En vision fra en nybegynder – VUC om 3 år

Af Tue Sanderhage, direktør, Vestegnen HF & VUC

Indledning

Det er påske. Jeg puster ud i den pause som helligdagene giver. Pauser er også den periode, hvor jeg får ladet op, og hvor jeg også får tid til eftertænksomhed over den tid der er gået. Og der er nok at tænke på.

Jeg begyndte i arbejdet på Vestegnen HF & VUC d. 1/8 2015, og siden er det gået stærkt. Jeg har brugt tiden på at lære de 200 kolleger på skolen at kende, på at lære samarbejdspartnere og nabo-VUC’er at kende, på at spore mig ind på værdier og historie, på at være bygherre på vores nye byggeri og på at ansætte to nye chefer, efter at en er gået på pension, mens en anden har fået nyt arbejde. Og så skal det da også lige nævnes, at vi har skullet bruge tiden på at skære 9% på driften som følge af Finanslov og politiske forlig. Så ja, påsken kom belejligt, og jeg puster ud og tænker efter: har vi brugt de friske øjne, som jeg repræ­senterer til at få øje på, hvad der er vigtigt at ­bevare, hvad vi kan ændre og hvad vi ønsker skal kendetegne vores VUC i fremtiden? Og pludselig dukker der en mulighed op for at samle tankerne.

Jeg er nemlig på linje med mine kolleger der er nye i jobbet, blevet bedt om at skrive en artikel. Opgaven er, at jeg nu, efter en periode som ’turist i egen praksis’, forsøger at kigge fremad og fortælle hvad jeg ser på vores VUC på den københavnske vestegn om tre år. Denne artikel er et forsøg på dette – at bygge en bro mellem fortidens dyder og karakteristika for VUC og den nye virkelighed som møder vores sektor i de kommende år.

Det nye bygger oven på det kendte

Artiklen skal retteligt indledes med en lovprisning af den sektor jeg nu er trådt ind i. Der er nok at hylde, og fundamentet er stærkt. Alle de nye mennesker jeg har mødt i de første otte måneder har nogle helt centrale fællestræk: de er engagerede i deres praksis, de er meget bevidste om den rolle som et VUC udfylder i samfundet, der er høj bevidsthed om den særlige pædagogik, der knytter sig til opgaven med at få givet kursisterne en ­’second chance’ for at få sig en uddannelse, der er både lyst og evne til samarbejde og en høj grad af fleksibilitet ift. hvor, hvornår og hvordan opgaverne skal løses. Dette gælder i alle dele af vores VUC, både i ledelse, vejledning, administration og i underviserkollegiet.

Det er for mig tydeligt, at disse kerneværdier, dette engagement og den succes som VUC jo også er og har været de seneste 7–10 år, også har skabt en meget høj selvbevidsthed. Mest på godt, men også med opmærksomhed på, hvor det potentielt kan blive på ondt. På godt, for det kommer vores kursister og vores skoler som arbejdsplads til gode, at vi trækker på samme hammel, at vores værdier er stærke og vores lyst til hinanden, kursister og medarbejdere imellem skinner igennem alle ­dele af praksis.

Hvis jeg skal kigge fremad, så skal vi passe på, at den meget høje selvbevidsthed og de syv ’fede år’ ikke bliver en sovepude eller en modvilje mod de nødvendige udfordringer og forandringer vi skal skabe i de kommende år. Dette gælder både hos os selv på Vestegnen og i sektoren som helhed. Resten af denne artikel vil fokusere på det nye vi skal føje til alt det gode vi står for, hvis vi skal komme godt gennem kombinationen af færre midler, højere krav og hårdere konkurrence, som VUC på den københavnske vestegn og som sektor i det hele taget. På den måde bliver visionsbegrebet i denne omgang og i disse særlige tider omkranset af et nødvendighedsbegreb. Sådan må det være.

Tre visioner for en styrkelse af det vi kan

Jeg vil nedenfor tage fat i tre nødvendige visioner. Som indledning er det dog for mig at se vigtigt, at alle tre punkter samles i et fælles arbejde for at styrke vores kommunikation om VUC’ernes placering i det uddannelsespolitiske, beskæftigelsespolitiske og socialpolitiske landskab. Hvis ikke der er høj bevidsthed i vores mediemæssige og den politiske omverden, så bliver vi som sektor kørt over. Derfor bliver vores visioner og selvbevidsthed først for alvor noget værd, når andre end os selv kender til den. Politisk og mediemæssig kapital avler økonomisk kapital. Derfor skal vi på vores eget VUC og som sektor i de kommende år bruge flere kræfter på synlighed og politisk lobbyarbejde. Det er ikke mindst et arbejde for en som mig som direktør for skolen, men det kan ikke for alvor skabe en effekt, hvis ikke det er en fælles bevidsthed hos alle medarbejdere.

De gode historier skal ud over rampen og derfor bliver det samlende ryk en bevægelse fra høj selvbevidsthed til høj omverdensbevidsthed om VUC og hvilken rolle vi spiller i velfærdsmaskinen. Og det er et kontinuerligt arbejde. Politikere og meningsdannere har nemlig kort hukommelse, og man kan hurtigt glemme, hvorfor AVU ikke ligger på erhvervsskolerne, hvorfor FVU og OBU ikke ligger på sprog- og kompetencecentre, og hvorfor HF overhovedet findes som et bredt uddannelsestilbud til alle former for videreuddan­nelse.

Med min korte tid i sektoren og der hvor jeg og vi står på Vestegnen HF & VUC skal omverdens bevidsthed om os blandt meget andet styrkes via følgende tre visioner eller bevægelser:

1. Stærke ambitioner – vi skal styrke samarbejdet som sektor
VUC-sektoren fremstår stærkt sammentømret. Alle kender alle, alle er bærer af de samme overordnede værdier og når vi mødes er vi generøse med at dele vores viden, ressourcer etc. Når jeg alligevel skriver, at vi skal styrke samarbejdet, er det fordi det i mit perspektiv primært er internt i sektoren at vi fremstår som samlet. Hvis vi for alvor skal styrke omverdens bevidsthed om os og vores vigtighed, er det min overbevisning, at vi i endnu højere grad skal ’bøje os ind over hinanden’ og turde mene noget om hinandens praksis, og ved at turde klippe en hæl og hugge en tå i egen praksis for til gengæld at kunne fremstå samlet. To nedslagspunkter kunne være
•    en samlet strategi for vores sektor. Dette arbejde er allerede i gang i Lederforeningen, men får jo først ben at gå på og skaber gennemslagskraft, hvis vi bruger det i vores daglige praksis og samspil med vores lokale omverden i form af lokalpolitikere og medier
•    noget er bedre end noget andet i uddannelserne. Lige nu er der arbejde i gang med at formulere samlede sektor-forslag til et justeret HF samt AVU. Det er godt. Tør vi gå endnu videre og komme med et forslag eller udspil til vores arbejde med EUD-forberedende forløb, danskundervisning for asylansøgere/flygtninge etc? Jeg tror på at et mere samlet træk og koordineret udmeldinger hvordan vi løser opgaven – som sektor – vil tjene os godt

2. Stærkt uddannelses-samarbejde – kagen bliver større af samarbejde
I sektoren har mange allerede i mange år samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner, nogle endda i deciderede campus-konstruktioner. Min vision er at dette bliver en større del af vores praksis, både på Vestegnen og i sektoren generelt. Der er potentialer i samarbejde om uddannelse (formelt kompetencegivende og som kurser/IDV o.l.) med både erhvervsskoler, kommuner og virksomheder.
Desuden vil et styrket samarbejde også kunne gøde jorden for endnu flere campusdannelser og tætte samarbejder mellem skoler. For mig at se er der ingen tvivl om, at hvis vi for eksempel på Vest­egnen styrker vores samarbejde med vores ­gode naboer i Khb Syd og i Roskilde, så vil vi kunne gennemføre forløb, som vi ikke kan klare eller skabe fornuftig økonomi på alene. Jeg er med andre ord sikker på, at vi skal supplere vores sunde og venskabelige konkurrence med en partnerskabstilgang. Jeg er overbevist om, at det vil skabe vækst, fordi vi ikke bruger unødige kræfter på at kannibalisere hinanden. Bevægelser er allerede i gang og har store potentialer.

3. Stærke arbejdsfællesskaber – vi arbejder ikke bare samme sted, vi arbejder sammen
Med stramme økonomiske rammer og styrkede krav om kvalitet – men også fordi det bare giver mening for en moderne uddannelsesinstitution – så skal arbejdsfællesskabet yderligere styrkes. Og her er team og faggrupper godt, men det er ikke nok at være sammen om at tale om praksis, man skal som underviser, vejleder, administration og ­ledelse også være sammen i praksis. På Vestegnen kommer vi i de kommende år til at skabe nye og styrkede arbejdsfællesskaber på fire områder:
•    Gennem IT og digital læring, hvor undervisningen ikke skal være enten traditionel eller e-learning men skal være et stadigt miks af det bedste fra begge verdener, og denne udvikling skal være ledelsesunderstøttet, ressourcestøttet,
•    Gennem fælles kompetenceudvikling, hvor vi primært kompetenceudvikler os hjemme på skolen og tæt på praksis – og helt tydeligt knyttet op på vores strategi og kursistgruppe
•    Gennem team og distribueret ledelse, hvor team og faggrupper får et klart mandat og råderum
•    Gennem fælles undervisning, både i forberedelse, afvikling og opfølgning

Afrunding

På disse tre søjler kommer vi til at bygge lokalt på Vestegnen HF & VUC. Vestegnen er så at sige VUC-heartland. Her har for få en ungdomsuddannelse, for få har 02 i dansk og matematik fra ­folkeskolen, for få kommer af stabile kår, for få er fysisk og psykisk sunde. Vi kommer aldrig til at være en velordnet uddannelsesinstitution med vandkæmmede kursister. Vores opgave er at kunne de særlige, de utilpassede og de uddannelsesfremmede.

Vores ambitioner skal altså ikke gå i retning af at rette dem til, men at rette os til så vi også i fremtiden (og endnu mere end i dag) er en insti­tution der har
1. stærke ambitioner, har et
2. stærkt uddannelsessamarbejde og har
3. stærke arbejdsfællesskaber der kan fastholde og udvikle os til at være en rummelig og innovativ skole, hvor vi er anerkendende, insisterende og myndiggørende i særlige rammer over for kur­sisterne.

Derfor er ambitionen, at vores VUC om tre år er stærkere vævet sammen med vores omgivelser, er langt fremme i politikeres, meningsdanneres og lokalbefolkningerne bevidsthed, og at vi er kendt for at kunne drive skole og uddannelse på en unik måde, som Velfærds Danmark simpelthen ikke kan undvære – og at Velfærds Danmark ved det!