HF & VUC – den hemmelige skole

Af Ruth Kirkegaard, rektor HF & VUC Nordsjælland.

Hvordan arbejder vi på HF & VUC Nordsjælland for at sikre, at vi sammen med andre VUC’er kan træde ud af hemmelighedens skygge og blive en synlig spiller ikke kun uddannelsespolitisk, men også helt konkret, så de unge (og unge voksne) kender os i de geografiske områder, hvor vores skoler ligger?

Og hvorfor er vi så optaget af det netop nu?

På HF & VUC Nordsjælland har bestyrelsen ­vedtaget en strategi, som handler om at styrke ­vores position og synlighed. Strategien er blevet til på baggrund af en målrettet proces i bestyrelsen, fokuseret omkring en Strategi Workshop med Bestyrelsen og Ledelsen, afholdt februar 2016. Strategien tager afsæt i ledelsens og bestyrelsens analyse af HF & VUC Nordsjællands nuværende ­position og en diskussion af de eksterne og interne udfordringer set i lyset af de aktuelle uddannelsespolitiske målsætninger og vilkår.

Der er jo ingen tvivl om, at samtidig med, at vi presses økonomisk udefra, så ændres det demografiske billede sig også – i retning af færre unge, og endelig skubbes der hårdt fra politisk side på at få tippet balancen, sådan at flere unge søger mod erhvervsuddannelserne. Alt sammen faktorer der virker kraftigt, idet de rammer os med en samtidighed. Derudover har vi en HF reform, som vi håber og tror på vil betyde tilgang på HF2, men det er jo pt. rene gætterier. Endelig er der mange gymnasier og erhvervsskoler der også presses på samme vis, og vil gøre sig store anstrengelser for at få lov til at udbyde AVU eller HF på deres skoler. Og lad os da tage den sidste pind med: Nye vilkår for driftsoverenskomsterne betyder, at mange skoler omkring os også vil ønske at tilbyde FVU og OBU, så vi kommer også her til at skulle dele kursisterne med flere, end vi måske ønsker.

Betyder det, at vi skal være bange for fremtiden?

Tilsammen lyder det jo som dystre vilkår – men jeg tænker ikke, at vi skal frygte fremtiden, for vi har virkelig noget unikt at byde på – men jeg tror, at vi skal gøre os klar til fremtiden ved at være mere offensive, mere frække, mere synlige, mere kommunikerende samtidig med, at vi fortsat udvikler og styrker vores undervisningstilbud.

HF & VUC Nordsjælland har 4 geografiske afdelinger, som har forskellig størrelse, de 2 største skoler ligger i Hillerød og Helsingør, og de 2 mindste skoler i Frederikssund og Frederiksværk. Vi kan have verdens bedste uddannelsestilbud indenfor dørene med de dygtigste undervisere, men hvis ikke de unge i Nordsjælland ved, at vi findes, så er vores anstrengelser forgæves. Nogen af dem ved heldigvis at vi findes (ca. 3000 ansigter går ind af vores dør hvert år) – men rigtig mange unge i Nordsjælland ved slet ikke, at vi findes – og skulle de vide, at der ligger et HF & VUC, så har de unge ofte vage eller helt uheldige forestillinger om, hvad der findes inden for dørene. Jeg har i en årrække arbejdet inden for STX verdenen, og der er ingen der behøver fortælle, hvor gymnasierne ligger eller hvilket uddannelsestilbud, som STX kan tilbyde. Gymnasiet har et så stærkt brand, at denne information bliver unødvendig.

Derfor oplever vi det som en stor (enormt stor) strategisk opgave at arbejde på at træde ud af skyggen – og 1. gøre os synlige, 2. sikre at vores tilbud er kendt, 3. sikre at vores studiemiljø (fagligt og socialt) er attraktivt.

Først når de 3 mål er opfyldt, er vi i mål – for så vil de unge vælge os, den dag de står og søger uddannelse.

Op på 3. trappetrin

Disse tre mål er illustreret i vores nye kommunikationsstrategi nedenfor. Vores mål er, at vi kan flytte de unge op på 3. trappetrin.

Målet er, at de opnår kendskab, forståelse for ­vores tilbud og accept (accept af, at vi har et attraktivt tilbud). Det 4. trappetrin vil handle om en adfærdsændring, altså, at de søger ind på vores skole. Det er selvfølgelig det ultimative mål, men mange i vores målgruppe er måske ikke uddannelsessøgende lige nu – så målet er ikke trin 4.

Målet er trappetrin 3 hvor de unge kender os, forstår os og ”accepterer” os. På den måde kunne vi blive Uddannelsesverdenens 112, dem man ringer til, når man har brug for uddannelse, men det kræver, at vi lægger et enormt stykke arbejde i at få de potentielle kursister op på trappetrin 3. Ofte er udgangspunktet, at de unge slet ikke kender os, det betyder, at vores målgruppe starter på etage 0 (eller i kælderen☺), og så er der langt op til 3. trappetrin.

Så hvad skal vi gøre anderledes i vores hverdag?

Jeg tror at det er vældigt forskelligt, hvor skolerne har udfordringer, men på min egen skole er vi i gang med at arbejde på alle 3 trappetrin samtidig.

Om Trin 1: ”Kendskab”, Vi har lige igangsat en ”Image-analyse”, hvor et eksternt analyse-bureau går ud og spørger 150 unge i vores målgruppe 17-23 år, og fordelt i vores 4 byer – om de kender os, og hvis ja – hvad de tænker om os, og så generelle spørgsmål om hvordan de søger info om uddannelse osv., og hvordan de vælger uddannelse osv. I alt spørges de unge mennesker om ca. 25 spørgsmål. Om en måned får vi så leveret en 30 ­siders rapport og analyse af ”Trappetrin 1” – nemlig kendskabsgraden i vores område. Jeg gætter selv på, at kendskabsgraden er uhyggelig lille, jeg tør ikke gætte på et tal. Med den rapport i hånden vil vi vide endnu mere om, hvorvidt vi starter vores arbejde på trin 1 eller i kælderen (og jeg tror det bliver det sidste) ☺

Om Trin 2: ”Forståelse”, Her er vi i gang med massiv markedsføring af nye kanaler (for os nye). Det betyder, at vi sammen med den markedsføring, som vi altid har brugt (annoncering, hjemmeside, foldere, gode netværks-forbindelse og samarbejde med andre skoler), nu også forsøger os meget progressivt på Facebook, på Instagram, med nye Reklame-stunts såsom ”malerier med ­logo” på fortove, reklamefilm lavet af mere prof-bureauer m.m. Samtidig har vi et ambitiøst mål om at have presseartikler i ”de lokale dagblade” 20 gange på et skoleår. Artiklerne skriver vi selv og leverer selv billeder –og forsøger at få dem til at passe ind i den uddannelsesmæssige dagsorden – jeg kan allerede nu sige, at vi er klart bagud med presseartiklerne ☺ Det kræver et stort arbejde, for artiklerne skal findes, skrives og ”nurses” ind i avisen.

I dette arbejde er det helt afgørende at få medarbejdere og kursister til at bidrage. Det er deres hverdag, der skal fylde på fx Facebook, hvad ­enten det er en tur på Assistens Kirkegården med dansk-holdet eller en fredags-café. Det er en forandringsproces for medarbejderne at vænne sig også til at tænke det udadvendte kommunikerende med ind i deres arbejde. Det kræver, at medarbejderne også tænker skolen som organisation, ud over skolen som ramme for deres undervisning. Vi er i fuld gang og har fået mange medarbejdere til at indgå i arbejdet – mens andre medarbejdere endnu kan føle sig lidt bekymret over ”at skulle tænke denne del ind”, i deres arbejde. Men vi har taget 1. skridt i år – men vi er først i mål, når det bliver helt naturligt for dansk-læreren, at med til en ekskursion hører en helt naturlig og bunden opgave om hvordan den tur kommunikeres ud eksternt (via kursister der skriver presseartikler, via opslag på Facebook eller billeder på Skolens Instagram-profil. I fremtiden tænker hun slet ikke over det, hun gør det bare.)

Omkring trin 2 har et kommunikationsbureau hjulpet os med at skitsere vores vigtigste budskaber og vores vigtigste kanaler (digitale, analoge m.m.). På den måde skitserer vores kommunika­tionsplan, hvilke budskaber, vi skal sørge for at bringe ud i hvilke medier.

Om Trin 3: ”Accept”, her handler det om at skabe et fagligt og socialt indhold på skolen, som gør os attraktive for vores målgruppe.

Jeg synes allerede vi har meget at byde på i forhold til det faglige studiemiljø. Jeg ser et stort og mangfoldigt uddannelsestilbud på vores skole, dygtige studievejledere og administrativt personale samt et dygtigt og engageret lærerkollegie. En særlig egenskab hos os på HF & VUC – tror jeg er en faglig tålmodighed og rummelig forståelse for, at kursister lærer forskelligt. Vi skaber lære-lyst og skole-gejst hos unge mennesker, der ikke har oplevet denne i mange år, hvis nogensinde.
I dette skoleår har vi fokus på pædagogisk rummelighed, høj gennemførsel og at skabe nye tilbud – og så har vi et helt særligt fokus på at udvikle digitale læreprocesser i undervisningen. Vi skal blive endnu dygtigere til at bruge de digitale redskaber, derfor er alle medarbejdere på et antal workshops i år, nogle obligatoriske og nogle valgfri.
Men hvad med det sociale studiemiljø omkring undervisningen? Her er skolerne sikkert også forskellige, men på HF & VUC Nordsjælland eksisterer det kun i spinkel forstand, så det skal styrkes.

Men har vi brug for et socialt studiemiljø på HF & VUC?

Det ville vi gerne kende svaret på, og spurgte derfor vores kursister i slutningen af skoleåret 2016 om deres tilfredsheds med det faglige og det sociale studiemiljø. Vi scorede fint på det faglige og scorede virkelig mangfoldigt på det sociale studiemiljø. I helt grove træk var det tydeligt, at HF 2 klasserne savnede et socialt studiemiljø, der lignede STX. De ønskede sig gode fester, gallafester med lanciers, idrætsdage på tværs, sociale arrangementer på tværs af skolen osv. De manglede det sociale kit, der bandt dem sammen med hinanden og med skolen, og de refererede meget til STX termer, når de savnede ”en underklasse”, nogen der pyntede deres Studentervogn, at lærere deltog i fredagscafeer, en ”rigtig” Gallafest med Lanciers og lærere osv. De manglede, at der skete ”ligeså meget på deres skole”, som på de gymnasier, hvor deres venner gik.

På AVU og på HF enkeltfag var billedet meget mere broget – der var også et savn efter mere so­cialt miljø, men for andre var det et plus, at de ikke skulle forholde sig til alle sociale arrangementer.

Samlet set pegede vores interne undersøgelse på, at vi skulle i gang med at styrke det sociale studiemiljø – og i allerhøjeste grad for HF klasserne. Så det er vi i fuld gang med, og det er også en stor opgave, især da vi ikke altid oplever, at det er de mest ressource-stærke kursister, der melder sig til Kursistråd og Festudvalg – så det arbejde skal have en del støtte. I år har vi samtidig bedt alle lærere om at være til stede ved to sociale arrangementer i løbet af året (fx en Gallafest og en café) – eller selv arrangere noget med deres hold/klasser i deres arbejdstid. Også her er det en forandring i forhold til tidligere og kræver igen af medarbejderne, at de skal favne bredere i deres opgaver – end undervisningen. Jeg synes, det er en klar og naturlig del af jobbet, men igen, det er en forandring for nogle lærere. Og kursisterne – de er så glade – for at se deres lærere til de sociale arrangementer.

Strategi formuleret som PIXI-bog

En strategi skal kunne formuleres i 3 overskrifter, ellers er den glemt af alle, inden dagen er omme☺. Derfor har vi også formuleret en særlig PIXI-ver­sion af strategien – for at beskrive, hvordan vi bringer potentielle kursister op på 3. trappetrin. Den er samlet nedenfor.

  1. Udbytterig undervisning
    Med pædagogisk rummelighed
    Høj gennemførsel
    Vedvarende digital udvikling
    Nye tilbud
  2. Attraktivt studiemiljø. Interessant fagligt og socialt studiemiljø, som sikrer faglighed, trivsel og socialt ­tilhørsforhold.
  3. Kommunikation og stærk synlighed. Ny kommunikationsstrategi (LEAD) fra aug. 2016 sikrer tilstedeværelse og synlighed analogt og digitalt på relevante platforme samt til relevante målgrupper.

­­­Hvad kræver det af medarbejdere og ledere?

I en konkurrencetid – både i forhold til vores økonomi og demografien i vores målgruppe – kræver det, at vi både arbejder indadtil med at skabe udbytterig undervisning og et attraktivt studiemiljø, men det er på den udadvendte opgave med kommunikation og synlighed, at jeg synes, at vi er mest bagud på point. Her tror jeg, at vi skal være langt mere offensive.

Engang var udadvendt kommunikation noget som skolens kommunikationsmedarbejdere og ­ledere tog sig af, det var klart defineret, og slet ­ikke en opgave, som man interesserede sig for eller kendte til, som underviser eller administrativt personale. Men hvis vi skal lykkes med denne opgave, skal vi gribe den helt anderledes an. Vi har været alt for stille om vores HF & VUC, selvom vi har brugt masser af tid, energi og ressourcer på det, men vi drukner hurtigt imellem Gymnasier, Erhvervsskoler og andre.

Vi skal ikke kun hænge bag på bussen…

Så jeg tror på, at vi bliver nødt til at gribe opgaven helt anderledes an. En kommunikationsstrategi er vigtig, kommunikationsmedarbejdere er uundværlige og sætter sammen med ledere rammerne for arbejdet. Men det skal være enhver medarbejders opgave OGSÅ at rumme den kommunikerende del i sit arbejde. Jeg tror ikke, at ­reklamer bag på busser og i S-tog har stor effekt, jeg tror langt mere på den personlige og autentiske historie når:
•    En medarbejder skriver på sin facebook om et interessant forløb i historie,
•    En kursist der deler et billede fra et projekt i Billedkunst på sin ”væg”,
•    En medarbejder, der får kursisterne til at skrive presse-historier efter dagens ekskursion,
•    En medarbejder spiller fodbold i sin VUC trøje tirsdag aften

Det betyder noget og det flytter noget, for bag den kommunikation gemmer sig autentiske ambassadører.

Derfor bliver vi nødt til at inddrage og forpligte medarbejderne, vi kan slet ikke løse opgaven uden dem. Vi skal lykkes med at få gjort ekstern kommunikation til en ligeså vigtig opgave, som resten af arbejdsopgaverne. Det skal blive en ­opgave, alle medarbejdere tænker naturligt ind i arbejdsdagen, hver dag. Det lyder nemt, men det er det ikke, for ikke alle medarbejdere er naturlig optaget eller overhovedet interesseret i den opgave – og kan måske slet ikke se formålet eller pointen. Så der er lige lidt vej at gå….

MEN jeg tror præcis, at vi SKAL gå den vej, hvis HF & VUC skolerne skal træde ud hemmelighedens skygge.