnasiet. Det gælder også de fleste af eleverne på hhx og htx, men der er her også en del af eleverne, der er lidt ældre. Aldersmæssigt er det især eleverne på de 2-årige hf-kurser, der adskiller sig fra de øvrige gymnasiale uddannelser. På de 2-årige hf-kurser er det således kun omkring en tredjedel af eleverne, der er 15–16 år, når de starter på hf-uddannelsen, men andelen af ’ældre’ elever, der er 18 år eller derover udgør mere end en tredjedel af hf-eleverne. I det hele taget er der en langt større spredning i hf-elevernes alder sammenlignet med eleverne på de øvrige gymnasiale uddannelser (se for eksempel Klewe, 2009).

Der er store forskelle på elevgrundlaget på de fire gymnasiale uddannelser, hvad angår forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Blandt stx-eleverne er der flere, der har forældre med en lang eller en mellemlang videregående uddannelse sammenlignet med eleverne på de øvrige gymnasiale uddannelser. Især blandt eleverne på hhx er der mange, hvor forældrenes højeste uddannelse er en erhvervsuddannelse, men det gælder også mange af hf-eleverne (se for eksempel Danmarks Statistik 2009 og Klewe 2007A). Disse forskelle på eleverne på de forskellige gymnasiale uddannelser har været stabile over tid.

Mange af hf-eleverne har været ude af skole­systemet i nogle år, før de beslutter sig for at tage en hf-eksamen eller de har været andre steder i uddannelsessystemet. Når man ser på andelen af kursister med tidligere afbrudte ungdomsuddannelsesforsøg bag sig, så ligger hf væsentligt højere end de øvrige gymnasiale uddannelser.

En undersøgelse af optaget i 2002 viser, at omkring 20% af hf-eleverne ved optaget havde afbrudt en anden gymnasial uddannelse, mens det samme kun gjaldt 5% af hhx-eleverne, 1% af htx-eleverne og under 1% af stx-eleverne. (Se for eksempel Klewe 2009). DEA har for optaget i 2010 andre tal. Mens 9,3% af hf-eleverne kom med en afbrudt ungdoms­uddannelse bag sig da de startede på hf i 2010, så gælder det samme kun for 5,6%, 6, 5% og 5,9% af eleverne, da de startede på henholdsvis stx, hhx og htx i 2010 (DEA, 2015).

Hvad der ligger bag denne forskel vides ikke, men det er muligt, at der i løbet af otte år er sket en ændring på dette område. Under alle omstændigheder viser DEA’s tal ligeledes, at især er på hf-kurserne, at man finder mange med en afbrudt gymnasial uddannelse bag sig (DEA 2015).

Det er nok i lyset af denne anderledes baggrund blandt hf-eleverne at man skal se mange hf-elevers motiv for at vælge hf og ikke gymnasiet. I en spørgeskemaundersøgelse gennemført i forbindelse med undervisningsministeriets evaluering af forsøg med hf i 2001, viste det sig, at langt de hyppigste begrundelser for at vælge hf var, at uddannelsen kun tager to år, og at eleverne på hf er ældre eller mere modne end eleverne i gymna­siet (Undervisningsministeriet, Del 1, 2001).

Det kan også nævnes, at meget peger i retning af, at der især på hf-uddannelsen er mange af eleverne, der har personlige problemer med i bagagen. Danmarks Statistik har i en spørgeskema­undersøgelse bedt en række gymnasiale uddannelsesinstitutioner om at angive de hyppigste årsager til frafald fra den gymnasiale uddannelse. Her ­angav 55% af hf-kurserne, at den hyppigste årsag til frafald blandt deres elever var personlige problemer (fx problemer i familien, psykiske problemer eller misbrugsproblemer. De tilsvarende ­procenttal er for stx, hhx og htx henholdsvis 29%, 44% og 45%. (Se for eksempel DEA, 2015 Ozmec, N, M. & Hansen N, M. 2010).) Dette forhold har ikke haft en fremtrædende plads i ­diskussionerne om hf-uddannelsen og er forskningsmæssigt dårligt belyst.

Kort om frafaldet fra hf-uddannelsen og efter hf-uddannelsen

Elevprofilen på hf-uddannelsen er nok en af ­forklaringerne på et relativt stort frafald fra hf-­uddannelsen. Der er dog frafald fra alle de gymnasiale uddannelser, dog mindst fra stx. Fra 2003 til 2006 er frafaldet blandt hf-elever og elever på htx nogenlunde det samme, mens det på hhx er lidt mindre. For Eksempel er frafaldet for 2003 ifølge Danmarks statistik størst på hf (35%) og næst­størst på htx (29%). For 2004 er frafaldet størst på hf (29%) og htx (29%). For 2005 var frafaldet størst på htx (35%) fulgt af hf (29%). Og endelig var frafaldet for 2006 størst på htx (34%) fulgt af hf med 33%) (Danmarks Statistik 2009, Del 2).

DEA har ligeledes opgjort frafaldet fra de fire gymnasiale uddannelser for 2010-optaget. Her var frafaldet: hf (20,4%), stx (15,6%), htx (21,9%) og htx (23,2%) (DEA 2015).

Det er også relevant at sige lidt om frafaldet af hf-studenter på de videregående uddannelser. Der er færre stx-studenter og htx-studenter, der falder fra de uddannelser, de begynder på efter dimissionen sammenlignet med hf. Frafaldet er stort set det samme blandt hf-studenter og hhx-studenter.

Frafaldsprocenterne efter et år på de videregående uddannelser for de studenter, der blev færdige i 2008 er efter en opgørelse foretaget af DEA på 14%, 16%, 20% og 20% for henholdsvis stx, htx, hhx og hf (DEA, 2014).

Et relativt stort frafald fra en gymnasial uddannelse eller frafald fra de videregående uddannelser er altså ikke noget, der kun kendetegner hf-uddannelsen.

Hvilke uddannelser vælger hf-studenterne?

Hf-elevernes valg af uddannelse efter dimissionen er igennem det seneste årti belyst gennem en række undersøgelser foretaget ved hjælp af udtræk fra Danmarks Statistik. Disse undersøgelser vedrører uddannelsesvalgene blandt dimittenterne årgang 2002, 2006, 2007, 2008, 2009, 2011, 2012 og 2013 (Klewe 2009, 2011, 2013 A, 2013B, 2014 og 2015).

Disse undersøgelser viser, at hf-elevernes valg af videregående uddannelser er temmelig stabil. Et godt eksempel på hf-elevernes valg af uddannelse kan være den seneste undersøgelse af årgang 2007, fordi det for denne årgang er gjort op, hvor mange der har gennemført en given uddannelse seks år efter dimissionen (Klewe, 2015) samt hvor mange, der på dette tidspunkt er i gang med en given uddannelse.

Blandt hf-studenterne årgang 2007 havde 45% af hf-studenterne gennemført en videregående uddannelse i 2013.

I 2013 har kun få hf-studenter gennemført en kort videregående uddannelse, mens langt de fleste af de hf-studenter, der har fuldført en videregående uddannelse, har gennemført en mellemlang ­videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse.

Langt de fleste (29% havde gennemført en mellemlang videregående uddannelse, 6% en kort videregående uddannelse og 9% har gennemført en bacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse.

Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser har hf-studenterne især gennemført mellemlange pædagogiske uddannelser og sundhedsuddannelser. Det drejer sig typisk om lærer, pædagog,- og sygeplejerskeuddannelser.

Med hensyn til akademiske uddannelser, drejer det sig især om samfundsvidenskabelige uddannelser eller humanistiske/teologiske uddannelser.

Valgene af disse typer mellemlange og lange videregående uddannelser har været ret stabil over tid og ligner i høj grad de uddannelsesvalg, som sproglige studenter i sin tid foretrak (se for eksempel Klewe, 2007A).

Som nævnt blev det også undersøgt, hvor mange af hf-studenterne, der var i gang med en given uddannelse i 2013. Hvis man ser på den uddannelsesmæssig status for hf-studenterne årgang 2007 i 2013 – altså seks år efter dimensionen – ser status med hensyn til de videregående uddannelser således ud for hf-studenterne:

  • 8% af hf-studenterne er i ­efteråret 2013 i gang med eller har gennemført en kort videregående uddannelse
  • 47% af hf-studenterne er i efteråret 2013 i gang med eller har gennemført en mellemlang videregående uddannelse
  • 14% af hf-studenterne er i efteråret 2013 i gang med eller har gennemført en bacheloruddannelse
  • 10% af hf-studenterne er i efteråret 2013 i gang med eller har gennemført en lang videregående uddannelse.

I en anden undersøgelse er hf-studenterne fulgt over en endnu længere årrække (Klewe 2007A). Her er det for eksempel for 1980-årgangen af hf-studenter, sproglige studenter og matematiske studenter i hele landet undersøgt, hvilke uddannelser studenterne har gennemført 25 år efter dimissionen i 2005.

En sammenligning af hf-studenterne, de sproglige studenter og de matematiske studenter viser her, at der ikke er de store forskelle på, hvor mange, der kommer videre i uddannelsessystemet. Ser man for eksempel på, hvor mange af studenterne fra årgang 1980, der 25 år efter i 2005 har gennemført en uddannelse ud over en gymnasial uddannelse, så drejer det sig for hf-studenternes vedkommende om 83%, for de sproglige studenter om 86% og for de matematiske studenter om 87%.

Ser man dernæst på, hvor mange af henholdsvis hf-studenterne, sproglige studenter og matematiske studenter fra den samme årgang, der senere gennemfører enten en mellemlang videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse, så gælder det 59% af hf-studenterne, 58% af de sproglige studenter og 63% af de matematiske studenter.

Der er dog ingen tvivl om, at der gennem ­tiden og den dag i dag stadig er flere af hf-studenterne, der vælger mellemlange videregående uddannelser og færre, der vælger lange videregående uddannelser, når man sammenligner dem med studenterne fra det almene 3-årige gymnasium. Det er nok generelt den største forskel på hf-studenternes uddannelsesvalg sammenlignet med studenterne fra det 3-årige almene gymnasium.

I den samme undersøgelse af 1980-årgangen af hf-studenterne, de sproglige studenter og matematiske studenter er der i øvrigt foretaget en opgørelse af indkomstforholdene blandt studenterne 24 år efter dimissionen i 2004. Denne opgørelse viser, at de matematiske studenter havde højere indkomster sammenlignet med de sproglige studenter og hf-studenterne, men der var ikke særlig stor forskel på indkomstforholdene blandt de sproglige studenter og hf-studenterne.

Det hænger formentlig sammen med, at beskæftigelsesforholdene blandt de sproglige studenter og hf-studenter i høj grad ligner hinanden i 2004. For både hf-studenter og sproglige studenter gælder, at omkring hver tolvte var beskæftiget med undervisning i folkeskole (der er i alle tilfælde tale om lærere).

Herudover spreder både hf-studenter og sproglige studenter sig over en lang række beskæftigelser, hvor der procentvis optræder nogenlunde lige mange hf-studenter og sproglige studenter. For de matematiske studenter ser billedet anderledes ud, idet der er brancher hvor man især finder matematiske studenter. Det gælder for eksempel på ingeniørområdet og IT-området, og det gælder for eksempel erhvervet som læge, tandlæge elle farmaceut. Så her ligger forklaringen på de beskrevne forskelle i indkomst­forhold.

Til sidst en kommentar til en nylig gennemført undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Det hævdes i rapporten: ”En uddannelse (hf-uddannelsen: min anmærkning), der også føder ind til erhvervsuddannelsessystemet, idet 23% af hf-studenterne fra 2011 der begyndte på en uddannelse efter hf, valgte at begynde på en erhvervs­uddannelse efter hf (Danmarks Evalueringsinstitut, 2015).

Dette resultat stemmer dårligt overens med ­resultaterne fra en lang række andre undersøgelser. For eksempel er det for hf-studenterne årgang 2010 gjort op, hvor mange af hf-studenterne, der går i gang med en erhvervsuddannelse efter hf-­eksamen (Klewe, 2013). I efteråret 2010 var 3% i gang med fag på indgang til erhvervsuddannelse og 3% var i gang med et erhvervsfagligt praktik – og hovedforløb, altså i alt 6%. Dette niveau for andelen, der begynder på en erhvervsuddannelse stemmer bedre overens med en lang række opgørelser af, hvor mange hf-studenter, der går i gang med en erhvervsuddannelse (for eksempel (se for eksempel Klewe, 2014 og 2015). Fremstillingen af resultaterne i rapporten gør det svært at se, hvordan Danmarks Evalueringsinstitut er nået frem til procenttallet 23%.

Litteraturliste

Allerup, P., Klewe, L & Skov, P. (1999). Elever fra Frederiksberg HF – en undersøgelse af ´93´ årgangen. Danmarks Pædagogiske Institut.
Allerup, P, Klewe, L & Skov, P. (2000). Elever fra Frederiksberg HF – en undersøgelse af ‘95-årgangen’. Danmarks Pædagogiske Institut.
Klewe, L. (2001). Elever på Frederiksberg HF – dimittender, afbrydere og ikke-mødte fra årgang 1997. Enheden for sponsoreret forskning. Danmarks Pædagogiske Universitet.
Undervisningsministeriet. (2001). På vej mod et nyt hf – Resultater af hf-evalueringsgruppens arbejde. 1. del. Udspil til en reform. Uddannelsesstyrelsens temahæfte nr. 8.
Undervisningsministeriet. (2001). På vej mod et nyt hf – Resultater af hf-evalueringsgruppens arbejde. 2. del. Udspil til en reform. Uddannelsesstyrelsens temahæfte nr. 31.
Ozmec, N, M. & Hansen N, M. (2010) Kursistbaggrunde på Frederiksberg HF. Et ungdomssociologisk studie. Center for ungdomsforskning.
Klewe, L. (2005). Hf-enkeltfag – kursisternes baggrund og valg af uddannelse efter hf samt en sammenligning mellem hf-enkeltfag og 2-årig hf. Københavns VUC og Danmarks Pædagogiske Universitet.
Klewe, L. (2005). Hf-enkeltfag – kursisternes baggrund og valg af uddannelse efter hf samt en sammenligning mellem hf-enkeltfag og 2-årig hf. Københavns VUC og Danmarks Pædagogiske Universitet.
Klewe, L. (2007A). Højere forberedelseseksamen i 40 år – hvordan er det gået hf-eleverne? Danmarks Pædagogiske Universitet og Frederiksberg hf-kursus.
Klewe, L. (2007B). Hf i 40 år. Voksenuddannelse – med VUC i centrum nr. 80, juni 2007.
Lindstrøm, M.D, Katznelson, N & Simonsen, B.C. (2008). Hf i dag – status og nye spørgsmål. En pilot­undersøgelse af elevprofiler på to-årigt hf. Øje på uddannelse, Maj 2008. Landsorganisationen i Danmark.
Klewe, L. (2009). De gymnasiale uddannelser som adgangsvej til fortsat uddannelse. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, Københavns VUC, VUC Århus og Lederforeningen for VUC.
Danmarks Statistik. (2009). Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1. UNI.C august 2009).
Danmarks Statistik. (2009). Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 2. UNI.C august 2009).
Klewe, L. (2011) Uddannelsesbaggrunden for de studerende ved de mellemlange videregående uddannelser i 2008 – og hvad laver studenterne i deres første år efter studentereksamen? Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet og Københavns VUC.
Klewe, L. (2011). Hvad foretager studenter sig i året ­efter dimissionen, og hvor mange af de studerende på de mellemlange videregående uddannelser har taget hf-enkeltfag på VUC? Voksenuddannelse nr. 96, marts 2011.
Klewe, L. (2012). Frederiksberg hf-kursus fylder 45 år. Hf-vinkler 2012. Frederiksberg hf.
Klewe, L. (2013, A). Notat vedrørende undersøgelse af hf-studenter årgang 2010 fra Frederiksberg hf-kursus. Hf-vinkler 2013. Frederiksberg hf.
Klewe, L. (2013, B). Notat vedrørende undersøgelse af hf-studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf-kursus. Notat udarbejdet til Frederiksberg hf.
Klewe, L. (2014). Hf-studenter årgang fra Frederiksberg hf-kursus – hvad er de i gang med fem år efter dimissionen? Hf-vinkler 2014. Frederiksberg hf.
DEA. (2014). Folkeskolens dårligste dropper ud af gymnasierne. Notat 32 – maj 2014.
DEA. (2014). Faglærte har lavest frafald. Notat 35 – juli 2014.
Gymnasieskolernes rektorforening. (2014). Studenterne fra 2008 – hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Klewe, L. (2015). Hf-studenter årgang 2007 og årgang 2013 fra Frederiksberg hf-kursus – hvilke uddannelser vælger de? Hf-vinkler 2015.
Danmarks Evalueringsinstitut. (2015). Hf-profil og funktion: en undersøgelse af hf-kursister på to-årig hf.
DEA. (2015). Effekten af hf. Notat 48. 2. oktober 2015.