Erhvervsskolerne ønsker flere elever – vi skal give dem flere kvalificerede elever

Af Stig Holmelund Jarbøl, rektor HF & VUC FYN

Erhvervsskolerne ønsker flere elever. EUD-­reformen handler om, at flere skal gennemføre en erhvervsuddannelse. Her har VUC’er­ne en vigtig rolle. Unge skal opkvalificeres, så de har de nødvendige kvalifikationer til at kunne vælge en erhvervsuddannelse og til at kunne gennemføre den.

Erhvervsskolerne ønsker at udbyde introducerende forløb for elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen. Vi skal undgå, at unge igen ­falder fra den ene erhvervsskole efter den anden. Tidligere talte vi om, at unge fx kunne være i gang med sin 7. indgang. Erhvervsskolerne blev beskyldt for at være et hamsterhjul. I virkeligheden var de unge ikke kvalificerede til at vælge ­erhvervsuddannelse. Det store frafald på erhvervsuddannelserne førte ikke til flere erhvervsuddannede elever – kun til flere årselever på erhvervsskolerne.

Igennem mange år så vi meget store frafaldsprocenter på erhvervsskolerne. Med EUD-reformen blev 02-kravet til at påbegynde en erhvervsuddannelse indført. Samtidig blev gærdehøjderne til hovedforløbene hævet og gjort meget forskellige fra erhvervsuddannelse til erhvervsuddannelse. Endelig blev der indført en regel om, at man kun kan påbegynde en erhvervsuddannelse tre gange.

I folkemunde taler man om ”G2-fælden”. Fælden klapper ved tredje forsøg. Dette betyder for en række unge følgende:

•    Man skal opkvalificeres til at komme ind på en erhvervsuddannelse
•    Man skal opkvalificeres for at få adgang til et hovedforløb
•    Er man faldet fra én gang på et grundforløb 2, skal man opkvalificeres, da man kun har to forsøg tilbage

Nogle har svært ved at forstå, at dette har ført til en nedgang i søgningen til erhvervsuddannelserne. Men det er reelt ikke så mærkeligt, at unge ønsker at opkvalificere sig til at foretage det rette valg og til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Erhvervsskolerne er imidlertid utålmodige. De mangler elever.

Vi er nu begyndt at se flere positive effekter af erhvervsuddannelsesreformen. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser en stigning på tre procent i antallet af unge, der starter på en erhvervsuddannelse. Det er opmuntrende, at den vedtagne og fornuftige erhvervsuddannelsesreform nu slår igennem, og at det store fald i antallet af ansøgere er bremset – og tilmed vendt til en fin stigning her i år ét efter reformen. Andelen af ansøgere, der ikke kommer direkte fra grundskolen, stiger. Dette er unge, der kommer fra VUC’erne. Samtidig øger erhvervsskolerne gennemførelsen. Næsten 90 pct. af EUD-eleverne er stadig i gang efter tre måneder på grundforløb 2, mens det gælder knap 95 pct. af EUX’erne, viser nye tal fra MBUL’s uddannelsesstatistik.

Det er værd at rose erhvervsskolerne for den bedre gennemførelse. Men roserne skal også gå til VUC’erne, der lykkes med at opkvalificere de unge til at vælge den rigtige erhvervsuddannelse. Dermed får erhvervsskolerne succes med det egentlige formål – at øge antallet af personer med en erhvervsuddannelse samtidig med, at der ikke nødvendigvis kommer væsentlig flere årselever på erhvervsuddannelserne.

Erhvervsskolerne forsøger nu i sin jagt på flere årselever at få lov til at udbyde hf. I stedet burde erhvervsskolerne koncentrere sig om at tilføre EUX den nødvendige kvalitet. EUX er godt tænkt. Her kombineres det erhvervsrettede med en gymnasial uddannelse på samme niveau som hf. Det giver ikke mening at gøre hf til en parallel. Faktisk er der stigende søgning til EUX. Det vil være ærgerligt, hvis hf udkonkurrerer EUX på erhvervsskolerne. I stedet skal erhvervsskolerne give EUX et ordentligt kvalitetsniveau, så uddannelsen bliver attraktiv i sig selv.

Erhvervsskolernes forening, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, kan gøre samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne til en udfordring med den aggressive adfærd. Foreningen taler konsekvent VUC’ernes arbejde ned. Sandheden er, at lokalt foregår der et godt samarbejde om EUD-forberedende forløb. Nu ser vi de første eksempler på, at søgningen til erhvervsuddannelserne blandt unge, der ikke kommer fra folkeskolen, er stigende. Erhvervsskolerne har været relativt tavse om denne udvikling. Det vil klæde erhvervsskolerne at anerkende den indsats, der sker lokalt. I stedet for blot at kritisere VUC’erne burde Erhvervsskolernes lederforening kigge på, hvad der reelt sker på VUC’erne og motivere erhvervsskolerne til at indgå i et konstruktivt samarbejde lokalt.

VUC’erne har en væsentlig større geografisk udbredelse end erhvervsskolerne. For mange unge er de lange transportveje til erhvervsskolerne en barriere for at vælge en erhvervsuddannelse. VUC’er­nes geografiske dækning medvirker til, at unge uden for byer med erhvervsuddannelser via de EUD-forberedende forløb får øjnene op for erhvervsuddannelserne. Jeg er overbevist om, at et styrket samarbejde mellem VUC-sektoren og erhvervsskolerne er centralt for en fortsat succesfuld implementering af EUD-reformen. Jeg håber, at erhvervsskolerne politisk vil ændre deres retorik og søge dette samarbejde.