Generation Z og det digitale læringsmiljø

Af Susanne J. Lassen, freelance journalist, VUC Storstrøm

Fremtidens generationer er her allerede – og de stiller krav! Generation Z, de digitale indfødte – de unge, der gennem hele deres liv og opvækst har zappet rundt på digitale platforme og i dag overfører den virkelighed og kunnen til klasseværelset. Hvis de da ikke vælger at gå helt deres egen vej.

“Vi kalder det “hackschooling”, det hvor man selv definerer rammerne og strikker sin uddannelse sammen via selvstudier”. Sådan forklarer generationsforsker og cofounder af Fremtidsfabrik ­Tanja Hall, der for nyligt holdt oplæg for omkring 140 repræsentanter fra undervisningsinstitutioner fra hele landet hos VUC Storstrøm i Nykøbing Falster. Anledningen var afrundingen af VUC Storstrøms godt fireårige projekt i anvendt IKT, og dagens konference var derfor tunet ind på netop digitale læringsmidler og især de muligheder, der ligger i brugen af dem.

“De unge i dag, generation Z, som er tweens, teens og unge i tyverne, er utrolig målrettede. De er individualister, og de har det ikke godt med at skulle passe ind i et system. Derfor tager de ofte sagen i egen hånd via selvstudier. Nogle supplerer deres uddannelse med egne studier, andre tager selv hånd om hele deres uddannelse,” forklarede Tanja Hall.

Gennem sin virksomhed Fremtidsfabrik har hun blandt andet haft de unge under lup, og her tegner sig et helt bestemt mønster, fortalte hun på VUC Storstrøms konference.
“Vi kan helt overordnet dele de unge op i tre typer; Innovatører, Mainstream og Laggards,” fortalte hun.

Innovatørerne er frontløberne, der hurtigt ­griber nye trends, eller skaber deres egne. De er revolutionære, fandenivoldske og ofte enten med- eller modspillere. Hvor Innovatørerne udgør omkring 15 procent af ungdomsgruppen dækker ­Mainstream det brede spektre og tegner sig for ca. 70 procent. Det er meget målrettede og socialt orienterede unge, som gerne vil have bevis på deres færdigheder – modsat Laggards’ene, der primært læser af pligt, generelt er flakkende og lidt opgivende.

“Vi ser rigtig store forskelle på de mest og de mindst ressourcestærke unge. Men Innovatørerne er altid trendsætterne, som skaber fremtiden. De er en global generation, og de ser ikke sig selv som indbyggere i fx. Esbjerg eller Nykøbing – de ser sig selv som verdensborgere,” forklarede Tanja Hall.

Omkring 140 undervisere og repræsentanter for undervisningsinstitutioner fra hele landet samlede sig 26. maj hos VUC Storstrøm for at tage pulsen på mulighederne inden for digital undervisning.

Digitale udfordringer og muligheder

De behov fylder også stadigt mere på landets udannelsesinstitutioner. Hos VUC Storstrøm har man gennem de senere år arbejdet målrettet på at forny og tilpasse undervisning og læringsmidler til den stadig større skare af unge, primært i 20’erne, der vælger at tage en uddannelse hos VUC. Eksempelvis søsættes to nye hf-linjer efter sommer­ferien; iværksætteri og international hf, der især henvender sig til de unge, der allerede ved studie­start har sat sig et mål og derfor gerne vil specialisere sig.

Og netop her kommer IKT-projektet og de digitale læringsmidler til deres ret. De nye klasser vil nemlig i stigende grad blive undervist digitalt og af internationale gæstelærere, via parallelunder­visning (videokonference i klasserum), fjernundervisning mv. Det udfordrer den klassiske tavle­undervisning og stiller store omstillingskrav til ­underviserne, og det er her VUC Storstrøms IKT-projekt, Videncenter for anvendt IKT kommer ind i billedet, fortæller projektleder Flemming Nielsen fra VUC Storstrøm.

“Videncentret er en del af Region Sjællands vækststrategi, der netop handler om at få udvidet mulighederne for kompetenceudvikling af lærerne. Vi har været fem partnere på projektet; ­Lolland Kommune, erhvervsskolen CELF, RUC, University College Sjælland og os her på VUC Storstrøm. Det betyder, vi har dækket fra folkeskole til universitetsniveau, og det er primært de it-pædagogiske konsulenter, der har været inde over. Vi har kunnet trække på hinandens kompetencer og derfra udviklet en række kurser, som vi har afprøvet på en gruppe lærere, og som vi nu skal ud i egen institution og arbejde med,” forklarer han.

Nogle af de virkemidler, videncentret har arbejdet med, er blandt andet videoproduktion, flipped classroom, parallelundervisning, gamification og håndholdte enheder (især I-pads og Smart­phones). VUC Storstrøm har gennem nogle år udviklet og arbejdet med det it-baserede undervisningskoncept Global Classroom, der har skabt nye muligheder for undervisning, hvor kursisten kan sidde hjemme – eller hvor som helst i verden med en internetforbindelse – og både følge og deltage aktivt i undervisningen via pc, mens under­viserens noter på smartboard tikker direkte ind på skærmen og kan hentes frem til senere brug. ­Mange af underviserne på VUC Storstrøm benytter i dag egne undervisningsvideoer, og flere ­klasser kører som parallelundervisning og følges sideløbende fra flere af VUC Storstrøms seks ­undervisningssteder.

Udenlandske gæstelærere og venskabsklasser har også med stor succes været anvendt i undervisningen, og når talen faldet på den individualisering, de unger efterspørger, er de digitale undervisningsmidler suveræne, mener Flemming Nielsen. Og han har også erfaret, at den digitale verden har vist sig meget effektiv i egen rækker.

“Lærere i dag skal hele tiden kunne noget nyt og noget andet. Samtidig kan det være svært at sende folk en uge på kursus. En del af udviklingen skal derfor foregå i hverdagen i lærernes profes­sionelle læringsfællesskaber, hvor lærerne kan ­udvikle løsninger i samarbejde med interne pædagogiske og it-pædagogiske konsulenter. Fx i forhold til de nye toninger, hvor spiludvikling og ­internationalisering skal indgå som dele i læringsforløbene. Teamarbejdet er meget centralt, og når det foregår på tværs af afdelingerne, anvender vi videokonference.

Vi anvender også vores videnfra Videncenter for anvendt IKT  på kurser og forløb til lærere i forhold til videoproduktion, kreativ brug af LMS-systemet, Fronter og i at anvende Office 365 til samarbejde (collaboration) i læringsrummet. Som udløber af videncentrets initiativ om programmering og gamificering i efter­året 2015 arbejder vi nu også med anvendelse af Lego i undervisningen. Via scratch programmering laver vi små modeller af virkeligheden, som så skal fungere i praksis. Det kræver matematiske forudsætninger og har især været en god inspira­tion for matematiklærerne, der kan bruge det som motivation, når eleverne skal få modellen til at køre,” fortæller han.

Meget af fremtidens undervisning kommer til at foregå digitalt via videokonferencer. VUC Storstrøm ­anvender deres eget koncept Global Classroom og tester pt. nye muligheder fra den amerikanske sam­arbejdspartner Polycom, der har specialiseret sig i videokonferencer.

International konkurrence

Al omlægning kræver dog tid, og IKT-projektet har selvfølgelig også fået et par ridser i lakken undervejs – eller måske snarere udfald på netforbindelsen. For det er sin sag pludselig at skulle lægge tavlekridtet fra sig og træde i karakter foran et kamera i et ellers tomt klasselokale. Men man kan lige så godt først som sidst vænne sig til, at det er den vej, det går, mener Magnus Balslev Jensen, der er konsulent hos tænketanken DEA.

“Det, vi skal huske, er, at den internationale konkurrence på det her område er stor. De udenlandske uddannelsesinstitutioner kan godt konkurrere med de danske, og det bliver de danske nødt til at forholde sig til. Unge i dag ser på “hvad kan det her give mig”, og når de har styr på det, tager de selv bolden. Det får betydning for både uddannelsesorganisationerne og arbejdsmarkedet. Og ser vi bare 10 år frem, kunne man godt forestille sig, at kvaliteten af de internetbaserede uddannelser bliver større end klassens,” siger han.

Den holdning bakkes op af Peter Hesseldahl, tidligere journalist og nu leder på SDU. Han har gennem flere år arbejdet med fremtidsforskning, og han er ikke i tvivl om, at “fremtiden” stiller store krav til både de unge og dem, der skal klæde dem på.

“Vi er på vej ind i en hel ny tidsalder i øjeblikket. Tidligere har vi set de store forandringer, da vi gik fra landsbysamfund til industrisamfund. Det er vi ved at bevæge os væk fra nu og over i noget nyt. Og jeg tror, det bliver meget anderledes fra i dag, hvad vi skal kunne fremover,” siger han.

På mange områder er den digitale fremtid her allerede, mener Peter Hesseldahl. Vi er omgivet af smart-products som fx mobiltelefoner og computere. Det kommer vi til at se meget mere af, for der er meget store kommercielle interesser i at kende os og vores vaner til mindste detalje.

“Man kunne forestille sig en sko med chip, hvor al information er lagret. Så når vi går ind i en bygning, så kender bygningen os allerede,” ­siger han.

På internettet fungerer den slags informationsdeling allerede. I det øjeblik du logger på søge­maskinegiganten Google, koordineres rigtig mange oplysninger, og Google har helt styr på, hvad du plejer at søge på og kan dermed målrette nyheder, reklamer og viden til dig. Og inden for få år vil vi se det koncept brede sig til rigtig mange ting i vores dagligdag, hvor gængse produkter som termo­stater og køkkenmaskiner kommer til at kommunikere digitalt med såvel hinanden som digitale tjenester.

“Kommunikation og organisering bliver centralt i alle fag, fordi det er værdifuldt for brugerne,” siger Peter Hesseldahl. Og det er her, han mener uddannelsesstederne skal spidse ører.
“Man er ikke uddannet i dag, fordi man har taget én uddannelse. Arbejdsmarkedet kræver mange kompetencer og at man hele tiden bygger ovenpå. Derfor er skolen i dag kun ét af de steder, hvor vi tilegner os viden, og den måde man fremover vil tagen en uddannelse på, vil blive meget mere mangfoldig. Mange vil fx i stigende grad selv stykke deres uddannelse sammen ,” siger ­Peter Hesseldahl.

Den adfærd kommer til at kræve en form for kvalitetssikring, mener han, og han ser derfor ­uddannelsesstederne som en form for platform, der ikke mindst har til opgave at lære eleverne at operere på det digitale marked. Dermed nåede vi tilbage til de digitale læringsmidler og de under­visere, der skal betjene dem.

“VUC i dag opererer på flere platforme,” siger Flemming Nielsen. “Vi er en blanding af traditionel og digital institution, og vi kvalificerer hele ­tiden undervisningen i forhold til det, de unge ­gerne vil have. Vi samarbejder med en række udenlandske partnere om digital undervisning.

Fx arbejder vi løbende på at udvikle en interaktiv bog, som deler erfaringer inden for det it-pædagogiske område, så vi kan klæde vores lærere endnu bedre på.”

Klog dig med Lego. It, matematik og praktiske færdigheder forenes, når kursisterne skal samle lego­modeller og ikke mindst få dem til at fungere via computerprogrammer.

Fællesskabet lever

Der hersker altså ingen tvivl om, at fremtiden er kommet for at blive, og at den vil udfordre den gængse tavleundervisning ganske betragteligt. Samtidig stiller de digitale undervisningsmidler store krav til undervisningsstedernes evne til at skabe rammerne for fællesskabet, mener Flemming Nielsen.

“Der er ingen tvivl om, at den store fremtid ligger i individualiseret undervisning, og at der ligger nogle store tekniske udfordringer. Jeg ser dog de pædagogiske udfordringer som værende endnu større. For vores kursister lægger enormt meget vægt på fællesskabet, og der har vi en stor udfordring – ikke mindst på vores enkeltfag. Den individuelle undervisning er i høj grad motiverende, men det kræver nogle enormt opmærksomme lærere,” siger han.

Og den holdning bakkes helt op af genera­tionsforskeren Tanja Hall, der ikke mener, de digitale læringsmidler vil udfase den gode gammeldags lærer.

“Nej,” slår hun fast.

“Faktisk viser alle forespørgsler, at de unge gerne vil både samtalen og den personlige kontakt. De værdsætter nærværet og det personlige engagement. Og når man spørger dem, hvad der har betydet mest for deres motivation, svarer de stort set entydigt: Læreren,” afslutter hun.

Videncenter for anvendt IKT

Videncenter for anvendt IKT er placeret hos VUC Storstrøm Næstved og er en del af ­Region Sjællands vækstprogram.

Centret har kørt som en godt fireårig projektperiode på et initiativ fra VUC Storstrøm og i et samarbejde med Lolland Kommune, erhvervsskolen CELF, RUC og University ­College Sjælland.

Videncentret samler viden og forankrer den ved involvering af ledere, konsulenter og undervisere. Centret videndeler digitalt, afholder kurser, laver workshops og konferencer og yder rådgivning inden for indkøb, -implementering, didatik, drift og strategi­udvikling.

Videncenter for anvendt IKT blev præ­senteret i VOKSENuddannelse nr. 111, ­december 2014.

Læs mere om videncentret på: viaikt.dk