Hf kommer styrket gennem reform

Verner Rylander

Peter Zinckernagel

Der er mange muligheder og meget godt i den nye reform. Vi skal dog virkelig holde fast i, at hf-uddannelsen er ligestillet med de 3-årige gymnasiale uddannelser. Sådan udtaler formand og næstformand for VUC Lederforeningen, rektor Verner Rylander og rektor Peter Zinckernagel, sig i dette dobbeltinterview om den nye gymnasiereform og perspektiverne for hf.

Interviewer: Hvilke sider af hf-reformen vil styrke hf på VUC?

Verner: Alle sider af hf-reformen vil medvirke til en styrkelse af hf på VUC. Der er mange muligheder i reformen hvor både små og store udbydere kan udfolde gode lokale tilbud.
Der er ingen tvivl om, at der i hf-reformen ligger et styrket fokus på forøgelse af hf-ernes kompetence.

Peter: Mange VUC-skoler har særlige mulig­heder for at lave gode hf tilbud, fordi vi mange steder kan lave et godt samlet tilbud af hf2 og hfe, således at vi kan lave mere målrettede hf-forløb. Hele tænkningen med karriereperspektivet og den øgede brobygning til de efterfølgende uddannelser mener jeg også passer godt ind i hf på vores skoler. Jeg tænker også, at det særlige hf-miljø vi har og kan udvikle på vores skoler, hvor hf ikke hele tiden skal sammenlignes med stx, vil betyde at mange kommende kursister vil synes, at det er attraktivt.

Interviewer: Hvad synes I er det vigtige i den nye faglighed?

Verner: Det er sammenhængen mellem fagene, professionsretningen og projekt- og praktikforløb der i høj grad skal styrke uddannelsen og dermed den enkeltes muligheder.

Peter: Vi har gode erfaringer med den motivation, vi oplever i vores enkeltfagspakker, og vi kan nu arbejde på at vores kursister oplever det samme på særligt andet år af hf2. I de udvidede fagpakker er der også nye og gode muligheder for de mere akademiske ambitiøse kursister.

Der er stor fare for en reel opløsning af tvær­fagligheden i faggrupperne, og derfor håber jeg meget, at forligspartierne lytter til vores forslag om en intern skriftlig tværfaglig prøve. Faggrupperne giver tilsammen gode muligheder for faglig fordybelse i mere komplekse forhold, når de ses samlet. Set som tre C-niveau fag, giver de enkelte fag i en NF- gruppe slet ikke de samme muligheder.

Interviewer: Mener I at reformen lægger op til to forskellige hf-systemer?

Verner: Nej, det mener jeg ikke. HF2 og HFe vil i deres indbyrdes forhold fremadrettet være som i dag. HF2 vil være struktureret og rammesat, hfe vil være super fleksibelt.

Peter: Nej. Virkeligheden er, at hfe og hf2 ­begge fortsat giver adgang til lange videregående uddannelser og det er vigtigt. De to tilrettelæggelsesformer har forskellige fordele og vil appellere til mennesker i forskellige situationer, og der er fint, synes jeg.

Hvis vi i den endelige lov får en rimelig frihed til at tilrettelægge de udvidede fagpakker fornuftigt, så kan vi her lave en flot toårig studentereksamen, men vi kan også lave 2,5 årige forløb for de ganske mange, der undervejs i det to-årige forløb får mod på en lang uddannelse. Alt i alt står vi med et godt tilbud til de, der efter folkeskolen vil hurtigt videre og et godt tilbud til de lidt ældre, der synes, at de har travlt.

Interviewer: Skal vi fremover tale om, at vi har forskellige ungdomsuddannelser, eller skal vi lægge vægt på, at de fortsat er ligestillede?

Verner: Vi skal understrege, med stor alvor, at HF2 og HFe er ligestillede gymnasiale uddannelser med de 3-årige. En ting er, hvad en uddannelse i sidste ende principielt giver adgang til, noget helt andet er hvad den enkelte kan bruge sig eksamen til. Mange der tager en 3-årig gymnasial uddannelse vil ”kun” kunne søge optagelse på et be­grænset udvalg af videregående uddannelser pga. optagelseskriterierne på uddannelserne.

Vi skal virkelig med stor alvor under­strege, at hf er ligestillet med de 3-årige gymnasiale uddannelser

Peter: Helt enig. Vi skal bestemt lægge vægt på, at de er ligestillede. Begge veje giver adgang til alle videregående niveauer, og vi skal se det som en fordel, at hf er mere fleksibel.

Interviewer: Bliver der nye muligheder for hf-enkeltfagssystemet i forhold til de mange, som vil ­tage en overbygning her?

Verner: Ja, det må vi forvente. Der vil være en del der først tager overbygningspakken efter endt HF2. Ministerens udmelding omkring SU (at der vil være SU-reglerne for GSK, der kommer til at gælde) vil styrke dette.

Peter: Jeg mener, at det giver mulighed for en mere umiddelbar fortsættelse af et hf-forløb, hvis man i højere grad laver overbygningen med enkeltfag. På den anden side tænker jeg, at GSK fortsat vil spille en væsentlig rolle.

Det er i øvrigt vigtigt at hf’erne der bygger til med en udvidet fagpakke får et nyt samlet studentereksamenssnit med den nye pakke. For dem er det jo den ”lille” hf PLUS den udvidede fagpakke, der er den adgangsgivende eksamen, som der derfor også bør regnes snit på.

Interviewer: Hvilke styrker kan det give hf-uddannelsen, at vi kan indgå i et samarbejde med professionsuddannelserne?

Verner: Vi vil kunne tilbyde en bedre og mere målrettet karriereplanlægning for den enkelte med færre omvalg til følge.

Vi vil kunne tilbyde en bedre og mere målrettet karrieplanlægning.

Peter: Vi kan også indgå samarbejder med uni­versiteterne. Jeg ser en stor mulighed her for vores hf-kurser. Vi er i høj grad vant til at tænke næste uddannelse med, når vi gennemfører vores enkeltfagspakker. Den måde at arbejde på kan vi nu ­udvikle yderligere til gavn for kursisterne.

Interviewer: Hvilken mening giver det at fjerne den tværfaglige eksamen i naturfag og kulturfag, hvis undervisningen stadig skal være tværfaglig?

Verner: Det giver ikke nogen mening at fjerne den tværfaglige eksamen i den naturvidenskabelige faggruppe (rummerbiologi,geografi og kemi) og i kultur- og samfundsvidenskabelige faggruppe (rummer historie, religion og samfundsfag).

Peter: Det er en skam at faggrupperne på ­denne måde trues af opløsning. Faggrupperne var efterhånden blevet rigtigt værdifulde tværfaglige forløb.

Interviewer: Hvem er målgruppen for det 2-årige hf fremover?

Verner: Målgruppen er blevet bredere med ­reformen. I de byer hvor en skole har monopol på HF2 vil de skulle forholde sig til hele bredden i målgruppen. I de byer hvor der er flere udbydere vil der kunne indgås aftale om særlige målgrupper (børn og unge/voksne) til de enkelte institutioner. På HFe vil målgruppen være som i dag

Forligspartierne har sendt os klar ­besked: Målgruppen er blevet bredere.

Peter: Forligspartierne har sendt os klar besked: hf2 er for de unge i gymnasiealderen og de lidt mere voksne. Sådan er loven. Vi har pligt til at optage begge grupper, men vi skal hver for sig gøre op, om vi fortsat skal tænke voksenskole, ­eller om det skal ændre vores skoler mere grundlæggende. Umiddelbart er jeg fortsat af den opfattelse, at vi har en helt særlig forpligtelse som voksengymnasium, for den rolle er der ikke andre der udfylder.