Den fremtidige 2-årige hf

Peter Zinckenagel

Af Peter Zinckernagel, næstformand i VUC lederforening

Vi skal udvikle en stærkere 2-årig hf-uddannelse, der møder kursisterne bedre, og som giver bedre muligheder for fagligt fokus.

VUC lederforening ønsker at sikre hf’s fremtid ved at udvikle hf, så hf-studenterne kan stå endnu bedre rustet til at håndterer fremtidens udfordringerne.

1. Hf er helt afgørende for Danmarks velfærd, men der er også problemer

Knapt 30% af en ungdomsårgang har ikke gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter de har forladt folkeskolen. Hf-uddannelsen spiller derfor en helt afgørende rolle for at opnå 95% målsætningen. Prognosen for årgang 2014 er at de vil nå en uddannelsesfrekvens på 93. Uden hf som mulighed ville det ikke kunne lade sig gøre. Herudover spiller hf en stor rolle for unge, der efter 9. klasse er i tvivl, om de er klar til en gymnasial uddannelse. Denne gruppe kan efter 10. klasse – evt. efter en pause – tage en hf-uddannelse og mange gør det.

Tænketanken DEA har i en nylig rapport fremhævet, at hf er et afgørende tilbud for mennesker, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet. For unge og unge voksne, der ikke føler sig hjemme i 1.g miljøet på de andre gymnasiale uddannelser.

Det er en udbredt fordom, at hf kun i meget ringe omfang retter sig mod de lange videre-
gående uddannelser. Dette er en forkert opfattelse. HF – særligt fra VUC – er også en meget vigtig vej til de lange videregående uddannelser. VUC Århus sender mig bekendt 45% af deres hf-studenter ­videre til universitetet, og KVUC er den største enkelt­leverandør af nye studerende ved Københavns Universitet (Dette er
ekskl. gsk.)

Alligevel er specielt den 2-årige hf under pres fra nogle debattører, der mener, at hf ikke i sig selv skal give generel studiekompetence. Dette skyldes i nogen grad manglende viden om hf’s store betydning for de lange videregående uddannelser, men vi må også erkende, at frafaldet fra hf er større end vi ville ønske, og at relativt lidt færre gennemfører en videregående uddannelse ­efter en hf, end efter de andre gymnasiale ud­dannelser.

Det er VUC lederforenings opfattelse at vi skal tage disse problemer alvorligt, og at vi skal arbejde på at udvikle hf, med det mål at fremme gennemførelse og at styrke videreuddannelses­adfærden.

Derfor har vi i foreningen haft et visions­udvalg til at se på hf. Udvalget har bestået af ­Rektor Mette Jespersen, Randers hf og VUC; ­Uddannelseschef Trine Larsen v. hf og VUC Nord­sjælland, Uddannelseschef Inge Margrethe Clausen, KVUC, Rektor Pernille Brøndum Rasmussen, VUC Vestsjælland Nord, Chefkonsulent Kirsten Preisler, VUC sekretariatet og undertegnede. Indstillingen fra dette udvalg blev forelagt for vores repræsentantskab i september og danner nu ­udgangspunkt for foreningens politik vedr. hf.

Vi gennemgik hf på VUC så at sige forfra.

2. Hf’s kursistgruppe er præget af meget store forskelle

Noget af det vigtigste, der kan slås fast om hf-kursister er at de er meget forskellige, når de begynder på hf. Nogen er næsten klar til universitet direkte og andre har meget betydelige studiemæssige udfordringer. Nogle har væsentlige faglige huller, for andre er der personlige forhold eller forhistorier, der har gjort det vanskeligt at gennemføre en uddannelse tidligere. En ret betydelig del af hf-kursisterne kommer fra uddannelsesfremmede miljøer og mange har komplicerede uddannelseshistorier bag sig. Som alle hf-lærere på VUC ved, så er heterogeniteten i klasserne en meget stor udfordring for kursisternes læring.

Der er også meget forskellige grunde til at ­vore kursister vælger hf. Nogen vælger det som en effektiv og hurtig vej efter 10. klasse, andre søger det særlige uddannelsesmiljø. Ganske mange unge finder motivationen for uddannelse efter en kortere eller længere periode ude af uddannelse, og mange af dem finder, at hf nu er blevet et godt ­tilbud for dem.

3. Hf-studenterne skal forberedes til alt fra ­erhvervsakademier til lange universitets­uddannelser

På VUC går en betydelig del af de færdige hf’ere videre på universitetet, endnu flere fortsætter på professionsuddannelser og en mindre gruppe fortsætter på erhvervsakademier med korte mere praktiske uddanelser. Kursisterne skal altså kunne forberede sig til at være studieparate i overordentligt forskellige miljøer.

4. Hf er næsten lige så bred som stx, men har 33% kortere tid

Den obligatoriske fagvifte i hf er meget bred. Hvis man betragter KS-gruppen og NV som hver tre fag, så er det ikke ualmindeligt at en hf eksamen rummer mere end et dusin fag, hvoraf hovedparten er på C-niveau. Der er ret begrænsede muligheder for at fokusere en hf-eksamen fagligt. Dannelse forstået som faglig bredde er prioriteret meget højt i den ordning for hf, vi har nu. Denne prioritering kan måske siges at ske på bekostning af dannelse forstået som intellektuelt niveau eller studieparathed.

5. Studieparathed og demokratisk handlekraft

I visionsudvalget er vi ikke gået så vidt som til at definere et dannelsesbegreb, men vi mener at hf-uddannelsen skal fokusere på at kursisterne skal kunne erhverve sig studieparathed og demokratisk forståelse og erfaring. I studieparathed indgår efter vores opfattelse problemløsningskompetence, samarbejdsevner, kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk, og så naturligvis en buket af faglige kompetencer.

I forhold til at studere på en række lange og mellemlange videregående uddannelser har vi lagt til grund, at det er vigtigt at ­have aka­demisk træning inden for de vigtigste grundlagsfag for den relevante uddannelse. Vi har derfor lagt til grund at højere faglige niveauer (B- og A-niveauer) i centrale fag er vigtigere for gennemførelse af de akademiske videregående uddannelser, end den store bredde som vi kender i dag. Omvendt er en bredere hf-uddannelse måske det bedste udgangspunkt for en række andre uddannelser.

I VUC har vi jo stor erfaring med at fokus på den efterfølgende uddannelse kan spille en stor rolle for motivationen for hf-kursister. Det er det, der mærkes på en række enkeltfagspakker. Denne erfaring kunne efter vores opfattelse også med fordel bringes i spil forhold til den 2-årige hf. Vi lægger til grund at et klarere fokus på den efterfølgende uddannelse ofte styrker motivationen. Det er begrænset, hvor meget, der kan arbejdes med det i dag, i en hf-ordning, der er meget bundet af obligatoriske krav.

1ste semester koncentreres om funktionelt dansk, engelsk, matematik og samfundsfag
De meget store forskelligheder kursisterne imellem betyder efter vores vurdering, at vi i højere grad skal kunne møde kursisterne hvor de er, og prioritere grundlæggende færdigheder i dansk, engelsk matematik og samfundsfag. Vi kunne have et første semester, hvor vi fokuserer på at få lagt et stærkere grundlag for parathed til det videre arbejde. Vi tænker her først og fremmest på dansk som grundlagsfag for at kunne læse og skrive intellektuelt, men også på engelsk, matematik og samfundsfag som grundfag for det videre arbejde på hf.

6. Andet semester fokuserer på projekter og bred faglig inspiration

Tanken er at bredden findes i andet semester, der udover fortsat dansk, engelsk og samfundsfag kan rumme projekt- og inspirationsperioder inden for naturvidenskab, teknik og humaniora/samfund

7. Tredie og fjerde semester skal kunne fokuseres

Det er vores grundtanke, at det er helt afgørende at hf fortsat skal opfylde en række akademiske minimumskrav, men at det vil være fordelagtigt, hvis hf i andet år kan folde sig forskelligt ud efter kursisternes interesser og behov.

I løbet af tredje og fjerde semester tænker vi derfor, at de enkelte uddannelsessteder skal kunne tilbyde langt mere forskellige hf-forløb, end vi kender i dag. Når VUC i Aarhus sender næsten halvdelen af deres hf’ere videre til Aarhus Universitet, så kunne det være motiverende for kursisterne, hvis deres andet år i høj grad var rettet mod de krav, de mødes med på universitetet, når de går i gang med næste uddannelse.

Det kunne betyde, at andet år f.eks. var stærkt fokuseret mod ingeniør-området. På den anden ­side kan det være, at vi på vores skole i Hvidovre kan indrette et andet år, der peger direkte mod en pædagog- eller lærer­uddannelse, eller måske i mod en interaktiv uddannelse på et erhvervsakademi. Andre hf-udbydere finder måske at en mere bred hf fortsat er det rigtige valg for deres kursister.

Hf-kursister er ældre end gymnasieelever, de har ofte tilegnet sig værdifuld livserfaring gennem deres hidtidige liv, og de oplever ofte at have mere travlt med at få færdiggjort en jobgivende uddannelse. HF er tænkt til at skulle være anvendelses­orienteret, dette er meget lettere at få fat på, når man i uddannelsen har fokus på, hvad den skal bruges til. Skal jeg være ingeniør, læge, pædagog eller mediegrafiker.  På den 2-årige hf som den er nu, er det meget begrænset, hvad der kan gøres, når vi ikke kan koncentrere den faglige sammensætning mere.

8. Mindre central detailstyring – bedre prøve­former

Det er afgørende for hf’s troværdighed, at der er central kontrol med kvaliteten og at der er nogle minimumskrav med, hvad en hf-eksamen kræver. Disse krav skal fastlægges af Undervisningsministeriet, men der er ikke nogen særlig grund til, at en hf skal være næsten helt ens alle steder, når blot minimumsniveauerne opfyldes og kontrol­leres.

Lad os lære af universiteterne, der har mange motiverende prøver i de første par semestre, så de studerende kommer ordentligt i gang. Vi bruger i dag vel 15-20% af vores ressourcer på eksaminer. Nogle af disse ressourcer kunne ved nytænkning med f.eks. interne prøver af nogle fag og niveauer, frigøres til at give mere tilpasset ”indskoling” i første semester, eller på at give ekstra support til sidst.

Kort sagt: Vi skal kunne indrette hf mere efter kursisternes behov, når de begynder og mere efter aftageruddannelserne på andet år.