Hvad ska’ vi nu,  lille hf?

Af Lars Krogh, lektor ved Thy-Mors HF & VUC

Selvom regeringen nu er kommet med et udspil til reform, så er den ikke løsningen på de udfordringer, der for øjeblikket er synlige i hf med stort fravær og frafald, manglende motivation, kursister med svag faglig og personlig baggrund osv.

Den forrige regering nedsatte en arbejdsgruppe til at komme med bud på fremtidssikring af hf. I denne arbejdsgruppe var udgangspunktet en enighed om, at hf fortsat skulle eksistere, at den fulde studiekompetence skulle bevares, at hf var en stærk uddannelse i forhold til at sikre unge en adgang til uddannelse og et løft i kvalifikationerne.

Udvalget var også enige om at anbefale, at der blev en højere grad af opfølgning i forhold til kur­sisternes faglige og studiemæssige udvikling i uddannelsen. Flere undersøgelser peger på, at underviseren har en afgørende rolle for mange af vore kursister, og at de har et stærkt behov for en direkte og ofte individuel tilbagemelding på deres aktiviteter i undervisningen. En stærkere formativ evaluering, der er sat i system og som er obligatorisk og integreret i undervisningen. Her vil være både en direkte anvisning til kursisterne om hvad de har behov for at forbedre i fagene og samtidig en styrket relation mellem underviser og kursist. Tiden til denne aktivitet kunne bl.a. findes ved en omlægning af nogle af de aktiviteter, der i dag er beskrevet i bekendtgørelsen som tutorsamtaler, omlagt skriftlighed, værksted, 7% timerne i fagene mv.

En styrkelse af anvendelsesorientering blev drøftet som et element, der kunne motivere og styrke kursisternes arbejde i fagene. Det forudsætter at fagplanerne blev gået igennem og set på i lyset af at fagene hver især og på tværs i højere grad skulle rette sig mod anvendelsesorienterede aktiviteter. Disse ville selvfølgelig være forskellige fra fag til fag, men allerede nu kan vi se at kurser forskellige steder forsøger sig, og bl.a. projektet ”Gymnasiet tænkt forfra” hvor hf også er med peger på erfaringer, der kan bruges i den retning. En aktivering af fagenes indhold styrker kursisternes forståelse af fagene og fagenes anvendelses­muligheder bl.a. i samarbejdet med fag på tværs.

Endelig skal også nævnes, at der var enighed om at se på optaget på hf. Dette var ikke alene set i forhold til et evt. karakterkrav, men også i forhold til kursistgruppens mangfoldige baggrund. Hf er rummelig, og det var der enighed om, at den fortsat skal være. På den baggrund er det ­muligt at styrke optaget og opfølgningen af den enkelte kursist. For nogle kursister er der tale om faglige huller forskellige steder. Gennem et styrket optag kan det afklares, hvor kursisten har sine huller og der kan hurtigt sættes ind med støtte i det eller de områder, hvor kursisten har behov. Dette kunne være via ad hoc kurser i grammatik eller andet. Det kunne også være gennem en systematiseret opfølgning mht. læsedidaktik – hvordan læses fagligt stof med udbytte. Endelig kunne det også være en opfølgning af mere personlig karakter, der kunne have som mål at afklare kursistens motivation – alt med den forudsætning, at der kunne sættes ind med tidlig indsats.

I denne sammenhæng kunne overvejes om der skulle etableres et særligt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, UU, kommunen og evt. andre omkring de kursister der har så store udfordringer hvor flere nødvendigvis må arbejde sammen, da uddannelsesinstitutionen ikke alene kan løfte opgaven
I forvejen har det vist – bl.a DEA-rapporten om hf – at uddannelsen er i stand til at løfte ­kursisterne effektivt. Dvs. at selvom indgangen er svag, så når kursisterne langt i sammenlignet med andre gymnasiale uddannelser. Denne løfteevne kunne styrkes gennem en målrettet indsats.

Kursistgruppen på hf er mangfoldig – også når det gælder de veje de hver især har bag sig. Dvs. at ved indgangen på hf har rigtig mange tidligere uddannelsesforløb bag sig, har nogle sociale hændelser bag sig eller andet, der har været ­begrundelsen for at vælge hf. Det betyder også, at for mange kursister er hf -uddannelsen alene ønsket om en gymnasial ungdomsuddannelse og i den sammenhæng er der tale om at mange undervejs afsøger og afklarer med sig selv hvilken ­uddannelse de efterfølgende skal videre med.

For mange kursister bekræftes de gennem uddannelse i at de har både interesser og evner til at tage en videre uddannelse, og for en del er der ­tale om en længere videregående uddannelse.

På den baggrund er det afgørende, at hf bevarer den brede almene studiekompetence, der giver kursisterne adgange til alle videregående uddannelse, og hvor en stor del af de længere videregående uddannelser ikke har fagspecifikke optagelseskrav i form af engelsk på A eller kemi på B.

Vi ved også at mange af disse kursister, der gennem deres hf er blevet motiveret for og afklaret på en længere videregående uddannelse også gennemfører og får et rigtigt fint resultat og dermed jobmulighed efterfølgende. Set i dette lys vil en evt. beslutning om at hf ikke skal give adgang generelt til videregående uddannelse være en blindgyde i uddannelsessystemet for denne gruppe.

Det vil være en god ide at lave forskellige hf-spor for de kursister, der er målrettede mod en efterfølgende videreuddannelse lige fra sygeplejerske til erhvervsøkonom, men også en uni-pakke de steder hvor kursistgruppen er tilstrækkelig stor. At bygge hf op alene i spor vil være en begrænsning og i ministeriets udvalg var der enighed om oprettelse af spor og fagpakker vil være godt der hvor der er basis for det, men ikke som et generelt princip.

Det almene og det studieforberedende skal være sidestillet i en hf, hvor kursistgruppen har behov for begge dele og for at finde sig selv i forhold til den evt. faglige linje, der skal følges i en videreuddannelse. Hf har allerede vist at uddannelsen er i stand til at løfte målgruppen væsentligt og hf skal fortsat være rummelig. Der er dog behov for at se på fagenes indhold og tilrettelæggelsen af undervisningen/studiemiljøet og dermed en redigering af læreplanerne tilpasset hf. Der er ligeledes behov for at samle de mange erfaringer, der ligger allerede nu – nogle af dem tilbage fra før reformens gennemførelse i 2005 – og få disse erfaringer indarbejdet og måske er der også behov for et udviklingsarbejde for at finde de sidste gode ideer til ændringer i hf – eks. Moduleksaminer, innovativ undervisning/anvendelsesorientering osv.

Endelig skal det så også understreges, at der i den sammenhæng også er behov for at se nærmere på lærerkvalifikationerne på hf. Måske er der her behov for et målrettet indsats i form af efter- og videreuddannelse, der gør underviserne i stand til at rumme indholdet i den ny hf.

Regeringens udspil er ikke godt, og det fjerner den rolle som hf har haft gennem mange år. Der er ikke brug for at ændre strukturen i hf-uddannelsen, men derimod at ændre og forbedre indholdet, så den er noget andet end gymnasiet og stadig kan løfte de unge og give dem høje faglige kvali­fikationer og studiekompetence.